Annonce
Annonce
Annonce
Mad 10. okt. 2012 KL. 07.00

5 hjerter til stenalderkogebog: »Det er appetitvækkende og indbydende opskrifter«

Prøv selv 3 af de opskrifter, der gjorde anmelder Kjeld Koplev lækkersulten.

Politiken synes
Politiken synes

fakta

Du får kogebogen og et års medlemskab af Politiken Madklub for 298 kroner - læs mere her

Er du allerede medlem, kan du købe bogen til særpris her

---

Prøv 3 lækre opskrifter fra bogen:

ÆG BENEDICT PÅ CHILIHAKKEBØF MED SPINAT

THAIGRIS

OKSEBOV MED LØG OG JORDSKOKKER SOM LABSKOVS

---

Thomas Rode Andersen:

'Stenalderkost – palæoopskrifter til det modernes menneske'. 264 sider. 300 kroner. Udkommer 10.oktober.

Efter sigende har vores hjerner ikke udviklet sig siden stenalderen.

Mange kvinder vil givet mene, at det passer fint på en masse mænd. Og det er næppe positivt ment.

MADKLUBFå kogebogen 'Stenalderkost' som ny velkomstgave i Politiken Madklub

Stjernekokken Thomas Rode Andersen mener derimod, at vi madmæssigt alle skal tilbage til stenalderen.

Masser af kød
Væk med pizza og pasta, brød og basser, ris og rodfrugter. Slut med kulhydraterne i kartofler, sukker og søde sager.

Væk med kunstige tilsætningsstoffer. Ind med palæo-opskrifter proppet med proteiner.

MADKLUBKend dit kød: Sådan bruger du oksens udskæringer optimalt

I det Thomas Rode Andersen kalder, ”opskrifter til det moderne menneske”, skal der kød på bordet, masser af kød og gavmildt med grøntsager af den slags der vokser over jorden.

Der skal også spises æg, nødder, bær og frugter, der ikke er for søde.

Slank og fast
Thomas Rode Andersen har set lyset. Ingen tvivl om det.

Nu kan han arbejde 14 timer i døgnet uden at blive træt. Hans sexliv er i top. Han er slank og fast i kødet. Derfor vil han gerne have alle os andre til også at få det bedre.

LÆS OGSÅStjernekokken, der sprang ud som stenaldermand

Vores søn har spist stenaldermad i mange år og har klart fået det bedre, ser bedre ud og holder den slanke linje uden at sulte.

Jeg er ca. 70-80 procent med på vognen. Men falder i med en god ret spaghetti, lækker kartoffelmos samt alt for søde pandekager.

Anvisninger på anretning
Rode Andersens bog om stenalderkost er ikke alene en kogebog, det er også en bog, der vil frelse os fra de forfinede fødevarers fordærv.

Energi.  Thomas Rode kan efter eget udsagn arbejde 14 timer uden at blive træt - som konsekvens af stenalderkost og hård træning.

Her er masser af lækre opskrifter og for en gang skyld anvisninger på, hvordan måltidet kan anrettes.

Mad ad libitum
Følger man Thomas Rode Andersens anvisninger, er det slut med at tælle kalorier. Der er ganske simpelt tale om ad libitum-opskrifter.

Thomas Rode Andersen skriver, at 'hver eneste opskrift har det til fælles, at næringsindholdet langt overstiger kaloriemængden'.

TVSådan laver Palæo i Torvehallerne vikingens svar på den gode morgenmad

Om det er holdbart, har jeg ikke efterprøvet, men jeg ved, at opskrifterne er appetitvækkende og indbydende.

Jeg ved heller ikke, om jeg i virkeligheden bryder mig om at tænke stenaldertanken til bunds.

LÆSMandler feder mindre end du tror

Jeg stritter lidt imod tidens hang til at vende tilbage naturen og urinstinkterne. Der er næsten for meget Blut und Boden i de tanker.

Hvordan med alkohol?
Til slut en stille undren:

Når Thomas Rode Andersen lægger vægt på at undgå de tomme kalorier, hvorfor står der så ikke et ord om alkoholens hylende høje indhold af kalorier – og skadelige virkninger.

Et par ord havde været på sin plads i en ellers så retlinet bog.

LÆS OGSÅForsker bakker op om fortidskost-trend