Bør vi spise lidt mere kød og bønner, så vi kan holde vægten? Eller mindre kød for at undgå kræft? Burde det hvide brød stemples med en advarsel? Bør vi få flere D-vitaminer, end vi gør i dag? Er frugtsukker farligere, end vi går og tror?

Næsten 90 nordiske ernæringsforskere fra dusinvis af universiteter og styrelser sidder i disse måneder og gennemtrawler tusinder af videnskabelige rapporter for at finde svarene på et centralt spørgsmål i de fleste menneskers eksistens: Hvad skal vi spise?

De danske kostråd for de næste ti år
Det er et arbejde, der om et halvt år skal udmunde i rapporten ’De nordiske næringsstofanbefalinger 2012’ – en rapport, der i ernæringskredse betragtes som ’Bibelen’.

Det er nemlig den rapport, der de næste ti år kommer til at danne grundlaget for de danske kostråd, madkampagner og det offentliges arbejde med at bekæmpe den nuværende epidemi af fødevarerelaterede sygdomme. Den seneste version af anbefalingerne kom i 2004, men denne er langt grundigere og dyrere.

»Det er noget af det mest grundlæggende, der nogensinde har været lavet, måske også på verdensplan. Det er videnskabeligt på meget højt plan og udført efter de nyeste principper. Der er meget få gennemgange af hele ernæringsvidenskaben, så det er noget, man kigger på med spænding rundt omkring i verden«, siger kontorchef Else Molander fra den danske fødevarestyrelse.

Hun har sammen med kollegerne fra Norge, Island, Sverige og Finland sat rammerne for arbejdet med at finde ud af, hvad en sund kost for almindelige mennesker skal bestå af.

LÆS ARTIKELKostråd om pasta og ris er en fejl

»Det er jo et arbejde, der er fuldstændig grundlæggende for, at vi kan give de korrekte officielle kostråd. De skal opdateres med jævne mellemrum, for at vi kan være sikre på, at vi kan svare på alle de spørgsmål, der dukker på. På den måde er det nærmest Bibelen«, siger hun.

Ikke kostråd, men næringsstofvidenskab
Arbejdet med de nye nordiske næringsanbefalinger skal munde ud i klare værdier for, hvor meget vi danskere optimalt skal indtage af forskellige typer fedt, kulhydrater, proteiner, vitaminer, mineraler og alkohol. Forskerne vil også se på sundhedsværdien af nogle af Nordens basale fødevarer som mælk, kartofler og bær samt kigge på ernæring i forhold til fedme.

Det er altså ikke kostråd, men grundlæggende næringsstofvidenskab i stil med »det er optimalt at få mellem 5 og 10 procent af sin energi fra mættet fedtstof« eller »i alderen 2-16 år skal man indtage mellem 10 og 15 mikrogram D-vitamin dagligt«.

De grænseværdier skal så senere oversættes af de enkelte landes fødevaremyndigheder og sundhedsorganisationer til specifikke kostråd. Det kunne f.eks. være »spar på fedtet fra kød’ eller »børn skal have fisk eller fiskeolie flere gange om ugen«.

Afklaring af lowcarb
Den danske fødevarestyrelse håber, at forskerne vil kunne give en afklaring på nogle af de store fødevaredebatter, vi har haft de senere år.

»Der har været vældig meget diskussion, siden de seneste nordiske anbefalinger kom i 2004, om vi skal spise færre eller nogle andre kulhydrater (stivelse og sukker, red.). Især har diskussionen gået på, om vi skal have så mange kulhydrater fra hvidt brød, pasta og ris og til dels også kartofler, når så mange af os har stillesiddende job i dag«, siger hun.

LÆS ARTIKEL Er dit knækbrød kurmad eller kage?

Det er den såkaldte lowcarb-bevægelse, der har sat sindene i kog i Norden. Den mener, at man skal spise langt mindre brød, pasta og ris og flere proteiner og grøntsager. I Danmark var diskussionen om at holde igen på kulhydraterne på sit højeste for et par år siden. I Sverige er det den hotteste ernæringsdiskussion lige nu, og i Norge var aviserne og magasinerne i efterårsferien fyldt med artikler om »karbo-kuren«, som den hedder på de egne. I Danmark har fødevaremyndighederne allerede indoptaget noget af den nye viden om kulhydrater og fuldkorn i kostrådene.

Pasta og ris i en varieret kost
»Vi har strammet de danske kostråd til, at brød, ris og pasta helst skal være fuldkorn. Men der er nogle, der er ude og mene, at ris og pasta skal man slet ikke røre ved. Jeg tror godt, man også fremover kan indtage ris og pasta – især fuldkornsvarianterne – som en del af en varieret kost. Men jeg forventer, at vi får en afklaring af det«, siger Else Molander.

Det samme gælder anbefalingerne af, hvor meget protein – typisk fra kød og bønner – vi skal have i kosten. Flere studier fra Institut for Humanernæring på Københavns Universitet har vist, at et lidt højere indtag gør det nemmere for folk at holde deres vægt.

»Der skal man se på, om der er basis for at flytte anbefalingerne opad«, siger Molander.

