Grækerne var absolut ikke til at spøge med, da diskussionen om fetaosten blussede op i 1990’erne.

Både i Danmark og Tyskland blev der fremstillet og solgt populære oste under det navn, som Grækenland ville have eneret til – og da striden nåede til tops ved EF-domstolen, faldt dommen som bekendt ud til grækernes fordel:

Ingen andre lande må nu bruge betegnelsen ’feta’ om deres fetalignende oste.

Sagen illustrerer, hvad EU’s beskyttelsesordninger for unikke fødevarer går ud på: Har man et kvalitetsprodukt, der knytter sig til et bestemt geografisk område, kan man ved at opnå retten til at bruge mærkerne BGB og BOB holde standarden høj, øge forbrugernes kendskab til varen samt forhindre konkurrenter i at sende billigere kopier på markedet, der nasser på navnet.

Havarti er dansk
»Når en ting bliver god, kan andre hurtigt finde på at lave noget, der ligner. Det har vi jo selv gjort herhjemme i stor stil med f.eks. camembert og brie«, siger Sven Ålborg, teamleder for forskning og fødevarer i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

LÆS ARTIKEL Otte oste og 16 vine, der passer godt sammen

Han er tovholder på den ansøgning om at få ostene danbo og havarti ophøjet til BGB-status, som i øjeblikket ligger hos EU-kommissionen.

»Havarti er en meget dansk ost, der er speciel i kraft af sin kitmodning. Der laves noget lignende i Nordtyskland og i Spanien, og det kunne blive til mere. BGB sikrer, at danske oste ikke kan stjæles«, forklarer Sven Ålborg.

DANBO Men selv om Danmark i høj grad er et landbrugsland, der faktisk bugner af særligt danske produkter, kan vi overhovedet ikke hamle op med de sydeuropæiske fødevareproducenter, når det kommer til at registrere varerne i EU med ’beskyttet geografisk betegnelse’.

Omkring 900 produkter har i dag betegnelserne BGB eller BOB, og der kommer nye godkendelser til hver måned. Over halvdelen af de registrerede fødevarer er fra Italien, Frankrig og Spanien.

Fra Danmark har indsatsen hidtil bestået i at få tre produkter omfattet af BGB-mærket – ostene danablu og esrom samt gulerødder fra Lammefjorden.

LÆS GUIDE Lækkert grej: Riv osten med stil

»Og det vidner jo om status på vores madkultur«, siger Bi Skaarup med et grin:

»Gode, ensartede produkter, men ikke ligefrem noget, der rykker gastronomisk«.

Hun er madhistoriker og stod midt i 1990’erne for den danske del af et EU-projekt, Euroterroir, der skulle samle typiske, egnskarakteristiske eller traditionelle landbrugsprodukter i et katalog.

ESROM De danske fødevarers fravær i det gode BGB-selskab er ifølge Bi Skaarup en naturlig følge af, at vi indtil for nylig var helt uinteresserede i vores egen madkultur.

LÆS ARTIKELGourmetforbruget vokser markant

»Vi har ikke ment, at det, der var dansk, var noget særligt. Vi har fornægtet vores arv og i er stedet gået efter italiensk skinke og franske oste. For 200 år siden blev der lavet masser af kvalitetsprodukter i Danmark. Men fødevaremastodonterne herhjemme har mest arbejdet med at efterligne produkter fra andre lande«.

Jan Krag Jacobsen, præsident for det Danske Gastronomiske Akademi, peger på, at vi i dag har få lokalt forankrede fødevarer sammenlignet med f.eks. Sydeuropa.

Stoltheden vender tilbage
»Det er bagsiden af andelsbevægelsens succes. Landbruget fik økonomisk fremgang, men det betød også, at mangfoldigheden forsvandt. Hvis de franske vinbønder havde gjort det samme, ville der i dag være to slags vin – rød og hvid – der kunne stå sammen med mælken i køledisken«, siger han.

HAVARTIMen udviklingen er – godt hjulpet af det nye nordiske køkken – ved at vende. I løbet af ret få år er der kommet mange nye danske fødevarer på hylderne, og kokke som René Redzepi fra Restaurant Noma og Rasmus Kofoed fra Geranium, kåret som verdens bedste kok, har været med til at bringe stoltheden over danske råvarer tilbage, fremhæver Bi Skaarup.

LÆS GUIDELav cafémad derhjemme

Et konkret eksempel er den succes, de mærker i Vadehav, Marsk og Mad. Det er en sammenslutning af landmænd, hvis lam og stude græsser i marsken mellem Ho Bugt og den dansk-tyske grænse. Kødet får en helt speciel salt smag – og både vesterhavslammene og -stude sælger godt og er nu indstillet til BGB-mærket.

I mejeribranchen har man, fortæller Sven Ålborg, besluttet at gøre mere ved BGB-muligheden. De to første godkendelser, af danablu og esrom, ligger nemlig helt tilbage til 1993.

LÆS ARTIKEL Øko-varer vinder sjældent i smagstest

»Det er en god idé med BGB. Beskyttelse er vejen til kvalitet, fordi ordningen kræver, at producenterne overholder helt specifikke krav. Derfor kan forbrugeren altid stole på kvaliteten af en ost med BGB«, siger han.

»Vi har kigget rundt i osteland og valgt havarti og danbo, fordi de har et omdømme som danske. Den næste kan blive fynsk rygeost, som mejeriteknisk er den eneste ægte danske ost – ingen andre lande laver røgede oste. Og der kommer sikkert flere ansøgninger«, mener Sven Ålborg.

Det tror madhistorikeren Bi Skaarup også.

»Når vi begynder at interessere os for, hvad der er rigtig dansk, vil vi også have det beskyttet«, siger hun.

DANABLU For eksempel skal vi op på dupperne og sørge for, at udlandet ikke snylter på det virkelig stærke brand, som det nye nordiske køkken er, påpeger Bi Skaarup. Både i Japan og USA skyder produkter frem, der spiller på det nordiske – uden overhovedet at være det.

LÆS GUIDE Sådan spiser du kolesteroltallet ned

Og ligesom italienerne får BGB-mærke på deres citroner fra Siracusa og ferskner fra Verona, kunne vi gøre det samme på vores helt særlige, sprøde clarafrijspære, de gamle æblesorter ingridmarie og gråsten og kirsebærret stevnsbærret. Eller kransekagen, der også er et dansk fænomen. Der kommer til at ske noget i kølvandet på det nye nordiske køkken.

»Det har fået os til at tro på, at vores fødevarer er gode nok« siger Bi Skaarup.