Kig nøje på billedet og gæt så, hvad der er en mandarin, og hvad der er en klementin? Billederne hænger sammen parvis over hinanden.

Hvis du ikke kan gætte det, så læs videre og bliv klogere. Svaret står nederst i artiklen.

Mandarin-sort
For spørgsmålet trænger sig på i en tid, hvor vi spiser de små hurtige citrus-snacks igen og igen. Og spørgsmålet har i hvert fald været kraftigt debatteret i de julefrokoster, som undertegnede har deltaget i.

Så vi vover pelsen og kommer med svaret:

Den korte version er, at en klementin er en mandarin-sort, mens en mandarin er sin helt egen. Klementinen blev lanceret som den kerneløse mandarin, og den har da typisk ingen eller næsten ingen kerner i modsætning til mandarinen.

Kernlæse mandariner
Men det er til dels vås, fremgår det af en lang udredning om de to citrusfrugter på EMU, Danmarks Undervisningsportal.

»Nogle sorter af klementin kan indeholde mere end 10 kerner. Samtidig findes der lækre kerneløse mandariner (satsuma mandariner), der slet ikke er klementiner.«

Men antallet af frø i mandariner varierer blandt sorterne mellem 0 og 25.

Til gengæld er klementiner generelt mere søde end mandariner, mens klementiner som hovedregel er lidt sværere at pille end de fleste andre sorter af mandarin. Endelig er mandarinen er lidt mørkere og orange i farven end klementin.

Lige store
Formen er stort set ens på de to små frugter. Rund eller måske en anelse fladtrykt. Størrelsen varierer fra sort til sort, så man kan ikke sige, at en mandarin er større end en klementin eller omvendt. Størrelsen varierer typisk mellem tre og otte centimer i diameter.

Begge har en let nupret overflade på grund af nogle små sække med citrusolie. Begge frugter har et højt indhold af A-vitamin og C-vitamin (ca. 40 mg pr. 100 g) plus ca. 12 andre vitaminer i mindre omfang. Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium.

Så det er lige så sundt at spise en mandarin som at spise en klementin.

Opsamling
Så lad os lige samle op, inden vi går videre til lidt historieundervisning:

• En klementin har ofte færre kerner end en mandarin.
• En klementin er ofte sødere end en mandarin
• En klementin er som hovedregel lidt sværere at pille end en mandarin
• De er lige sunde og indeholder lige meget A- og C-vitamin.

Med det på plads går vi videre til historien bag mandarinen:

Man mener, at mandariner og dermed også klementiner blev dyrket i Kina i flere tusinde år. De første beretninger om frugten stammer fra Kina omkring år 1200 f.Kr. Omkring 500 e.kr. kom mandarinen til Japan. En Sir Abraham Hume importerede i 1805 to mandarinsorter til England. Det blev startskuddet til, at mandarinen fik sin store udbredelse i resten af verden.

Clementinen groede i børnehjemmets have
Træer fra England blev sendt til Malta i Middelhavet og derefter til Italien.

I 1890'erne skete der noget banebrydende, da Fader Clement Rodier opdagede klementinen (altså den næsten kerneløse mandarin-sort) i haven i et børnehjem ved byen Misserghin nær Oran i Algeriet. Det blev startskuddet for denne mandarin, næsten uden kerner.

Klementinen er derfor opkaldt efter denne Fader Clement, men mange forskere hælder til den opfattelse, at frugten er identisk med den såkaldte Canton mandarin, som bliver dyrket i stort omfang i Kina.

Da især nordeuropæerne helst vil have mandariner uden kerner har klementinerne vundet stort indpas på markerne rundt om i verden.

Hvad er albedo
Det fik den marokkanske Kong Hassan II til at beordre mandarinsorten Wilking udryddet i Marokko i midten af 1970'erne. Pollen fra denne sort giver nemlig mange frø i de omkringstående sorter af mandarin selv klementiner.

Og så til allersidst en bonusoplysning, som man givetvis man vinde mange quizzer på:

Det hvide lidt svampede væv, der ligger mellem skræl og frugtkød hedder albedo.

Svaret  på spørgsmålet er, at frugterne til venstre i billedet er clementiner, mens frugterne til højre er mandariner.