Hun håber også op en afklaring af, hvor meget D-vitamin vi skal indtage. I 2004 gennemgik de nordiske forskere litteraturen og satte anbefalingen af D-vitaminindtaget op med 50 procent.

Men i de seneste par år er forskere kommet med mange divergerende rapporter om det gavnlige ved at sætte D-vitamin-indtaget yderligere op. Nogle rapporter tyder på, at et højere indtag af vitaminet vil få meget positive konsekvenser for danskernes generelle sundhed, mens en arbejdsgruppe under DTU Fødevareinstituttet derimod konkluderede i 2010, at der ikke var nogen beviser for, at mere D-vitamin ville forebygge sygdomme.

Gamle mænd omkring et bord
I øjeblikket er de 90 forskere i gang med at finde og vurdere de relevante rapporter og undersøgelser på hver deres emne, og det er blandt andet her, at arbejdet adskiller sig fra tidligere tider.

Det har nemlig vist sig i forskningsverdenen, at gennemgange af rapporter om et givent område kan give stærkt misvisende og forkerte resultater, hvis det ikke gøres på den korrekte måde. Man kan nemlig finde beviser for stort set ethvert synspunkt ved bevist eller ubevidst at udvælge visse resultater og se bort fra andre. Derfor risikerer en litteraturgennemgang at ende i, at forskerne med de bedste talegaver og det største engagement vinder.

LÆS ARTIKELSådan spiser du kolesteroltallet ned

»Jeg kalder det GOBSAT-metoden – Good Old Boys Sitting Around the Table«, fortæller professor og ledende overlæge på Gentofte Hospital Steen Stender, der har været med til at lave flere rapporter om næringsstoffer og kostråd.

»Altså at der sidder sådan nogle som mig og mine kolleger rundt om et bord og skal sige, hvad vi mener om mættede fedtsyrer. Så sidder man med hver sin bunke af rapporter, og ham, der har den største bunke og går mest op i det og argumenterer længe nok, får presset igennem, at hans synspunkt skal vægte højere. Derfor er det rigtig godt, at vi nu får en undersøgelse af litteraturen, hvor selve udvælgelsen også er videnskabeliggjort og reproducerbar«, siger han.

Krav om gennemsigtighed
Forskere arbejder i dag med såkaldte ’systematiske litteratur reviews’, hvor man på forhånd bestemmer sig for de objektive kriterier, der gør, om forskningsresultater skal tages med eller udelades, ikke forskernes eventuelle egne holdninger. Det er en metode, som regnes for bedste videnskabelige praksis, fordi andre forskere nemt kan se, hvordan man er kommet frem til resultatet.

»Det har ikke været så tydeligt tidligere, hvordan vi var kommet frem til de endelige anbefalinger. I dag er der krav om en meget større gennemsigtighed«, fortæller professor Wulf Becker fra den svenske levnedsmiddelstyrelse, Livsmedelsverket. Han er formand for arbejdsgruppen bag de kommende nye nordiske næringsstofanbefalinger og var også med til at udarbejde anbefalingerne i 2004.

Hvorfor brugte I ikke allerede den metode i 2004?

»Det har været et ressourcespørgsmål. Vi har ikke haft de økonomiske muligheder for at gøre det«, siger Becker.

Ikke slankeråd
De nordiske næringsstofanbefalinger beskæftiger sig med, hvad normalvægtige bør spise, ikke hvad vi skal spise for at tabe os. Det er ikke »slankeråd«, som Wulf Becker udtrykker det.

Men det er egentlig en begrænsning i betragtning af, at knap 47 procent af danskerne nu er overvægtige – altså har en såkaldt BMI på 25 eller højere. Om få år kan man regne med, at overvægt er den normale tilstand for en dansker. Det er den nye ’normalvægt’.

»Vi beskæftiger os ikke med vægtreduktion, men vi vil dog undersøge, om folk, der har været overvægtige og tabt sig meget, skal spise andre fødeemner. Det bliver interessant at se«, siger han.

LÆS ARTIKELTab dig på den sunde måde

Men det er uheldigt, at de nordiske forskere kigger så lidt på overvægt, siger ernæringsforsker Per Brændgaard.

»Anbefalingerne forholder sig ikke til overvægtige som gruppe. Det er ærgerligt, set i lyset af den meget høje forekomst af overvægt i Danmark«.

Måske to sæt kostråd
En stor, paneuropæisk undersøgelse fra Købehavns Universitet – det såkaldte Diogenesstudie – konkluderede i 2010, at de nuværende kostråd ikke er gode for folk, der forsøger at holde vægten efter at have tabt sig – faktisk tog de på af at forsøge at spise efter de otte kostråd.

Det studie og andre undersøgelser har fået Fødevarestyrelsen til at overveje, hvorvidt vi næste gang skal have to sæt kostråd: et for den halvdel af befolkningen, der er normalvægtige. Og ét for den halvdel, der bør tabe sig.

Hvis der er videnskabelige beviser for at have flere sæt af rådgivninger, vil det være enden på en æra. Så vil det til næste år være slut med fælles kostråd for alle danskere.

De nye nordiske næringsstofanbefalinger vil blive fremlagt i foråret 2012, og derefter skal de hurtigst muligt oversættes til nye, danske kostråd.

FACEBOOKBliv ven med Politiken