Foto: Joachim Adrian
Mad

Ugens vintest: Ugens vin er en syret og frugtig franskmand

Det var stort set rent fransk felt denne uge. Der var lidt af hvert: en saftig-frisk rødvin, en struktureret bordeaux, en fyldig Rhône og en cool og slank hvidvin.

Mad

Vi er uden for mainstream her. Loire – nuvel – vi kender Sancerre og Pouilly Fumé, til nød Muscadet (som dog også er forsvundet lidt ud i glemslens tåger). Men hvor mange tænker på hvidvin på chenin blanc eller rødvin på cabernet franc? Det er vin, som laves i store mængder og har haft en substantiel plads gennem tiden. Men i vore dage temmelig væk fra den almindelige opmærksomhed.

Ret synd, for begge druer kan levere vine med nerve, syre, kølighed og friskhed. Her er det cabernet franc, som normalt har grønne, friske, urtede toner i en ret mørk bærtone. Masser af frugtsyre, ikke megen tannin, men en dejlig saftig, næsten luftig, stil, når det virker. Det gør det her. Det er vin til at drikke ved en kølig temperatur – gerne nede ved 13-14 grader. I genre med Beaujolais, men aromatisk helt anderledes. Cool og frisk – det er lige til lyst og spædt kød – fjerkræ, gris eller spædt kalvekød.

Testvinder. Saumur Champigny 2015

Germain, 13 % Loire

Frankrig, Philipson Wine, 110 kr. v. 12 fl.

Saftig, let rødvin – kølige mørke bær, men luftig. Syrerig, saftig og frugt domineret smag. Fin ren stil. Kan drikkes i spandevis afkølet. Fin til lyst kød.

Ugens udvalgte vine

30-70 kroner

Ch. Le Breton 2015Bordeaux, 13,5%


Bordeaux, Frankrig, HJ Hansen, 75 kr. v. 2 fl.

Rank rødvin – diskret næse med mørke bær og lidt blyantspids. Tør og lidt streng smag med et markant tanninbid. Beder om at få rødt kød til at neutralisere tanninen.

Le Paradou 2014Chaudière, 13,5%


Vin de France, Frankrig, Philipson Wine, 50 kr. v. 12 fl.

Fyldig rødvin – ret lyse bær og blomme i næsen. Let krydret. Fyldig og rig smag – ganske blød stil. Ikke megen tannin eller kant. Men dog ganske god.

70-120 kroner

Costières de Nîmes 2014Halos de Jupiter, 14,5%


Rhône, Frankrig, Løgismose Vin, 79 kr. v. 1 fl.

Fyldig rødvin – bred og ret luftig duft, meget grenache-drue-præget. Og krydret. Trods 14,5 % er den ikke tung – men saftig og og med god frugt. Lyst udtryk. God anvendelighed. Og billig!

Aligoté 2016, Vieilles vignesLaborde, 13 %

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


Bourgogne, Frankrig, Menu, 80 kr. v. 1 fl.

Frisk hvidvin – let røgede toner i næsen. Citrusfrugt. Frisk og let smag – god syre og kølighed. Slank og cool stil. Fin til grønne salater, evt. med fisk.

Syrah 2016Elsa Bianchi, 14%


Mendoza, Argentina, HJ Hansen, 60 kr. v. 6 fl.

Jammy rødvin – rig, mørk frugttone i duften. Lidt syrah-præg. Kraftig smag – men ikke særlig koncentreret eller lang i smagen. Kølig tone og rimelig saftig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce