gourmet. Danskernes appetit på discount er stor, men detailhandlen håber, at vi har viljen til at bruge mere på luksus. Her ses det nyåbnede Mad Cooperativet på Københavns Hovedbanegård.
Foto: Thomas Borberg

gourmet. Danskernes appetit på discount er stor, men detailhandlen håber, at vi har viljen til at bruge mere på luksus. Her ses det nyåbnede Mad Cooperativet på Københavns Hovedbanegård.

Er danskerne virkelig Europas nærigste?

Maddebattører fremhæver ofte, at vi er de nærigste i Europa. Men i kroner og ører bruger vi lige så mange penge på mad som italienerne. Problemet er nærmere, at vi ikke får så meget for pengene.

Mad

Danskerne skal generelt til at bruge flere penge på mad, for vi er et af de lande i Europa, der bruger færrest penge på mad«.

Sådan har det gang på gang lydt fra fødevareminister Dan Jørgensen (S), og budskabet er blevet gentaget af mange andre meningsdannere i fødevaredebatten. Det gives som et bevis på, at danskernes madkultur har problemer, og at vores kvalitetsbevidsthed er dårligere end f.eks. de latinske lande sydpå.

LÆS ARTIKEL

Men budskabet er en sandhed med modifikationer. Danskerne bruger, ifølge de seneste tal fra Eurostat, cirka 15.600 kroner pr. person på mad om året. Det er faktisk på niveau med Italien og lige under topscorelande som Frankrig, Belgien, Luxembourg. Vi bruger betydeligt mere i kroner og ører end i lande som Østrig og Holland, Irland, Storbritannien og Tyskland, hvor borgerne bruger 13.400 kroner på mad om året.

»Det er lidt af en myte, at vi skulle være særlig nærige. Vi ligger faktisk i top og er blandt de lande, der bruger flest kroner og ører på fødevarer. Også i forhold til andre lande på vores velfærdsniveau «, siger Henning Otte Hansen, der er fødevareøkonom ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

Bruger mindst i procent

Dan Jørgensen har omvendt ret i, at vi er blandt dem, der bruger mindst på mad, når man ser på, hvor meget vi bruger i procent af vores rådighedsbeløb. Her ligger vi på blot 9,9 pct. Og det er det femte laveste i Europa, kun overgået (eller rettere underbudt) af Storbritannien, Irland, Luxembourg og Østrig.

Men ifølge fødevareøkonomen er det ganske naturligt. For vi hører også til blandt de rigeste europæere.

»Det er et velfærdstegn, at vi har alt muligt andet end fødevarer at bruge penge på. Vi bruger flere penge på underholdning og fritid end fødevarer, og det er en naturlig trend, der skyldes, at vi kun kan spise os mætte en gang, mens der ikke er samme grænse for, hvor meget elektronik vi kan købe, eller hvor mange ferierejser vi kan købe«, siger han.

Der er ligefrem en økonomisk lovmæssighed for det, Engel’s lov, der viser, at andelen af penge befolkninger bruger på mad, falder, i takt med at de bliver rigere. I 1950 brugte danskerne 25 procent af deres indkomst på mad, i 1980 var det faldet til 15 procent.

Momsen gør danske fødevarer dyre

Ifølge EU’s statistikker bruger danskerne som nævnt samme antal kroner på mad som italienere med den stærke madkultur, der ofte fremhæves af maddebattører som forbilledet herhjemme.

Men der er formentlig betydelige forskelle i, hvad en dansker får for sine penge i forhold til italieneren. Danske fødevarer er nemlig dyrere – faktisk hele 41 pct. dyrere – end det europæiske gennemsnit, og dermed det dyreste land i EU at købe fødevarer og drikke i. Til sammenligning er det italienske prisniveau 11 pct. dyrere end gennemsnittet i Europa.

Det høje danske prisniveau skyldes primært to ting: Det høje danske lønniveau, altså at kassedamen får en højere løn, og den meget høje moms på 25 procent på fødevarer.

I Tyskland er momsen på fødevarer 7 procent, i Frankrig 2-5 pct., i Sverige 12 pct, og i Italien blot 4 pct på basisfødevarer.

»Den relativt høje danske fødevaremoms gør fødevarerne relativt dyrere – uden at kvaliteten af den grund bliver bedre«, siger Henning Otte Hansen.

Samtlige danske partier er – med undtagelse af Enhedslisten – imod at sænke momsen på fødevarer.

Hvis danskerne skal have et forbrug, der ikke bare i kroner og ører, men også i kvalitet svarer til italienernes, bør vi bruge mindst 15 pct. mere på mad, viser Henning Otte Hansens beregning.

Det svarer til, at hver dansker bør bruge 2.340 kroner mere om året eller knap 200 kroner om måneden mere på maden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce