Annonce
Annonce
Annonce
Mad 6. maj. 2012 KL. 12.50

Test af luksusbrød: Kun ét ud af fire er fuldkorn

Lørdagsliv har lavet en stikprøve og set nærmere på fire udgaver af brød med kerner.

Sådan gjorde vi

Vi indhentede oplysninger på tre bagerbrød, et kernebrød fra van Hauen, et grovbigabrød fra Lagkagehuset og et kerneøkobrød fra Emmerys samt industribrødet ’det gode femkornsfranskbrød’ fra Schulstad, og bad professionsbachelor i ernæring og sundhed Preben Vestergaard Hansen om at bedømme brødenes sundhed.

Det gjorde han primært ud fra mængden af fuldkorn i brødet.

Selvom brødet hos din yndlingsbager er mørkt i farven og indeholder masser af kerner, er det ikke sikkert, at det giver mere næring end et kridhvidt franskbrød.

BAG SELVJim Laheys perfekte brød

Kun et enkelt af de fire testede brød kan betegnes som et reelt fuldkornsbrød, vurderer ekspert.


LÆS ARTIKEL For lidt korn i kernebrødet

Kernebrød fra Emmerys


Ca. 750 g, 40 kr.
Kilopris: 53,33
Ingredienser: Biga (frisk surdej af 75 pct. vand, 12 pct. hvedemel, 6 pct. rugmel, 7 pct. grahamsmel), (14 %), grahamsmel (4 %), hvedemel (45%), salt (1 %), kerner (lige dele hørfrø, solsikkekerner og rugkerner) (9 %) , vand (27 %).
Næringsindhold: Oplyses ikke.
Ekspertens kommentar: »Dette er et surdejsprodukt, som langt fra er et fuldkornsbrød. Selv om rugkernerne trækker i den rigtige retning, så ændrer det ikke ved, at dette er meget tæt på at være et almindeligt hvedebrød.«

OPSKRIFTKristoffers brød

Grovbigabrød fra Lagkagehuset


650 g, 38 kr.
Kilopris: 58,46 kr.
Ingredienser: Hvedemel, rugmel, hvedefuldkornsmel, vand, salt, bygkerner, Biga surdej.
Næringsindhold per 100 g: Energi: 1.415 KJ /337 kcal, protein 9,5 g, kulhydrat 72,9 g, sukkerarter 3,5 g, fedt 2,0 g, mættet fedt 0,3 g, kostfibre 7,0 g, natrium 1,0 g.
Procenterne oplyses ikke.
Ekspertens kommentar: »Jeg kan ikke se, hvor meget fuldkorn der er i, ud fra ingredienslisten, fordi der ikke angives procenter, men når jeg ser på næringsdeklarationen, kan jeg se, at der er 7,0 g kostfibre, og det indikerer, at det er et godt, gedigent fuldkornsbrød, som jeg godt kan anbefale«.

Kernebrød fra Van Hauen


550 g, 39,95 kr.
Kilopris: 72,63 kr.
Ingredienser: Hvedemel, rugsigtemel, rugbrødsur, ristet malt, gær, vand, groft salt, rugkerner, hvedekerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam, hvideklid, fint salt.
Næringsindhold: Oplyses ikke.
Ekspertens kommentar: »Umiddelbart indeholder brødet mange kerner, men det gør det ikke til et fuldskornsbrød. Når jeg tæller sammen, hvor meget fuldkorn, er der langt under de krav, der stilles til et fuldkornsbrød. Det er stadig så langt at foretrække for et hvidt brød – det ligger et sted mellem et hvidt brød og et grahamsbrød«.

LÆS ARTIKEL Dine bøffer er pumpet med vand, uden du kan se det

Multikernebrød, Schulstad


625 g, 19,95 kr.
Kilopris: 31,92 kr.
Ingredienser: Hvedemel, vand, rugsigtemel, rugkerner (10%), skårne havrekerner (3%), hvedegluten, sirup, rapsolie, hørfrø (1%), valsede hvedekerner (1%), gær, salt (1,1%), tilsat jod, eddike, tørret hvedesurdej, emulgator (vegetabilsk E471 og E472e), bygmaltmel, melbehandlingsmiddel (ascorbinsyre). Drys: hørfrø (1%) og knuste bygkerner (1%)
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 1000 kJ/ 240 kcal, protein 9 g, kulhydrat 39 g, heraf sukkerarter 2 g, fedt 4 g, heraf mættede fedtsyrer 0,7 g, kostfibre 4 g, natrium 0,4 g.
Ekspertens kommentar: »Vi har taget et enkelt supermarkedsbrød med at for at sammenligne Hovedingrediensen her er hvedemel, og fiberindholdet er kun 4 g, så dette er absolut ikke fuldkornsbrød. Det består mest af hvedemel og vand. Det er det brød i testen, der ligger tættest på et helt hvidt brød.«

FACEBOOKBliv ven med Politiken