Annonce
Mad 20. okt. 2010 KL. 10.59

Friskhakket kød i supermarkeder venter på lager i flere dage

Ansvarlig minister kræver en undersøgelse af, om forbrugerne vildledes.

Det hakkede kød i supermarkedet er ofte flere dage gammelt.

Det skriver B.T.

Alligevel sælger både Føtex og Bilka kødet som friskhakket. Og det får nu fødevareminister Henrik Høegh (V) til at kræve, at man undersøger om kæderne bryder reglerne om at vildlede forbrugerne.

LÆS OGSÅ Tip førte til afsløring af kødsvindel

I reklamer på TV2 kan man for tiden se Søren Gericke kalde det hakkede kød i Føtex og Bilka for »universets bedste« og »så friskt, at det siger muh«.

Den tidligere slagtermester Per Bangsø med 30 år i butik, har rejst sagen.

»Det er grov vildledning af forbrugerne. Det er i alle fald slet ikke friskhakket og universets bedste kød. Langt fra. Det er kød, der allerede har været maskinhakket og findelt én gang ude hos Danish Crown, før det kommer ud i butikkerne«, siger Per Bangsø til B.T.

LÆS OGSÅKvickly og Brugsen fyrer omstridt kødgrossist

I de seneste år har Danmarks store butikskæder købt kasser med restkød af Danish Crown, som de bruger til at lave hakket kød.

Restkødet er 8-10 millimeter store ujævne kødstykker, som slagterierne skærer fra, når de laver koteletter og stege. Kødstykkerne bliver samlet i kasser på op til 25 kilo, der bliver sendt ud til supermarkederne gaspakket og med en uges holdbarhed.

»Men det er helt reelle kødstykker«, siger kommunikationsdirektør Anne Viilemose fra Danish Crown.

Erkender brug af restkød
Både Coop Danmark og Dansk Supermarked, der driver fire af Danmarks største butikskæder Kvickly, Brugsen, Føtex og Bilka erkender, at de er gået over til at bruge restkødet til deres hakkede kød.

»Det er standardiseret kød fra Danish Crown. Vi hakker det samme dag, som vi bryder emballagen - kassen kan dog godt stå tre-fire dage gaspakket«, siger indkøbschef Niels Erik Larsen fra Dansk Supermarked.

Mens Coop siger, at de fremover ikke vil kalde deres kød friskhakket.

LÆS OGSÅLad kød og vin simre til dejlig efterårsmad

Sagerne havner nu på ministerens bord.

»Jeg vil bede Fødevarestyrelsen om at vurdere, hvorvidt markedsføringen af produktet overholder reglerne i forhold til vildledning af forbrugerne«, siger fødevareminister Henrik Høegh i en skriftlig udtalelse til B.T.

nyheder@pol.dk

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer