Foto: LARS HANSEN
Restaurantanmeldelser

Kokkehuerne En omvej værd

Der er både ambitioner og talent på Rørvig Kro.

Restaurantanmeldelser

At nå eller ikke nå færgen kan ofte være spørgsmålet i sommerlandet. I Rørvig kan det anbefales ikke at nå den og i stedet lægge vejen indenfor den gamle Rørvig Kro, der ligger på vej til færgelejet, i den karakteristiske og særprægede hvide bygning med tårn. Bygningen har huset kroen i en menneskealder, men i de sidste seks år har stedet været drevet af et ungt par - Tanja Christiansen og Lars Nielsen.

Det er erfarne folk med ret solide navne på CV'et: Kommandanten, Søllerød Kro, Plaza, Saison og Henne Kirkeby Kro for at nævne nogle af stederne, de har arbejdet. Det kan derfor ikke undre, at det er et ret ambitiøst og gennemarbejdet køkken, der præsenteres i kortet. Danske råvarer, gerne lokale - fransk håndværk.

Der er både café og restaurant på stedet. Frokosten giver mulighed for både dansk smørrebrød og mindre retter, salater og sandwiches. Aftenkortet rummer et antal a la carte-retter og to aftenmenuer - sæsonmenuen og fiskemenuen. Endvidere er der indimellem yderligere muligheder, hvis fiskemanden nu har haft noget særligt i kasserne.

Hjemmelavede snacks
Mens vi bladrede i kortet, dukkede husets aperitif op: hjemmelavet hyldeblomst, vodka og jordbær-sirup, lidt friske jordbær og champagne til kanten af glasset. Dertil hjemmelavede chips, saltmandler, nødder og vandbakkelser bagt med ost -de såkaldte gougeres. Ret imponerende, hjemmelavet snackudvalg 100 km fra København på en kro, der er åben alle ugens dage i sæsonen og samtidig skal være café og drop-forbi-sted for de lokale sommergæster.

Denne aften var aftenens 'special', jomfruhummere, bagt i ovnen. 6 stk. for 110 kr. Dem nappede min gæst for næsen af mig og fik både udleveret skylleskål og hjemmerørt mayo og toast til anretningen. Jomfruhummerne var gode og friske, og så er der vel næppe noget skønnere, når der samtidig er lyse nætter og mågeskrig i det fjerne. Mayo'en kunne man nok med fordel have krydret lidt mere. Fiskemenuen kostede 405 kr. og åbnede med torske-carpaccio af råmarineret torsk på en urte-agurkecreme med en lille salat og en sprød tuiles. Det var faktisk virkelig godt; torsken let og fin i smagen, cremen med en passende fedme og salaten sprød og frisk, vendt i en let dressing.

Min gæst fortsatte med hvide asparges med Sevruga kaviar til 110 kr. Der var kun to asparges på tallerkenen, og de var ikke så imponerende - men fine i smagen. Nok nogle af sæsonens sidste. De blev serveret med en let vinaigrette og en skefuld af det kostbare, sorte guld. Bestemt velsmagende, om end man nok kunne have lagt en enkelt asparges mere på tallerkenen. Fiskemenuens anden ret var stegt kammusling med et tilbehør af en crouton med en creme på rød piment og en lille fennikelsalat. Udmærket og veltillavet.

Sovsekande på bordet
Hovedretterne: Sprødstegt multe serveret med en sauce nage, auberginepuré, artiskok, tournerede courgetter, nye små gulerødder og kartofler. Multen smagte vældig godt, om end den måske nok var blevet stegt lidt for mørk, men vi taler dog nuancer. Sauce nagen var her mere en cremet, siet hvidvinssauce, der smagte vældig fint. Der kom sovsekande på bordet, og så var det bare at gå i gang. Grøntsagerne var godt tilberedt og havde masser af sommer i smagen.

Menuhovedretten var et stykke dampet pighvar i en smuk, klar kalveboullion, hvori der befandt sig søde rosiner, strimlede bøgehatte, mangetout-ærter, tomat og nye kartofler. Det var en overraskende og flot, rustik servering. En suppe og en fiskeret på samme tid. Bouillonen var virkelig flot reduceret og smukt afrundet, den overdøvede hverken fisk eller grøntsager. Alle ingredienser kunne tale sammen. Rigtig godt.

Vi drak en klassisk flaske Sancerre, Le Manoir 2005 fra André Neveu. Frisk, men alligevel god, lang fylde i smagen (355 kr. er dog nok lige i overkanten prismæssigt for en vin, der koster lidt over en hundrede-kroneseddel i butikkerne, men det er en større diskussion). Det var et godt glas, og der var fylde nok til, at den ikke blev spillet helt bagud af hovedretterne.

Brødet må også lige nævnes. Der var tre slags i kurven denne aften - alle tre hjemmebagt og helt friske. Rugbrødet til frokosten laver de også selv, og kroens brød er i det hele taget så populært hos de lokale, at nogle af dem har vredet armen om på køkkenet, så de undertiden kan overtales til at sælge det ud af huset.

Rabarber og karamelslør
Aftenens desserter: Et studie i rabarber hed den ene i en let gastronomisk omskrivning af Conan Doyle. Studiet omfattede bagte rabarber, en uhyre velsmagende og nærende crumblekage med nødder, rabarbersorbet i en lille karamelkurv og tuiles med en let vanillecreme. Alt meget delikat og godt dessertkokkehåndværk. Jordbærdesserten på fiskemenuen lod nu ikke meget tilbage at drømme om: en meget fin jordbærsorbet, en creme brulée med lidt jordbær i cremen, en flot, fast mousse smagt til med orange og et fint jordbær i midten og endelig et lille æg af stracciatella-is med lidt karamelslør på toppen.

Nu var vi efterhånden ved at vænne os til det høje niveau, men igen skal det lige roses: Det er en fornøjelse at se, at der arbejdes ansvarsfuldt og godt i bund med alle elementer på tallerkenen.

Det skal være i orden, og det skal være hjemmelavet, for sådan vil de ha' det på Rørvig Kro.

Vi sluttede af med en kande stempelkaffe til 46 kr.; den ankom med et lille udvalg - igen naturligvis hjemmelavet - af biscotti, nogle usædvanligt gode chokoladesmåkager og små, fyldte dessertchokolader med orangecreme.

Dermed endte regningen på i alt 1.505 kr. Det anbringer Rørvig Kro i det pæne, højere midterleje, hvad angår prisniveauet. Når man arbejder så ansvarsfuldt med tingene, må det nødvendigvis koste mere end de mange landevejskroer, hvor det er halvfabrikata, panerede, frosne fiskefiletter og industriremo, der er den omdelte sang. Og det kan nu også gøres en del billigere på Rørvig Kro: Tre retter fra aftenmenuen koster 315 kr.; er vinen behersket slipper to personer for under 1000 kr.

Tanja Christiansen og Lars Nielsen arbejder ambitiøst med ordentlige varer, og der er talent i køkkenet til at forløse ambitionerne. Stemningen er rigtig god, afslappet og uformel på stedet med Tanja Christiansen som den allestedsnærværende vært med et øje på hver finger for alle gæster.

Samtlige tjenere var derudover meget venlige og imødekommende - og så gør det mindre, at der er tale om smilende, lokale piger og ikke skarpslebne sommelierer fra Københavnstrup. Vi ender på fire gode huer og en anbefaling til Rørvig Kro. Det er omvejen værd.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce