Efter flere års vandmangel, hvor drikkevand måtte importeres per skib, har Barcelona i det tørre Spanien for nylig indviet et stort anlæg til afsaltning af havvand.

Det samme kan blive aktuelt her i det regnfulde Danmark.

Københavns Energi (KE), er i samarbejde med DTU begyndt at se på mulighederne, fordi EU-krav om et bedre vandmiljø kan føre til lukning af op mod halvdelen af de boringer, der holder hovedstadsområdet forsynet med drikkevand. Samtidig har KE måttet lukke vandboringer på grund af forurening med sprøjtegifte.

»Vores førsteprioritet er fortsat at bruge grundvand. Men vi har dyrket to alternativer. Det ene af dem er et forsøg ved Arresø med det, vi kalder kunstig infiltration. Her bruges jorden som filter for søvandet, og det virker rigtig godt. Det vand, vi pumper op, er af god kvalitet«, siger Per Jacobsen, direktør for vand og afløb i Københavns Energi, KE.

Søvand er ikke nok til København
KE er ejet af Københavns Kommune, men leverer også vand til andre kommuner. Problemet med søvandsløsningen er, at den ligesom grundvandsboringer kræver, at KE går uden for det område, selskabet leverer vand til, og skal indhente tilladelse fra den eller de kommuner, søen ligger i.

LÆS ARTIKELKøbenhavn står til at miste halvdelen af sit drikkevand

KE regner derfor med at kunne skaffe højst fire millioner kubikmeter vand om året på den måde. Det skal ses i forhold til en samlet indvinding på omkring 54 millioner kubikmeter.

Derfor har KE set på forholdene i Singapore, der bruger både afsaltet havvand og renset spildevand i drikkevandsforsyningen.
Havvand smager godt
»Vandet er af god kvalitet, men det er en energislugende og dyr proces«, siger Per Jacobsen.

Per Jacobsen understreger, at KE ikke har overvejet at bruge renset spildevand. Ikke fordi det fejler noget, men fordi det vil være »psykologisk vanskeligt« for forbrugerne.

LÆS ARTIKELDrop kildevandet og spar millioner

Prisen på afsaltning af havvand er faldet kraftigt i de senere år, fordi processen er blevet mere effektiv, forklarer professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Miljø.

Vandet presses igennem en membran, som holder alt andet end vand tilbage. Det er dog ikke muligt helt at adskille vand og salt, så ved afsaltning af havvand vil omkring det halve af vandet blive tilbage – dobbelt så salt som oprindeligt.

Membrambehandlet vand
Til gengæld kan membraner også bruges til rensning af for eksempel spildevand og søvand.

»Man kan lave membranbehandling med hygiejniske barrierer, så det vand, der kommer ud af det, er lige til at drikke – uden at der tilsættes klor«, fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen.

Membranbehandlet vand vil dog ofte skulle tilsættes salte eller blandes med andet vand for at blive drikkeligt, fordi det i princippet svarer til destilleret vand.

Hans-Jørgen Albrechtsen peger på, at der også er andre alternativer. Miljøministeriet sendte i tirsdags en handlingsplan for drikkevand i høring. Den åbner blandt andet for, at vandværkerne i stigende grad skal kunne foretage avanceret rensning af drikkevandet i stedet for blot at lukke forurenede boringer.

Spar på vandet
»Jeg vil nok hellere drikke grundvand, som pesticiderne er renset væk fra, end afsaltet havvand. Det er også billigere og mindre energiforbrugende at rense pesticider væk end at afsalte havvand«, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

GUIDE Sådan sparer du på de dyre dråber

KE er ligesom de øvrige store vandværker imod at skulle rense pesticidforurenet grundvand. De mener, at forureningen skal forebygges.

Et andet alternativ til nye vandboringer er at spare på vandet. Københavns Energi har allerede fået sænket forbruget i sit område betydeligt. Da det var på sit højeste, indvandt KE 75 millioner kubikmeter vand om året. Det er nu faldet til 54 millioner kubikmeter, hvilket målt per indbygger er blandt de laveste forbrugstal i landet.

12 københavnske omegnskommuner har undersøgt mulighederne for at importere søvand fra Sverige. Det er KE ikke interesseret i.

Tilladelser forlænget ved lov
»Vi har haft søvand i KE i form af et nødforsyningsanlæg ved Haraldsted Sø. Det ønsker vi ikke igen, for når man bruger overfladevand, er der meget større risiko for bakterier, så man må komme klor i. Det brød vores brugere sig ikke om«, siger pressekoordinator Astrid Skotte, KE.

Nødforsyningsanlægget blev erstattet af en aftale med tre andre kommunale vandforsyninger om gensidig backup.

De fleste af KE’s nuværende tilladelser til indvinding af grundvand udløb 1. april i år, men er forlænget ved lov, fordi vandplanerne med de nye EU-krav til vandmiljøet er forsinkede. Planerne var i forhøring i foråret. Forude venter en offentlig høring, og derefter skal kommunerne udarbejde handleplaner for, hvordan planerne skal gennemføres.

KE venter ikke, at kommunerne er klar til at tage stilling til vandindvindingstilladelser før i 2013. På baggrund af samtaler med de berørte kommuner frygter KE, at det også kan blive svært at få fornyet tilladelserne for de kildepladser, som planerne ikke direkte lægger op til at lukke. Eller at kommunerne kun vil give 5-årige tilladelser mod de nuværende 20-30-årige.

Det vil gøre vandindvindingen meget dyrere. Samtidig vil det blive umuligt at beskytte grundvandet gennem skovplantning, fordi det ikke giver mening i et 5-årigt perspektiv.