Annonce
Mad 22. aug. 2010 KL. 06.00

Kysters kokkeskole: Lækker chutney af danske blommer

Kokken Carsten Kyster viser, hvordan du laver blommechutney krydret med kanel, kardemomme og vanilje.

Ingredienser

1 kg blommer
4 kanel stænger
8 kardemomme kapsler
4 løg
2 vanilje stænger
300 g sukker
2 dl hvidvin edikke



Sådan gør du

Hak løgene groft, rist kanel og kardemomme af i en tør gryde på middel varme, i ca. 3 minutter.

Flæk vaniljen på langs og skrab kornene ud og bland det med sukker, kom det i gryden sammen løg og edikke,

Lad det simre i 5 minutter, halvere blommerne og fjern stenene, kom blommerne i gryden og lad det simre i 30 minutter, indtil blommerne er møre og næsten kogt ud.

Smag chutneyen til med sukker og eddike. Hvis chutneyen er for tynd, kan den jævnes med maizena.

Man kan fint skifte krydderierne ud med chili og senneps frø.

Blommechutney er super skøn til grillet kød og fjerkræ, fisk og ost.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer