Annonce
Annonce
Annonce
Mad 28. sep. 2012 KL. 07.00

Få varmen med en lækker suppe

Støv suppegryden af og server skoldhede supper for familien.

Nu er efteråret her for alvor, men intet fortrænger kulden som en varm suppe.

MADKLUBFå masser af fordele som medlem i Politiken Madklub - og en lækker velkomstgave

Tjek har været i KOGEBOGEN og fundet et par opskrifter som inspiration.

Gå i kødet på en af årstiden lækre grøntsager, græskarret og lav en Græskar-spelt-suppe, en Hokkaidosuppe med dukkah-drys eller Carsten Kysters Hokkaidosuppe med brune bønner, chili og løvstikke, der med et drys af brune bønner giver en god mæthedsfornemmelse.

Billigt  protein. Hvis man både vil sikre sit proteinindtag og opnå mæthed, når man spiser meget grønt, er der ikke noget bedre og billigere end black eye-bønner, kidneybønner, bolotti og hvide bønner. Kog dem selv, og hav dem stående i fadeburet, de smager fantastisk.

Sæsonens danske rodfrugter gør sig også godt i supper og kræver som regel blot en tur med blenderen for at opnå en dejlig cremet konsistens.

I 'MAD - grundkogebog og køkkenskole' kan du finde en opskrift på Jordskoksuppe, Tina Scheftelowitz har lavet en Gulerodssuppe med mandel-æble-salsa og Oscar Umahro Cadogan står bag en smuk Rødbedesuppe med rødløg.

Dybrød.  Smagen og konsistensen er begge farven værdige. Er du meget sulten, så nyd suppen med kogte og pillede rejer eller dampet fladfisk, f.eks. søtunge. Lidt surdejsbrød lavet med fuldkornsmel er heller ikke af vejen.

Skal der lidt mere gods i suppen - og måske lidt flere proteiner - er James Prices Gullaschsuppe eller Kalvehalesuppe gode bud.

Kalvehalesuppe.  Foto: Niels Christensen

Udenlandsk inspiration

Tager vi en tur rundt uden for Danmarks grænser, finder vi masser af nationer med supper på menuen.

I Frankrig er løgsuppen en klassiker, og KOGEBOGEN rummer også flere varianter af retten. Smag på Oscar Umahro Cadogans Løgsuppe eller Christian Puglisis Cremet løgsuppe og nye hvidløg.

Varm  og mættende. Løgsuppen får ekstra fylde af de store croutoner.

Italienerne gør det også i supper, hvoraf Minestrone (her i Thomas Harders version) er den bedst kendte. Christian Puglisis, der selv har italienske aner, foreslår dog også en Romainesuppe fra støvlelandet, hvor salaten får selskab af kartofler og løg.

Minestronesuppe  med friskbagt foccacia.

I Asien forstår man sig på krydderier, og det giver pondus og ikke mindst varme til supperne fra regionen. James Price har stiftet bekendtskab med det thailandske køkken, hvilket har resulteret i opskrifter på supperne Tom kah gai og Tom Yam Goong.

Tom  Yam Goong suppe med rejer og masser af grøntsager.

Fortsæt selv rundturen i alverdens køkkener og find opskrifter på både varme og kolde supper i KOGEBOGEN .