Annonce
Mad 27. sep. 2010 KL. 11.31

Børnehavebørn får kun 87 gram mad til frokost

Børnene i en vuggestue i København gider ikke spise kommunens færdigmad.

Sådan glider maden ned

1. Del maden op, så børnene kan se, hvad de spiser. Altså ærter for sig, kartofler for sig og kød for sig.

2. Gør det interessant at spise sammen ved at bygge nogle ritualer ind i frokosten. Det kan være, at maden går rundt på et fad.

3. Børnene vil gerne være med i madlavningen. Hvis de kan det, vil de ofte have større appetit.

Kilder: Kost- og Ernæringsforbundet og 24timer.

Børnene i fru Hedvig Baggers Børnehave i København er sultne, når de bliver hentet sidst på eftermiddagen.

Og det er ikke så sært, for i gennemsnit får børnene kun 87 gram mad til frokost, skriver gratisavisen 24timer.

Efter længere tids frustration over sultne børn, der blev trætte og vrisne, besluttede personalet at veje maden før og efter bespisningen. Vejningen viste, at børnene gennemsnitligt spiste 87 gram mad til frokost, fortæller børnehaveleder Ellinor Johansen.

SKRIV:Hvordan går det med maden i din børnehave?

»Bekymrende og uansvarligt«
»Børn kan simpelthen ikke vokse og udvikle sig på de gennemsnitlige 87 gram, som de spiser til frokost. Det er dybt bekymrende og uansvarligt, at børnene ikke får mere. Jeg er der, hvor jeg må sige, at jeg simpelthen ikke kan stå inde for, at vi har børn, der hver dag går rundt og er sultne i børnehaven,« siger Ellinor Johansen til 24timer.

LÆS ARTIKELForældre jubler over frivillig madordning

Nu forsøger børnehaven, der ligger i Københavns Nordvest-kvarter mellem Bispebjerg Hospital og Utterslev Mose, sig med kold mad. Først fik børnene varm mad, og siden gik man over til madpakker. Den kolde mad er det sidste af de tre madalternativer, som den kommunale madordning i København leverer.

24timer har talt med en række daginstitutioner, der har fået store problemer, efter at madordningen trådte i kraft i januar, fordi de simpelthen ikke kan få nok mad ned i børnemaverne. Det handler om daginstitutioner, der ikke selv må lave maden og derfor får den leveret udefra.

den integrerede institution Fasangården på Frederiksberg spiser vuggestuebørnene varme mad fire gange om ugen. Foto: Jens Dresling.Problemets størrelse er ukendt
Mange steder glider maden lige ned. Nogle steder kræver det lidt pædagogisk overbevisning. Men der er også flere eksempler, hvor børnene går sultne fra bordet, fordi de ikke gider spise maden. Det er fru Hedvig Baggers Børnehave et eksempel på.

Det store spørgsmål er, hvor mange institutioner, der har problemer med at få børnene til at spise den mad, der leveres udefra. I landets to største kommuner er man bekendt med problemstillingen, men kan ikke sige noget om omfanget.

LÆS ARTIKEL Institutioner dumper madordning i Århus

»Jeg hører indimellem, at problemet bliver rejst i forskellige pædagogiske fora, men man kan ikke sige noget generelt, fordi der endnu ikke forelægger nogen systematisk undersøgelse af forældretilfredsheden. Men vi forsøger hele tiden at hjælpe og løse de konkrete problemer, vi møder i institutionerne, og bruger mange ressourcer på det,« siger afdelingsleder for Mad & Måltid i Københavns Kommune Kristina Koch Sloth.

Pædagogerne har et ansvar
Direktøren i firmaet Foodsource, der leverer mad til 70 instituitioner i København mener, at det ikke nødvendigvis er maden, den er gal med. Firmaet leverer den samme mad til institutionerne. Nogle steder går den rent ind hos børnene, mens de siger 'bvadr' i andre børnehaver.

»Det er meget tydeligt, at børnene spiser mere, når pædagogerne står det et pædagogisk projekt at spise mad«, siger han til 24timer.

En undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at halvdelene af de 70 daginstitutioner, der modtager cateringmad, er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse', mens en fjerdedel siger, at er 'utilfredse' eller 'meget utilfredse'.

nyheder@pol.dk

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer