På glas. Alt fra salat til dessert bliver serveret i sylteglas.
Foto: Tina Dalbøge

På glas. Alt fra salat til dessert bliver serveret i sylteglas.

Derfor er sylteglas tidens hippeste mademballage

Engang stod det bagerst i køleskabet med syltede rødbeder i. I dag bruges sylteglas til at servere alt fra salater, desserter, drinks og kaffe. Og trenden vil tilsyneladende ingen enden tage.

Mad

På cafeen Ipsen & Co på Frederiksberg serverer de limonade og iskaffe i et literstort sylteglas af typen, du normalt ville lukke med et skruelåg og have syltede rødbeder i.

»Vi begyndte for fire år siden. Den dag i dag har vi stadig flere gange om ugen gæster, der bare vil have noget, der er i det sylteglas«, siger medindehaver Rune Kristensen.

»Jeg har ligefrem hørt gæster sige ’jeg skal bare have noget i sådan et glas’, hvorefter de peger på glasset. Så det må gøre et eller andet godt for vores gæster«.

Ipsen & Cos erfaring er et eksempel på en trend, der tilsyneladende ikke vil peake. I stedet synes de gennemsigtige glas med patent- og skruelåg at gå fra sejr til sejr, siden fænomenet begyndte i det små for måske 10 år siden.

Dusinvis af barer i København og resten af landet serverer drinks i sylteglas, fra Bremen, Bootleggers og Kitjn cocktailbar i København til Hanstholm Madbar i det nordjyske. Jensens Bøfhus bruger sylteglas af det anerkendte mærke Weck til softicebaren, mens masser af bæredygtighedsbekymrede yogadyrkere bruger sylteglas med patentlåg til at drikke vand af – plastikflasker er ressourcespil. I restaurantlivet finder du glassene overalt, fra hippe restauranter til serveringen af æblekage i idrætshallen DGI-byens kantine. For ikke at tale om alle de andre brug: som lysestage, julepynt, opbevaring af strandsten, vase.

»Det skyldes jo, at sylteglas har en ekstrem visualitet«, siger kogebogsforfatter Louisa Lorang, der for nyligt anrettede salat til skolebørn i i et sylteglas i tv-programmet ’Go Morgen Danmark’. Da der blev spurgt ind til det praktiske i at have skrøbeligt glas i skoletasken, grinede hun og indrømmede, at det er »sådan noget fancy pancy Østerbro-noget«.

»Alle kører sådan et Instagram- eller Pinterest-liv, og så er det bare meget fotogent med de glas. Jeg er selv typen, der er ret vild med det, men man må samtidig godt have en vis ironisk distance til det. For nogle gange er det bare fjollet og upraktisk som i madpakken, hvor jeg selv bruger det. I den virkelige verden er det ofte bedre at smide salaten op i den gamle yoghurtbøtte«, siger hun.

»Den visuelle oplevelse er jo rigtig vigtig, og sylteglas handler også meget om at tage billeder af maden. Det er de færreste, der tager sådan en salat i sylteglas med på arbejde uden at tage et billede. Hvis du har tænkt dig at slæbe det skide glas med på arbejde, så gør du det for at smide det på Instagram«, siger hun.

Praktisk i køkkenet

Det er helt uklart, hvor trenden med sylteglas begyndte – om det var i restaurationslivet, på cafeerne, i syltekøkkenerne eller på landet, men det er et internationalt fænomen, der nu er ved nå helt ud i hjørnerne. Der er da også mange dokumenterede geniale egenskaber ved sylteglas.

For restauranterne er der et stort praktisk element i at bruge, hvad der i virkeligheden er skåle med låg. Kokkene kan fylde sylteglasset op med crumble, citronfromage og nødder tidligt på dagen, og så kan kokkeeleven lige før servering »smide noget blomster og tjuhej på«, som Louisa Lorang udtrykker det.

Hvis hjemmekokken har gæster til brunch, kan han eller hun i forvejen lave yoghurt med mysli og opbevare glassene stablede i køleskabet.

Hjemme i privaten kan man f.eks. lave frokosten eller morgenmaden (rawgrød med chiafrø, f.eks.) aftenen før og have det stående sikkert og hygiejnisk på køl.

I virksomhedskantinerne kan portionsanretning i sylteglas (eller andre små glas) være med til at minimere madspild og faktisk også få folk til at spise betydelig mindre, end hvis de spiser fra buffeten (30 procent mindre ifølge kok, madkonsulent og kantineekspert Rasmus Bredahl).

Foto: Line Thit Klein

Cafeen Grød, der primært sælger grød og risottoer, bruger sylteglas til flere af deres serveringer, og her siger indehaver Lasse Skjønning, at der er et bæredygtighedselement i det.

»Det kunne have noget at gøre med ’stop emballagemasseforbruget’, som også har buldret derudad de seneste par år. Butikker som Unverpackt i Tyskland og Løs Market (hvor man selv skal have emballagen med, red.) i Danmark repræsenterer den tankegang. Men for os handler det både om at være med på noderne, og at man til nogle af vores serveringer kan se de flotte farve- og teksturnuancer«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det skubber til madvaner

Kogebogsbranchen har også opdaget trenden. I august udkom bogen ’Salater i glas’ af Line Hoffgaard om at servere salat i sylteglas i stedet for i madkasser og bøtter, og i forrige uge kom ’Food in a Jar’ af Sophie Vedel Dalgaard, der er fyldt med opskrifter på smoothies, supper, snacks, salater, desserter og drikkevarer, alt serveret i sylteglas.

»De klare glas gør det muligt at se maden på en ny, lækker og kreativ måde, hvor farver, ingredienser og sammensætninger kommer til frit skue for dem, der spiser. Mad, der ser lækker ud, taler til øjne og mave, og det skaber glæde, hvis du spørger mig«, fortæller Sophie Vedel Dalgaard i en mail til Politiken.

Hun mener også, at det er en smart måde at minimere madspild på og gøre folk bevidste om, hvor meget de spiser. Serveringer bliver mere ’homemade’ og jordnære. Men der er også »klart et element af foodstyling over det«, siger hun. Fede billeder på Instagram og Pinterest inspirerer andre til at prøve at lave deres egne kreationer.

»Det synes jeg personligt er godt, for det tror jeg er med til at skubbe til folks madvaner og få dem til at kaste sig ud i nye smagsoplevelser, de ellers ikke ville have prøvet«.

Sylteglas er natur

Hvad handler trenden med at putte forretter, desserter, øl, vand og drinks i et glas med patentlåg om?

»Jeg tror, at trenden er kommet fra New York (som så mange andre), hvor den som her går godt i tråd med det selvbevidste byklientels forhippelse på at snobbe nedad«, fortæller maddebattør, vinanmelder og tidligere redaktør på spiseguiden White Guide, Rasmus Holmgaard.

»De vil gerne demonstrere, at ingen æstetik er for prollet eller skæv til at pointere, at det er det indeni, der tæller – rå borde, tjenere i shorts, retten dækket af ukrudt, cocktailen serveret i sylteglas. Det er ikke det, vi gør ved det – det er det, det er«. »Porcelæn er lig med kultur, sylteglas er et skridt tættere på natur, landromantik og køkkenidylliske mormorminder«, skriver han.

Det er så spørgsmålet, om sylteglassene nu er kommet så bredt ud, at hipsterne slipper dem igen. Som en kommentar lyder på Facebook: »Kantinen på Aller serverer småretter i Weck-glas. Køkkentrenddøden må være, når noget dukker op i en ISS-drevet kantineordning«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sandra Brovall, kulturjournalist på Politiken og madanmelder, så trenden med mason jars – som det hedder i USA – eksplodere, da hun boede i New York for syv år siden, men da hun rejste rundt i USA i år, var det forsvundet fra de mest trendy steder.

»Det virkede, som om alle hipstersteder, i deep south såvel som i New York, kollektivt havde besluttet, at mason jars var sindssygt kiksede«, siger hun.

»Jeg har set, at de har bland-selv-drinks i Føtex i syltetøjsglas, og så er den trend altså ved at være død – det er i hvert fald ikke smart. Men der kan selvfølgelig stadig være noget praktisk i det«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce