Spisebar. På nyåbnede Jah Izakaya kan man drikke sake og lytte til reggae og soul, mens man tygger på en tiarmet blæksprutte eller friturestegt kylling.
Foto: Nanna Navntoft

Spisebar. På nyåbnede Jah Izakaya kan man drikke sake og lytte til reggae og soul, mens man tygger på en tiarmet blæksprutte eller friturestegt kylling.

Mad

4 hjerter til rå og forfinet japansk spisebar

På Vesterbro er en koreansk barbeque blevet forvandlet til en japansk spisebar med både sake og sashimi på menuen.

Mad

Da jeg cyklede ned ad Gasværksvej, var det allerede mørkt, og jeg kunne se den store blå Bosch-lysreklame skinne for enden af vejen, der hvor Den Hvide Kødby begynder. Jeg stoppede kort før Istedgade og fandt et nedløbsrør at låse min cykel fast til over for nummer 21, hvor Jah Izakaya ligger.

Jah er som bekendt rastafariernes navn for den gode, gamle Jehova. Og da jeg var trådt indenfor og havde fået hængt min frakke og sat mig og kigget på menuen, spurgte jeg tjeneren, hvad meningen var. Altså med navnet.

Og ud over at Jah også betyder noget på japansk, som jeg desværre har glemt, hvad var, viste det sig rent faktisk at være et hint til den reggaemusik, der gjorde rastafari bredt kendt tilbage i halvfjerdserne.

I valget af navn lå en hilsen til ejernes afdøde ven ved navn Henrik Møll – en legendarisk københavnsk dj og pladesamler med vægt på sort musik.

Det var den første del af restaurantens navn. Den anden del, Izakaya, er japansk for en bar, hvor man spiser mad. Formen minder mig om at spise tapas på en bar i Spanien. En anden måde at spise på, der traditionelt hænger sammen med servering af alkohol.

Måden, man ligesom kan sidde og plukbestille på, til man er mæt, har jeg altid godt kunnet lide.

Små retter kom dumpende i et fint tempo. Der var ikke noget bullshit eller gejl over maden. Den virkede enkel og uprætentiøs, både forfinet og rå.

Jah Izakya er et tiltalende sted på mange måder. Maden er glimrende, indretningen fungerer – en masse nøgent træ og røde rispapirslamper er dominerende, betjeningen er sød, og så spiller de god musik.

Soul, funk og reggae-agtige ting. Også rent akustisk tror jeg, at jeg havde en god plads ved mit vinduesbord i hjørnet, næsten lige langt fra alle højttalerne, for der var masser af bund og detaljer i lyden, samtidig med at man uden problemer ville kunne føre en dæmpet samtale.

Grøntsager i fokus

Jeg bestilte en tastingmenu: små retter, der kom dumpende i et fint tempo. Der var ikke noget bullshit eller gejl over maden. Den virkede enkel og uprætentiøs, både forfinet og rå.

Første servering bestod af tre miniature-appetizers: to små skiver rosastegt oksekød, to stegte tunterninger og nogle syltede svampe.

Her var en lille indvending: Kødet virkede køleskabskoldt, hvilket gjorde, at smagen ikke rigtig åbnede sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den næste servering bestod simpelthen af rå grøntsager: en håndfuld gulerods- agurke- og selleristænger samt en halv tomat, en skive gul bede og to små buketter blomkål og broccoli.

Der var en klat mayonnaise og en ansjosdip til. Det var gode grøntsager med megen smag og sprødhed, og jeg kunne godt lide den måde at give tingene plads på. Det var ligesom om, det sagde: Giv dig tid til at smage efter.

Og enkelheden ledte fint videre til den næste ret: sashimi af laks og tun samt en lokal joker: dansk, tiarmet blæksprutte. Et elastisk bløddyr, der krævede mere tygning end kødet fra de to importerede rovfisk. Der var hjemmelavet sojasauce til.

God kylling uden sidevogn

Foran mig på bordet landede der en grillet avokado med lidt rejesalat, noget stegt svin med en stærk barbecue-sovs til og bagefter nogle kammuslinger stegt med soja og sake. Fra kammuslingen fik jeg ikke kun lukkemusklens hvide kød, men også rognen og kappen. Rognen er som bekendt rød eller gul i det og har en blødere konsistens end lukkemusklen. Kappen er muslingens yderste rand, der bliver lettere gummiagtig i det efter tilberedning – nærmest som blæksprutte.

Bagefter kom der friturestegt kylling. Igen helt simpelt. En pæn skål ris og en bittelille portion let fermenterede grøntsager, der gav en smule syre. Kyllingen var vildt god, saftig og sprød, og den blev serveret uden dip, for den behøvede ikke noget.

Jah Izakaya har selvfølgelig også et udvalg af sake, og tjeneren hjalp mig med at vælge to forskellige glas, der blev drukket afkølet. Jeg kan bedst beskrive smagen som vermouth-lignende, men det ville en sake-kender sikkert protestere over. Til desserten, der bestod af japansk the-is, gav tjeneren endnu et glas. Denne gange en højgul yuzu-sake, der havde taget smag fra den japanske citrusfrugt. Ellers var der mange omkring mig, der drak the og fadøl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tastingmenuen kostede 350 kroner, hvilket er ret billigt. Jeg giver fire store hjerter og mine anbefalinger til stedet. Der var ikke nogen af retterne, som blæste mig bagover rent kulinarisk, men det var heller ikke meningen. Det var veltilberedt og gennemført og virkede japansk i sin essens uden at gå amok i importerede råvarer – en del af tingene såsom snack-grøntsagerne og blæksprutten var lokale. Jah er et sted, hvor jeg godt kunne tænke mig at komme forbi en anden gang og prøve dagens specials og få et par fadøl eller den lidt mere hårdtslående sake.

Udenfor krydsede jeg vejen, hvor de gule blade lå og lyste op på asfalten. Jeg låste min cykel fri af nedløbsrøret med den røde Bastalås og cyklede hjemad gennem kulden, der gjorde fingrene hvide som spruttearme.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce