Annonce
Mad 20. mar. 2011 KL. 15.00

Her er Europas 45 nye michelinstjerner

Frankrig sidder stadig solidt på michelin-tronen indenfor alle kategorier.

Selv i det store udland var det mest overraskende i Michelins nye guide til restauranter i de største byer i Europa, at danske Noma ikke fik den tredje stjerne.

Den ære tilfalder stadig kun 15 spisesteder i Europa, hvoraf de 11 ligger i Frankrig, 2 i Italien og 2 i England.

Til gengæld kunne 6 nye restauranter prale af stjerne nummer 2, så det samlede antal nu er oppe på 58 – også her sidder Frankrig solidt på tronen med en tredjedel af de tostjernede.

LÆS ARTIKEL Britiske singlemødre får michelinstjerner

Mens Rasmus Kofoed tog sin udeblevne første stjerne til Restaurant Geranium med oprejst pande, kunne 38 andre restauratører juble over den nyslåede stjernestatus.

Heriblandt ejeren af Onyx i Budapest, som Michelin selv finder anledning til at fremhæve som en by med kraftig vækst i gastronomien – nu med 2 etstjernede restauranter og 4 Bib Gourmand-spisesteder.

En enkelt restaurant, Àbac i Barcelona, gik ned fra 2 til 1 stjerne.

LÆS ARTIKELGourmetkok bag det nye Paustian: Her møder vi til tiden

Kofoed fik dog en ’halv’ stjerne i form af udmærkelsen ’rising star’ og er altså i det kommende år aspirant til en rigtig stjerne. Den rolle deler han med Tramin i München og Castle Terrace i Edinburgh.

Den støt voksende kategori af restauranter med Bib Gourmand, der står for et godt måltid til en rimelig pris, er stadig også stærkest repræsenteret i Frankrig.

Men på de næste pladser finder man – måske lidt overraskende – Tyskland og Belgien.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer