Seneste madnyt
-
28. maj 07.00
-
23. maj 07.00
-
17. maj 07.00
-
16. maj 11.14
-
16. maj 07.00
-
16. maj 07.00
-
15. maj 12.28
-
15. maj 10.28
-
15. maj 09.18
-
13. maj 07.00
-
09. maj 15.56
-
09. maj 13.44
Mest læste denne uge
-
23. maj 07.00
-
28. maj 07.00
-
09. maj 13.44
-
30. aug 12.54
-
14. apr 10.01
-
13. maj 07.00
-
08. apr 09.20
-
14. apr 10.00
-
07. jul 07.57
-
16. maj 11.14
Seneste opskrifter
-
22. maj 07.00
-
22. maj 07.00
-
22. maj 07.00
-
22. maj 07.00
-
16. maj 07.00
-
16. maj 07.00
-
14. maj 07.00
-
14. maj 07.00
-
14. maj 07.00
-
12. maj 07.00
-
07. maj 07.00
-
07. maj 07.00
WWF biovinsmagning og tapasbuffet på BioMio
Storstilet smagning af næsten 100 biodynamiske og økologiske vine af bedste kvalitet fra Peter Sisseck, Nicolas Joly og biopionererne fra Bourgogne Jean-Claude Rateau og Pierre Morey med flere.
Klubpris fra 295 kr.
Alm. pris fra 450 kr
|
|
|
|
||||
|
Klubpris 660 kr.
Alm. pris 820 kr
|
|
Klubpris 279 kr.
Alm. pris 350 kr
|
|
Klubpris 1972 kr.
Alm. pris 3000 kr
|
|
Klubpris 238 kr.
Alm. pris 280 kr
|





Nu kan du vælge en bæredygtig fisk
Fisk - Foto: THOMAS BORBERG
Antallet af fisk med det blå MSC-mærke vokser voldsomt i disse måneder.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Madklub
1.348 kr.
185 kr.
625 kr.
210 kr.
Danske supermarkedskunder har i mange år risikeret at komme hjem med fisk fra truede bestande eller fisk fanget på måder, der ødelagde havbunden eller skadede andre dyrearter som f.eks. delfiner.
Det kunne kunderne ikke se på pakken. Og supermarkederne og fiskehandlerne viste ofte ikke, hvad de solgte.
Det er ved at ændre sig. Nu er det for første gang muligt at gå ind i de store danske supermarkeder og købe alle typer af fisk i bæredygtige versioner, fra marinerede sild og makrel på dåse til frosne torsk, pillede rejer og vilde laks.
Antallet af produkter, der har fået det såkaldte MSC-mærke med en blå stiliseret fisk og ordene ’Marine Stewardship Council’, er nemlig vokset voldsomt i år. Miljømærket gives til produkter, hvor fiskene eller skaldyrene stammer fra bæredygtige bestande og er fanget på en forsvarlig måde, der ikke ødelægger økosystemer eller går for meget ud over andre arter.
LÆS OGSÅMiljømærkede fisk vildleder mener S og SF
»Det er blevet meget nemmere at finde bæredygtige produkter i butikkerne. Der er langtfra nok, og det er noget møg, at supermarkederne og branchen ikke får promoveret det mere. Men de skal også anerkendes for at have rykket på det«, siger Christoph Mathiesen fra Verdensnaturfonden WWF, der i 1997 søsatte MSC-mærket.
Ikke-mærkede fisk
De ikke-mærkede fisk fylder dog stadig langt størstedelen af supermarkedernes hylder, viser et butikstjek, Politiken foretog i uge 11.
Man skal ofte kigge godt efter for at finde de bæredygtige versioner. Føtex på Vesterbrogade i København solgte f.eks. ti forskellige typer af ferske rejer, hvoraf kun én lille 90-grams pakning var MSC-mærket. Deres frysediske indeholdt otte typer frosne rejer i pose, hvoraf kun én type – fra Canada – var MSC-mærket.
LÆS OGSÅDanske fiskere miljømærker deres fangster
Netto og Fakta havde begge kun 2-3 MSC-produkter ud af deres godt nok relativt lille udbud af fiskeprodukter. Bedst var Irma, der ud over paletten af bæredygtigt fangede fisk også kunne tilbyde enkelte økologisk opdrættede fiskeprodukter.
Samt discountkæden Lidl, der som det eneste supermarked fremhævede sine MSC-varer med skiltning. Lidl var også det eneste supermarked, hvis almindelige dåsetun var MSC-mærket. I Irma var MSC-tun et luksusprodukt til 20 kroner dåsen.
2012 er det store år
Udbuddet er altså stadig lille, men det er kraftigt voksende. F.eks. kan man nu i mange supermarkeder finde flere typer marinerede sild mærket med den blå fisk. Faktas eneste kryddersild er f.eks. MSC-mærket.
»Vores mål er, at vi i udgangen af 2012 kun vil have bæredygtige fisk. Lige så langsomt sniger der sig flere og flere MSC-mærkede fisk ind i sortimentet. Men det er en lang, sej plan, der handler om at få fundet produkterne og få samarbejdet med leverandørerne«, siger Søren Bo Christensen, indkøbschef i Dansk Supermarked.
Men det fylder ikke særlig meget ud af det samlede udbud?
»Nej, men det kommer i takt med, at fiskerierne bliver certificerede. For fire år siden troede leverandørerne, at vi ikke var rigtig kloge og helt ude i hampen. Nu har jeg lige holdt møde med producenten Royal Greenland, som siger, at der er rigtig meget på vej. Udbuddet bliver større måned for måned i øjeblikket«.
LÆS OGSÅSupermarkeder sælger grønnere fisk
Så snart der er tilstrækkeligt mange varenumre – måske allerede i foråret – vil Dansk Supermarked begynde at lave kampagner for MSC-fisk.
»Mange kender slet ikke MSC, og efterspørgslen fra kunderne er meget lille«, siger han.
En ny undersøgelse fra FDB Analyse bekræfter det billede. Kun 9 procent af danskerne kan overhovedet genkende det blå MSC-mærke. Det er et langt lavere niveau end for andre miljømærker.
Bæredygtighed er vigtigt
MSC-mærket gives til fiskerier – altså fiskeri i et givent område med en given fangstmetode – der er certificerede af organisationen Marine Stewardship Council. Det gives ikke til opdrættede fisk som f.eks. norsk laks eller vietnamesisk pangasius.
Marine Stewardship Council blev lanceret af Verdensnaturfonden i samarbejde med fødevareproducenten Unilever, men har siden 1999 været en uafhængig institution. I begyndelsen levede MSC et stille liv, men i de sidste par år er interessen for at få sit fiskeri certificeret eksploderet til et punkt, hvor der ligefrem er konkurrence mellem landene.
LÆS OGSÅFor få sælger bæredygtige fisk
I slutningen af 2010 var 97 fiskerier i verden blevet godkendt som bæredygtige, og 132 fiskerier er under vurdering. Danske fiskere er også godt med, og omkring halvdelen af de fisk, danske skibe lander, er fra bæredygtigt fiskeri. F.eks. langt størstedelen af silden.
Størstedelen eksporteres
Det kan man ikke se afspejlet på de marinerede sild i butikkerne, men ifølge Danmarks Fiskeriforening skyldes det, at vi eksporterer det meste af vores fisk til udlandet.
Fiskeriforeningen har netop fået mørksej godkendt, og rødspætter og torsk fra Østersøen fanget med line er lige på trapperne. Derefter skal fiskeriet af kulmule, kuller og tunge certificeres.
Til gengæld har fiskerne fået nej til at få certificeret fiskeri af torsk i Østersøen med garn, fordi fiskerne ikke har kunnet bevise, at man kan beskytte en lille, uddøende bestand af marsvin i Østersøen fra at blive viklet ind i garnet og drukne.
LÆS OGSÅSpis din fisk med god smag i munden
Og rødspætter fanget med trawl er røget i en klageinstans, fordi hollandske WWF mener, at trawl efter rødspætter i danske farvande ødelægger skrøbelige naturforhold. Omkring 60 procent af rødspætterne fiskes med trawl, så der er potentielt mange penge på spil, hvis broderparten af danske rødspætter ikke kan få MSC-mærket – og den ekstraindtægt, et miljømærke giver.
Tvivl om bæredygtighed
En anden stor kontrovers har været godkendelse af trawl efter muslinger i et beskyttet såkaldt Natura 2000-område i Limfjorden. Fiskeriet er blevet godkendt over voldsomme protester fra Danmarks Naturfredningsforening, og WWF har nu ansat en biolog til at se på problemet. Samtidig er miljøorganisationerne ikke enige om MSC’s værdi.
Greenpeace mener, at MSC godkender for mange fiskerier, der slet ikke er bæredygtige, og at det er vildledende at kalde bundtrawl og muslingeskrab, hvor havbunden pløjes op, for bæredygtigt. Det eneste gode ifølge Greenpeace er, at der for første gang stilles krav om sporbarhed – nu kan man finde ud af, præcis hvor en fisk stammer fra, og hvordan den er fanget.
WWF Verdensnaturfonden ser derimod MSC som en god måde at presse fiskerier verden over til at blive bedre.
LÆS OGSÅDin fisk er ikke så sund, som du tror
»Nu er det pludselig fiskerne, der skal bevise, at det, de laver, er i orden, hvor det før var myndighederne eller miljøorganisationerne, der jagede dem. Bevisbyrden er vendt, og det gør en kæmpe forskel«, siger Christoph Mathiesen.
Tilbage i de danske supermarkeder er der stadig tydelige mangler, når man går rundt med indkøbskurven. Det er svært at finde frosne MSC-rejer, fordi det indtil videre kun er canadiske rejefiskerier, der er certificerede. Og det er svært at finde billig dåsetun.
Ingen kunder til MSC-tun
WWF er i færd med at tjekke det danske marked og siger, at der »meget lidt bæredygtig tun« at finde på hylderne.
»Nu må de se at hanke op, for der er et marked blandt forbrugerne for bæredygtige produkter«, siger Christoph Mathiesen. For især tun er et område, hvor det er svært at sikre sig, at fisken ikke kommer fra truede bestande eller skadelige fiskerier, hvor f.eks. delfiner går til. Dokumentationen er ringe, opmærksomheden lav, og svindel er udbredt.
Tun er ifølge Dansk Supermarked et eksempel på en fisk, der bliver for dyr, hvis den skal være certificeret bæredygtig.
LÆS OGSÅ Miljømærke for fisk på vej
»Vi har haft MSC-tun i nogle år, men der var ingen kunder til den. Den kostede 20 kroner dåsen i forhold til de normale 6 kroner dåsen. Det var en merpris, ingen ville betale. Nu søger vi med lys og lygte efter et billigere produkt«, siger indkøbschef for konserves, Michael Svendsen. I modsætning til fairtrade og økologi er der dog ikke generelt nogen stor prisforskel på konventionelle fiskeprodukter og MSC-certificerede
En anden stor mangel er, at MSC kun gives til fiskeri af vilde fisk, ikke til opdrættede fisk fra dam- og havbrug, der ellers vokser voldsomt og har mange potentielt negative miljøkonsekvenser. Heriblandt havforurening, spredning af sygdomme til vilde bestande og meget andet.
Manglende certificering af opdræt
En stor del af danskernes forbrug af fisk er i dag fisk fra dambrug og havbrug: ørreder, laks og udenlandske arter som telapia og pangasius.
Der er dog et certificeringssystem på vej, kaldet Aquaculture Stewardship Council. ASC-certificerede dam- eller havbrug skal kunne dokumentere, at foderet til fiskene er bæredygtigt, og at de overholder krav til netburene på havet, til, hvor mange fisk der undslipper til naturen, og meget andet.
LÆS OGSÅTorsken kommer fra truede bestande
Endnu kan man ikke få en eneste fisk med ASC-mærket i danske supermarkeder. Det er grunden til, siger Coop – der bl.a. omfatter Irma, Kvickly og SuperBrugsen – at koncernen ikke tør love, at den kun fører bæredygtige fisk i slutningen af 2012. For mens det går hurtigt med at få certificeret de vilde fisk, sker der ikke meget på de opdrættede.
»Vi siger, at vi vil have det bredeste sortiment i Danmark i forhold til konkurrenterne. Men der er grænser for, hvor præcise vi tør være, for vi kan blive fanget på noget, vi ikke kan overholde. Hvis vi siger, at vi kun vil have ASC-mærkede opdrætsfisk i 2012, kunne vi risikere, at vi kun kan skaffe tigerrejer, der er så dyre, at vi ikke kan sælge dem«, siger forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge, COOP.
Butikstjek
Føtex, Vesterbrogade
Ud af ti forskellige pakker med ferske rejer i forskellig størrelse var én pakke MSC-mærket.
Det var samtidig de dyreste rejer (90 g for 43 kroner).
Føtex førte seks marinerede sild fra Glyngøre og tre makrelprodukter på dåse, der var MSC.
Frysedisken indeholdt MSC-laksefileter og frosne fiskepinde samt rejer af typen First Catch fra Canada (en ud af otte typer frosne rejer). Føtex fører rogn på dåse i MSC-version.
Netto, Nørreport
Netto har et begrænset udvalg af fisk, og to MSC-produkter: indbagt vildlaks og Alaska pollack.
Fakta Quick, Kingosgade
Begrænset udvalg af fisk, heriblandt tre MSC-produkter: fiskepinde fra Royal Greenland og rugmelspanerede sild, samt kryddersild fra Fiskeriet (den eneste kryddersild, Fakta fører).
Lidl, Vesterbrogade
Lidl har i forhold til andre lavprissupermarkeder et bredt udvalg af bæredygtige fisk, og de er nemmere at finde og vælge end hos konkurrenterne.
Kæden har torsk og rødspætte fra FS Gross, der påstår at være fra ’skånsomt fiskeri’, men som ikke har MSC-mærket. Ud af to store bøtter med ferske rejer er den ene MSC-mærket.
Butikken sælger derudover følgende MSC-produkter: laksefileter, ’fish bake’, indbagt sej og indbagt laks, frossen stillehavstorsk, makrelkræs og som de eneste i testen: billig MSC-tun på dåse.
Irma, Østerport
Irma fører en stribe bæredygtige produkter. Kæden har blandt andet enkelte økologiske fiskeprodukter, f.eks. røget skotsk økolaks.
En stor del af Irmas marinerede sildeprodukter er MSC-certificerede.
Irma fører også følgende MSC-produkter: kulmulefileter, vild laks fra Stillehavet, cheddarruller, kretaruller, rødspætter og frossen sild.
På dåse: Stillehavstun, guldrogn og fire typer makrel på dåse.
SuperBrugsen, Nordre Frihavnsgade
SuperBrugsen fører følgende MSC-produkter: sildefileter, indbagt vildlaks, thairuller, Alaska pollack, koldtvandsrejer, Coops egne rejer, røget makrelfilet, røget vildlaks.
Se også
Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev
KOGEBOGEN
Udvalgte opskrifter
Carpaccio som på Harry’s Bar
Price
Frugttærter med marcipan
Lawes
Frisk savojkålsalat med æble, valnødder og ravigottemarinade
Larsen
Chicken curry
Price
Pasta bagt i ovn med bacon, ærter, purløg, ost og rasp
Kyster
Lynstegt romaine med røræg og bacon
Puglisi
Jims Laheys perfekte brød
Lahey
Ægte ragú alla bolognese
Dahlager
Hornfisk med tomatkompot
Klinken
KOGEBOGEN
Seneste på Mad
Madklub
16. juni 2012 kl. 12 - 16
279 kr.
3.820 kr.
lækker velkomstgave
Frokost i haven
Gourmet med panoramaudsigt
2.995 kr.
7. juni 2012
Seneste opskrifter
22. maj. KL. 07.00 Gedekølle med citron og persille
22. maj. KL. 07.00 Bagte rabarber med gedeyoghurt, skovmærke, ristet rugbrøds-krumme og violer
22. maj. KL. 07.00 Gedetatar med kapers, grov sennep, gedeost, mynte og æggeblomme
22. maj. KL. 07.00 Gedebrie med morkler, skovløg, ristet rugbrødskrumme og rucola
16. maj. KL. 07.00 Escalivada
16. maj. KL. 07.00 Rejesandwich
14. maj. KL. 07.00 Turbopizza med asparges, rygeost og ramsløgtopping
14. maj. KL. 07.00 Bøfsandwich med sprøde ramsløg
14. maj. KL. 07.00 Ovnfritter med birkes, dildfrø og sprøde ramsløg