Fransk luksus. Mathias Nørregaard har tidligere holdt franske landkyllinger, men dette er hans første Bresse-kyllinger. De tager hele fire måneder om at blive store og slagteklare – men kødet regnes for noget af det fineste inden for fjerkræ.
Foto: Finn Frandsen

Fransk luksus. Mathias Nørregaard har tidligere holdt franske landkyllinger, men dette er hans første Bresse-kyllinger. De tager hele fire måneder om at blive store og slagteklare – men kødet regnes for noget af det fineste inden for fjerkræ.

Mad

Snart kan du købe din kylling lige fra stalddøren

Kæmpe fremskridt, siger hobbyavler. Men andre frygter for fødevaresikkerheden.

Mad

I Mathias Nørregaards drivhus i udkanten af Gørløse går 60 små gule uldtotter rundt og skraber i jorden. Kyllingerne er af typen Bresse, en 500 år gammel race, der anses for den fineste franske kylling.

»De har en helt anden spisekvalitet, men bliver ikke avlet herhjemme, fordi de vokser alt for langsomt«, siger Nørregaard, der i sin fritid driver det lille landbrug sammen med konen, Jeanette, der er gymnasielærer.

De 60 kyllinger kan nemt vise sig at blive til langt flere, når en ny regelændring træder i kraft. Inden året er omme, må Mathias Nørregaard nemlig sælge sine kyllinger, slagtede og uden indvolde – sådan som det kendes fra supermarkedet – direkte til besøgende på gården. Kødet må være parteret i f.eks. lår og bryst. Han må sælge til lokale restauranter og sågar til butikker og supermarkeder.

Det er en regelændring, der kommer efter flere års pres fra hobbyavlere og småproducenter, der gerne ville kunne sælge en gårdkylling til danske forbrugere, uden at den skal forbi et større slagteri.

LÆS ARTIKEL

Større udbud og støtte til småproducenter

I dag må en lille gård godt sælge en plukket kylling fra stalddøren, men den må ikke være skåret op – dvs. være uden indvolde eller være parteret.

»Der er mange, der gerne vil købe fra os, men som ikke har lyst til selv at skulle tage indvoldene ud. Det vil betyde rigtig meget, hvis vi kan få lov til at gøre det for dem«, siger Nørregaard.

De nye regler om stalddørssalg gør det muligt at sælge op til 500 styk fjerkræ om året uden at skulle underlægges de skrappe regler, der findes for professionelle producenter. Reglerne åbner også for salg af opdrættede parterede kaniner og fasaner og for at sælge muslinger og andre skaldyr direkte fra rælingen af et fiskerfartøj – noget, der hidtil ikke har været lovligt.

»Der er to formål med det«, siger fødevareminister Dan Jørgensen (S), »det ene er at støtte de mange småproducenter, der meget gerne skulle have lidt mere vind i sejlene, og bakke op om den tendens, der er rundt i landet med små gårdudsalg. Det andet er at sikre et større udbud for forbrugerne. Hvis de gerne vil købe flere ting lokalt og af småproducenter, skal det også være en mulighed«.

Nye hygiejnekrav til hobbyavlere

Regelændringen gør det muligt for den lokale brugs eller den lokale gourmetrestaurant at sælge f.eks. kyllinger og ænder fra en lille småproducent, så længe producenten ligger inden for en radius af 50 kilometer.

Produkterne skal tydeligt mærkes, at de er fra ’stalddørssalg’, så man som kunde ved, at de er produceret under andre, mere lempelige vilkår end en almindelig Danpo-kylling fra Fakta.

Hobbyavleren eller småproducenten skal dog overholde nogle nye hygiejnekrav og f.eks. slagte i lokaler med afvaskelige vægge og med håndvask til at vaske hænder – krav på niveau med dem, der gælder for f.eks. en pølsevogn.

Han eller hun skal også lade sin hønsestald salmonellateste op til slagtningen, hvis han eller hun skal have lov til at sælge åbnede fjerkræ. De konkrete testprocedurer er ikke fastlagt endnu, men de bliver langtfra så skrappe og dyre som større producenters.

Salmonellakrav kan være en hæmsko

Salmonellakravene kan dog vise sig at være en stor barriere, siger Mathias Nørregaard.

