Annonce
Mad 7. sep. 2010 KL. 15.16

Nu bliver Irma landsdækkende

Irmas varer - også fra tilbudsavisen - kan fra oktober købes på irmatorvet.dk

Efter 124 år på fortrinsvis det sjællandske marked danner Irma en netbutik med salg af kædens populære - men halv - og heldyre varer.

For at komme godt i gang med nethandlen har kæden købt 80 procent af Torvet.dk, der regnes som en af de førende supermarkeder på nettet, oplyser Irma.

I modsætning til SuperBest, der ikke sælger varerne fra tilbudsavisen i sin netbutik, har Irma valgt også at have tilbuddene med i netbutikken.

LÆS ARTIKELØkologiske vine stormer frem

Irma håber med netbutikken blandt andet at ramme de kunder i det jyske, som hidtil har haft langt til Irmas butikker.

»Siden vi åbnede vores butikker i Odense og Århus har masser af folk skrevet til os: Hvornår kommer I til Silkeborg, Randers, Ringkøbing, Hjørring...? Men tætheden af kunder er ikke stor nok til at vi kan have butikker i alle byerne. Nu kan vi nå de jyske kunder via nettet i stedet«, siger Irmas administrerende direktør Alfred Josefson.

TESTFire olivenolier dumper i smagstest

Direktøren stammer selv fra det jyske og er meget tilfreds med den nye udvikling.

»Jeg er stolt over at være den, der gør Irma landsdækkende efter 124 år«.

Travle børnefamilier kan spare indkøbsturen
En anden vigtig målgruppe er de kvalitetsbevidste forældre i travle børnefamilier. Alfred Josefson forventer, at de vil spare tid ved at købe Irmas varer på nettet.

»Vi tror på, at de travle familier vil benytte sig af, at de kan få sendt fornuftige, gode varer til døren i stedet for at gå ud og købe ind. Irma er kendt for at have fokus på kvalitetsniveauet, så alle varer er på eller over gennemsnittet, og vi har en stor andel af økologiske varer, som mange familier efterspørger«, siger Alfred Josefson.

LÆS ARTIKEL Irma-pigen er blevet en kultfigur i Japan

Han erkender, at Irmas varer ikke er de billigste på markedet.

»Men vores kernemålgruppe accepterer, at der er en sammenhæng mellem kvalitet og pris«, lyder det forventningsfuldt fra Irma-direktøren.

Irmas varer bliver distribueret sammen med torvet.dk's og Skagenfood.dk's varer. Sidstenævnte sælger primært friske fisk, som ankommer til forbrugerne i kasser med is.

LÆS ARTIKEL Danskerne er til halvfærdige retter

Torvet.dks medejer Peter Bagge-Nielsen fortsætter i spidsen for Irmatorvet.dk som direktør.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer