Kyllingeproducenter er tilbageholdende med informationer om de produkter, forbrugerne kan finde i supermarkedets kølediske.

På Danpos ’Hel Kylling’, som man kan købe i Fakta for 42 kroner, kan man godt nok læse, at der er tale om »ansvarsfuldt produceret mad«, som er fremstillet på bæredygtig vis, »hele vejen fra jord til bord«.

Men der står ikke noget om, at der er tale om en kylling af racen Ross 308, som er opvokset på store farme, hvor 20 fuldvoksne kyllinger deler en kvadratmeter.

Forbrugerne aner intet
Det Dyreetiske Råd vil til at se nærmere på mærkning af kød og andre animalske produkter i Danmark. Formanden mener, at den nuværende mærkning er helt utilstrækkelig.

LÆS ARTIKELIndustrikyllingernes liv er en fabrikshemmelighed

»Vi skal til at arbejde med den information, som forbrugerne får om de forhold, dyrene har haft. For det er ofte fuldstændig uigennemskueligt, hvad man køber, både når det gælder dansk kød og ikke mindst et stigende antal importerede produkter. Hvis forbrugerne gennem deres indkøb skal kunne gøre en forskel for dyrevelfærden, må de jo vide, hvilke forhold dyrene har levet under, inden de havner i kølediskene«, siger professor Peter Sandøe, der er formand for Det Dyreetiske Råd.

Konkret for kyllinger kunne man lade sig inspirere af mærkningen af æg, mener Peter Sandøe. Det har gjort en stor forskel, at EU har sat en stopper for, at æg må kaldes hvad som helst. Der skal stå på æggene, om det er buræg, skrabeæg, æg fra fritgående høns eller økologiske æg. Omkring 40 procent af salget i dag er fra den alternative produktion, hvor hønerne ikke har levet i bure.

Mærkning som på æg
»Hvis man kunne gøre kyllingeprodukter gennemskuelige ved at lave nogle tilsvarende kategorier, kunne det være med til at fremme nogle produkter med forbedret dyrevelfærd. Det er utrolig vigtigt, at dyrevelfærden bliver synliggjort, så det bliver muligt at sælge de alternative kyllinger til en bedre pris. En velfærdskylling ville i dag være oppe mod en skov af andre produkter, der på overfladen også ser pæne ud«, siger Peter Sandøe.

LÆS ARTIKEL0,2 pct. af kyllingene i køledisken er økologiske

I dag er 99,8 procent af de 110 millioner kyllinger, som produceres årlig i Danmark, opdrættet i det samme intensive produktionssystem. Kyllingerne er fremavlet til at vokse ekstremt hurtigt i store indendørs farme, hvor de går i hold på op mod 40.000.

Udlandet har færre krav
Peter Sandøe har ikke noget flyvefærdigt bud på, hvad kyllingerne bør hedde.

LÆS ARTIKELEn industrikylling har »haft det helt ad helvede til«

»Det er ikke nemt at finde på en kategori til de gængse kyllinger. Måske ’hurtigvoksende, indendørs opdrættede kyllinger’? Det er jo det, de i virkeligheden er. Det er hurtigvoksende dyr, der kun har været indendørs«, siger Peter Sandøe. Han påpeger samtidig, at der i forhold til de importerede kyllinger, som der bliver stadig flere af, kan være færre krav til kontrol af velfærd, end der er på de danske kyllinger.

Det Danske Fjerkræråd mener ikke, at det i dag ville give mening at bruge kategorien ’hurtigvoksende, indendørs opdrættede kyllinger’.

»De er jo sådan set alle sammen hurtigvoksende indendørskyllinger, og derfor giver det jo ikke særlig meget mening at skrive på pakkerne«, siger formand Martin Merrild.

Ja til et mellemprodukt
Formanden for Det Danske Fjerkræråd mener dog, at en gennemskuelig mærkning for et mellemprodukt ville være en god ide.

»Der er rigtig mange landmænd, der gerne vil lave et alternativ til standardproduktet. Men efterspørgslen i markedet har manglet«, siger Martin Merrild.

Dansk Supermarked vil ikke presse på for nye kyllingekategorier, men hvis kyllingeproducenterne synes, at det er en god ide, vil kæden gerne bakke op, siger indkøbsdirektør Niels Erik Larsen.

I Coop siger forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge, at nye kategorier forudsætter, at det kan hænge sammen kommercielt. Tidligere kunne man købe mellemproduktet skrabekyllinger, men forbrugerne tøvede med at betale for den øgede dyrevelfærd.

»Men hvis branchen kan blive enig om nye kategorier med relevante fagpersoner, er vi ikke afvisende«, siger han.

NYHEDSBREV: Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks