Ifølge kalenderen er det sommer på onsdag, og der er ingen anden vintype, der er så tæt forbundet med ? og afhængig af ? vejret som rosévinen. Som Frederik Kreutzer fra en af landets største vinimportører, Taster Wine, siger:

»Når solen stopper med at skinne, så stopper salget af rosévin, så enkelt er det. F.eks. var sommeren sidste år bestemt ikke fremmende for salget«.

Stigende salg
Det er dog et salg, der ifølge mange har været stærkt stigende de seneste år. Konkrete tal er svære at fremskaffe, for i statistikkerne optræder rosévinen som regel inkognito, skjult i rød forklædning, men flere importører taler om en decideret trend på grænsen til et boom.

»Jeg har ikke nogen endelig statistik, men min fornemmelse siger mig, at vi nok har fordoblet vores salg af rosévin de seneste tre år«, siger Fredrik Kreutzer.
Thorbjørn Klemmensen fra Løgismose har oplevet det samme.

»Vi taler om en meget markant stigning for os inden for de seneste år. Vi har altid solgt relativt meget rosé, men i dag er det i stor stil. Det hænger blandt andet, men ikke kun, sammen med et øget salg af mousserende rosévin«.

Ry som en let rødvin
Et er dog procentvise fremgange og noget andet absolutte tal, for samlet set taler vi stadig om markedsandele for rosévin, der skal regnes i halve eller få procenter. Når nu vintypen er så tæt forbundet med sommerens sol, er det ikke just middelhavsagtige klima på vores breddegrader naturligvis den mest umiddelbare forklaring på den afdæmpede begejstring for rosévin.

LÆS OGSÅ: Her er syv myter om vin

Jeg tror dog også, at det spiller en stor rolle, at rosévinen i højere grad betragtes som en let rødvin end en kraftig hvidvin. Det betyder, at mange roseer må høre på, at de er »tynde«, »lidt pjaskede« og »saftevandsagtige«. Nu er der vitterlig en del dårlige eksempler på markedet, men mon ikke bedømmelserne ville falde lidt anderledes ud, hvis sammenligningsgrundlaget i stedet var en hvidvin? Personlig drikker jeg næsten altid rosé, fordi jeg har lyst til noget lidt kraftigere end hvidvin, og ikke fordi jeg vil have noget lettere end rødvin. Og i det lys fremstår roseen straks mere positiv.

Sydfrankrig dominerer
Rent fremstillingsmæssigt befinder vintypen sig også med et ben i både rødvins- og hvidvinslejren. Der er med sikkerhed blå rødvinsdruer involveret et sted i processen, for det er fra deres skaller, at farven skal komme, men rosévinene bliver ellers i høj grad fremstillet som en hvidvin ved lave temperaturer og uden fadlagring.

I dag kommer der rosévin fra hele vinverdenen, men traditionelt er især Sydfrankrig storleverandør af rosévin. Her finder vi også et par områder, hvor vintypen spiller hovedrollen eller i hvert fald ikke blot er ligegyldig statist i forhold til de hvide og røde varianter. Mest kendt er nok Tavel fra det sydlige Rhône, under hvis navn der kun må fremstilles rosévin. Druesorterne er de kendte rødvinssorter fra området som grenache noir, cinsault, syrah og mourvèdre, og vinene er tørre, kraftige og krydrede.

LÆS OGSÅ: Hvidvin fra Spanien? Ja da!

Også i nabodistriktet Lirac er der tradition for fyldigere rosévine end gennemsnittet, og i Provençe helt nede ved Middelhavskysten er rosévinene mange. Ikke alle er dog af samme kvalitet som fra Domaines Ott, et berømt vinhus, der decideret har slået sig op på rosévin af topkvalitet. I Italien kender mange på grund af ophold ved Gardasøen til Bardolino Chiaretto, en rosévariant af den i forvejen lette og lyse rødvin, og længst mod syd er der i Apulien også en stor produktion af gode rosato-vine på den lokale negroamaro-sort. Spanien producerer også en stor mængde rosado, blandt andet i Navarra.

De oversøiske roseer
Mange traditionelle europæiske rosévine er lakse- eller løgskalsfarvede i en relativt tør og krydret stil efter sydfransk forbillede. Rosévine fra områder eller producenter uden længere tradition for vintypen ? ikke mindst fra de oversøiske vinlande ? har typisk en mørkere, mere rødlig farve og en sødere, lidt mere bærpræget smag. De billigste eksempler i denne genre synes jeg ofte bliver for syntetiske og for lidt vinøse, men omvendt kan de dårlige af den førstnævnte slags nogle gange være svære at skille fra hvidvin, og så mister de jo lidt deres berettigelse.

Terrassevins-imaget klæber til rosévin og betyder blandt andet, at det er en vintype, der ikke tages helt alvorligt blandt vinkendere og -entusiaster, når vi ser bort fra de dyre champagner. Det ville givetvis højne statussen, hvis rosévinen i højere grad kunne flyttes ind til middagsbordet. Til kraftige fiskeretter (som for eksempel den provençalske bouillabaisse) kan en rosé være et fortrinligt valg, og til salt charcuteri kan en let sødmefuld rosé også passe særdeles fint.

Et godt alternativ
I situationer hvor man gerne vil have en let hvidvins friskhed, men samtidig mere krydrede toner og lidt mere tyngde, kan rosévinen i det hele taget være det gode alternativ. Mange fremhæver også vintypen i forbindelse med de asiatiske køkkener, hvis krydrede og til tider hotte element passer godt med den lette sødme i en del rosévine. Henrik Yde Andersen, manden bag den etstjernede Kiin Kiin og andre restauranter med asiatiske rødder, er dog ikke helt enig:

»Bortset fra rosé champagne som på grund af sin syre og friskhed har en fordel, synes jeg generelt ikke, at rosévine har karakter nok til vores type af mad, men en del af forklaringen er også, at jeg synes, der er for langt mellem snapsene kvalitetsmæssigt«.

LÆS OGSÅ: VINTEST: Så er grill-vinene landet

Generelt er der dog ingen tvivl om, at rosévinene i dag har et højere niveau end tidligere, så uanset om det er til terrassen eller ej, er det værd at lade sig inspirere af sommeren og teste det øgede udbud af rosévine fra alle verdenshjørner. Drik dem ved 11-13 grader, og tænk på det som en kraftig, fyldig, krydret hvidvin!