»Sidste år solgte jeg 100 høns og havde en samlet fortjeneste på 4.000 kroner. Så hvis det koster nogle tusinde kroner at lave salmonellatests, kan det ikke betale sig. Og sådan en regel vil helt udelukke småavlere med 10-20 høns«, siger han.

Finn Jensen, der er formand for småavlernes forening Dansk Fjerkræ Forum, er generelt glad for ændringen.

»Vi har hele tiden gerne villet sidestilles med jægerne, der efter loven har ret til at rense, slagte og sælge de dyr, de har skudt. Det får vi nu. Det er rigtig godt, at forbrugerne får det valg. Nu kan de købe en kylling hos mig og ikke bare i Aldi«, siger han. »Problemet er, hvis det bliver for dyrt at teste for salmonella. I så tilfælde gør reglen jo ingen forskel«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tvivl om sikkerheden

Fødevarestyrelsen har bedt om en vurdering fra DTU om, hvorvidt det er sikkert at ændre i reglerne, så landmanden selv kan slagte og partere dyret, og det mener DTU, at det er

Det er i hvert fald mindst lige så sikkert som den hidtidige situation, hvor folk købte fjerkræet helt og selv stod og rensede og parterede det i køkkenet med fare for at krydsforurene andre fødevarer.

Ikke alle er enige i, at den kommende lempelse er sikker nok. Organisationen Smagen af Danmark arbejder for at forbedre vilkårene for små lokale producenter og heriblandt at gøre fødevarelovgivningen så smidig for småskala-producenter som muligt.

Men organisationens formand, Laurids Siig Christensen, er alligevel bekymret for den kommende regelændring.

»Vi vil gerne være med til at gøre fødevarelovgivningen mere håndterbar for de små producenter, men det skal ske uden at sætte fødevaresikkerheden over styr. For vi skyder os selv i foden, hvis der kommer sygdomsudbrud og den lokale småskalaproduktion ender med at blive forbundet med ringere fødevaresikkerhed. Det har vi ingen interesse i«, siger han.

De konkrete prøvetagningsregler er endnu ikke fastsat endnu, men Siig Christensen håber, at de bliver så stramme, at der ikke kommer udbrud. For Smagen af Danmark er det afgørende, at prøverne f.eks. bliver taget lige før slagtning af fjerkræet.

»Jeg håber dæleme, de tænker sig godt om, inden de springer ud i en lovgivning«, siger han.

Forvirrede myndigheder

Dan Jørgensen, reglerne for salmonellatjek er mere lempelige – risikerer man ikke, at folk køber en inficeret stalddørskylling i supermarkedet, og så får småproducenter et dårligt ry?

»Nej, der skal være skiltning og information i butikkerne, der gør klart, at det er en anden type produkt, der ikke har været igennem samme kontrol som på de store slagterier, og eftersom der er nogle grundlæggende ting, de skal leve op til, er der ikke tale om farlige produkter«, siger han.

Ifølge Mathias Nørregaard, hobbyavleren fra Gørløse, kan sådan en ændring være et startskud for småproducenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her kan være et skridt på vej imod en bedre madkultur, hvor vi ikke bare køber de samme skodkyllinger og industriænder, men også langsomt voksende kyllinger og gamle danske racer«, siger han.

Lige nu har den udvikling været stækket af for mange snærende regler – og en generel mangel på forståelse fra myndighedernes side, siger Nørregaard.

Det oplevede Nørregaard i 2013, da han søgte om at blive registreret til stalddørssalg og efterfølgende måtte kæmpe med fødevaremyndighederne, fordi kontrollanterne ifølge Nørregaard var forvirrede omkring deres egne regler. Nørregaard fik i sidste ende ret, men endte med at klage til Folketingets Fødevareudvalg med formuleringen ’Hvorfor i alverden skal man studere jura for at få lov at sælge 40 ænder og 20 gæs?’.

»Det er en ret skræmmende proces for hobbyavlerne at skulle i kontakt med fødevarekontrollanter. Der kunne myndighederne godt blive mere imødekommende, og jeg håber, at det her er et tegn på forandring«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce