Grønt. Maden smagte af forår, da Ibyens anmelder kiggede forbi Rørvig Kro i maj.
Foto: Lasse Kofod

Grønt. Maden smagte af forår, da Ibyens anmelder kiggede forbi Rørvig Kro i maj.

Restaurantanmeldelser

Rørvig Kro forsøder sommernattens stillestående luft

På kroen kan man smage årstidens vind og vejr i menuens danske råvarer.

Restaurantanmeldelser

»Se den lille Bambi!«.

Når man som nyslået sommerhusejer i Rørvig kører rundt for at udforske sit nye hood, jubler man som en safariturist ved synet af hvert et rådyr, der springer over vejen.

»Og se, der er tre! Fire! Nej, der er fem!«, hyler man bag oprullede ruder. Bestanden er eksploderet i Danmark, og et halvt år senere hader man dem som rotter, når de har raseret den nytilplantede have.

Så det var med en vis hævngerrighed, jeg huggede tre stykker sommerbuk i mig på Rørvig Kro. Og det var lige før, jeg kunne smage min egen hyld og birkeskuddene i kødet, terroir med en bismag af galde.

ANMELDELSE

Det kunne jeg selvfølgelig ikke, men jeg kunne smage skov, urter og jord i det animalsk aromatiske kød, der var tilpas undersaltet, så opmærksomheden blev dirigeret hen mod dyrets iboende smag. Lidt sauterede majroer havde en forårsmild kålsmag, mens rabarberens milde syre og sødme var en elegant variation af den ribsgele, der typisk følger vildt.

Jeg var der i slutningen af maj, og karakteristisk for Rørvig Kro var det årstidens råvarer, der dominerede. En ærtepuré kunne godt være lavet af friske danske ærter her en uge før juni, hvor sæsonen starter, men det kolde forår in mente var de nok fra udlandet. Det fungerede pureen ikke dårligere af. Dens indkogte sødme svøbte retten ind i et samlende favntag, og så fungerer ærter og rabarber helt utroligt godt sammen.

Det var en hovedret, hvor milde smagsnoter var præcist afstemt som i et urværk. Ligesom rabarberen smagte mere af rabarber end syre og sødme, smagte kødet mere af vildt end af salt. Savnede man kraft og fylde, kunne man hente hjælp i den medfølgende vildtsauce, der var krydret og aromatisk og derfor fik retten til at passe fint til den portugisiske vins solbrændte solbærsmag, en 2011 Poiesis fra Casa de Vinhago i regionen Távora-Varosa.

Genial granité

Rørvig Kro har ligget som en hvid borg ved havnen siden 1876, og i 2001 blev den restaureret af de nye ejere, kokken Tanja Holmgaard Nielsen og hendes mand, Lars Nielsen, som tilsammen har et cv, der indeholder tunge navne som Kommandanten, Søllerød Kro, Plaza, Saison og Henne Kirkeby Kro.

BADEHOTEL

Og det er også kogekunst på et vist gastronomisk niveau, der kendetegner deres franske greb om de danske råvarer. Man kan gå a la carte eller betale 435 kroner for den mindste menu med tre retter, og for en hundredkroneseddel kan man få en børneret, så hele familien kan spise i sommerlandet, hvis man vil have en pause fra havegrillen.

Den såkaldte sæsonmenu lød til at ville smage af forår, så jeg bestilte de seks retter og en flaske frisk mineralsk sauvignon blanc, der smagte lidt af hyldeblomstsaft som en tyvstart på sommeren. En ung Petit Clos fra Marlborough i New Zealand, hvor mægtige Henri Clos producerer fremragende sauvignon blanc.

Efter et par udmærkede snacks så simple som en mundfuld suppe på hvide asparges og en minibolle af filodej fyldt med røget dyreryg kom aftenens absolutte højdepunkt. På hvid blank tallerken matteret af tynde skiver kammusling lå en majgrøn komposition af friteret skvalderkål, avocadocreme og en genial granité af agurk og avocado.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

ANMELDELSE

Muslingerne var råmarinerede i lime og ingefær, igen i tilstrækkelig diskret grad, så resten af råvarerne fik hver sin stemme. En urtecreme på dild og purløg gav sammen med avocadocremen en let fedme mod dyrenes friske fornemmelse, mens varmen fra sødmen i den knasende kål stod fint mod den kolde granité, hvis vandige konsistens igen var god til cremens fedme. Det var en overrumplende god ret.

Havtasken, der var stegt med maltjord, var et godt miks mellem havfrisk lethed og maltmørk alvor, mens de små stykker hvide asparges og nogle fremragende rotunder af aubergine og asparges lå som nålestik af præcise smagstilsætninger, bundet elegant sammen af en sauce nage.

Nede i den cremede koncentrerede pighvarbisque lå et stykke stegt pighvar på en bund af finthakket gulerod og selleri. Duften var fænomenal med smørfedme i den brændte dybde og forår i de frisk urter.

På toppen flød en skum af ramsløg og persille, hvilket var en god idé, for hvis bare man havde smidt urterne i bisquen, ville de forsvinde som en skygge i smagen af kraftigt indkog.

Stor sjappet svipser

Inden desserten, der lignede en lyserød Big Mac med tre lag rabarbermacarons mellem rabarbersorbet, rabarberiscreme og andre rabarbervariationer, kom aftenens fiasko. En osteanretning af en bunke friske salatblade plettet med Tomme de Savoie som tern og som lun smeltet ost, der gjorde salaten varm og sjappet med opblødte cellemembraner. En vammel omgang, som jeg ikke var i nærheden af at kunne spise færdig.

Men desserten var god, og så kom den med en lille åbenbaring af en dansk dessertvin fra Cold Hand Winery i Randers. Malus Danica hedder æbleisvinen af seks sorter, hvor mosten nedfryses, optøs ved nul grader og koldgærer i 12 måneder. En eiswein, hvor en høj syre strammer sødmen op i en frisk snarere end sukret slurk. Den var så god, at jeg måtte prøve deres avec, Malus X – Masculine, der også havde en god syre, der gjorde den mere let og naturlig end en klassisk afslutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

TISVILDE

Et frisk punktum for en forårsfrisk aften, som fortsatte udenfor med lys nattehimmel og ’Amors sidste pil’ i ørerne, mens jeg gik forbi byens villahaver, og C.V. Jørgensen fik sommeren til at dufte lige om hjørnet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce