Vi er på Vestamager under en skarp blå himmel, derude, hvor metrotoget synger ind på linjens sidste stop.

Ved kanten af vidtstrakte grønne marker, der markerer grænselandet mellem Ørestads metalliske nybyggeri og Amagers kolonihavebyer. I dette vindblæste vest går en håndfuld mennesker rundt med rumpetten i vejret og dyb koncentration over små jordlodder, som de luger og finkæmmer for småsten, rødder og kulturens indtog i form af små plastikstykker.

Ind ad en af de smalle, improviserede stier svinger en ung kvinde med sol i kinderne og højt humør.

LÆS ARTIKELLav selv Nomas radiser i spiselig jord

»Så er det rigtig blevet forår«, hilser hun på to mænd, der smiler tilbage og hiver knoldede pastinakker op af jorden.

Kirstine Thomasen er 28 år, bibliotekar og på fjerde år medlem af haveforeningen Ørestad Urbane Haver, der siden 2005 har tilbudt muligheden for at udfolde sig som byens bønder med egne lejede jordlodder på cirka 16 kvadratmeter.

»Jeg er fra landet syd for Herning, hvor vi både havde en stor køkkenhave og frugttræer, som jeg hjalp med at holde. Dengang tog jeg naturen og vores grøntsager for givet, men så flyttede jeg til København, hvor det skal planlægges, når man skal ud i naturen. Der gik nogle år, før det gik op for mig, hvor meget jeg savnede at få fingrene i jorden og dyrke mine egne grøntsager«, fortæller hun.

Bybier og østersbanker
Fænomenet urban farming - også kendt som urban agriculture og guerilla gardening - er blot en del af den spirende selvforsyningstendens i Danmark og på verdensplan.

Den breder sig med flere forskellige muligheder for at producere et udvalg af sine egne fødevarer. Over København sørger en summende hær af bybier for at forsyne fritidsbiavlere med honning, mens hovedstadens havnebassin gemmer på østersbanker.

Via internettet kan danskerne erhverve de nødvendige remedier til at sylte grøntsager og frugter, kærne smør, lave ost, røre sennep, brygge øl eller producere snaps.

Ansvar for egne råvarer
I en moderne tid forsyner danskerne sig med selvplukkede ramsløg og hjemmeavlede grøntsager som et supplement til råvarerne fra butikkerne, forklarer Judith Kyst, der er direktør for Fødevareministeriets Madkulturen, som har til formål at fremme innovation i fødevarebranchen og højne den danske madkultur.

»I de seneste fem år har Danmark sprudlet med initiativer, der har med selvforsyning at gøre. Dog ikke i den gammeldags forstand, hvor man fylder forrådskammeret med kartofler til hele vinteren, men mere en form for fritidsselvforsyning, der bidrager med gode råvarer i sæsonen. Danskerne tager i stigende grad ansvar for egne råvarer«.

LÆS ARTIKEL Sådan bruger du skovens ramsløg

Tendensen glæder Judith Kyst, der gør opmærksom på, at over 80 procent af danskerne bor i byer og derfor har meget lidt føling med fødevarernes oprindelse.

»I byerne er man begyndt at søge kontakt med rødderne - uanset om det er i form af tomatplanter på altanen, taghaver eller grunde i byen, hvor man dyrker en nyttehave. Det giver os og de fremtidige generationer en vigtig råvareforståelse og i sidste ende en større madglæde«.

Vilde  vest. Ved metrotogets sidste stop på Vestamager ligger de omkring 60 urbane køkkenhaver.

Den urbane bonde Ida Katrine Jørgensen, der til daglig studerer digital design og kommunikation på IT-Universitetet, og Kirstine Thomasen er enige om, at supermarkedernes plastikindpakkede grøntsager hverken kan lokke eller inspirere dem til madlavning. Selvforsyningstanken er derimod langt mere appellerende i deres kulinariske optik.

LÆS ARTIKEL Den gule æggeblomme er tilsat farvestoffer

»Som studerende ser jeg også en klar økonomisk fordel i at dyrke mine egne grøntsager, for jeg skal ikke købe grønt hele sommeren«, fortæller Ida Katrine Jørgensen ved et af foreningens to haveborde, der står rundt om et bålsted.

Læggetid.  Den 28-årige bibliotekar Kirstine Thomasen lægger kartofler ud i sin køkkenhave I Ørestad Urbane Haver.

»Haven har også givet mig en anden og federe tilgang til indkøb og madlavning. En omvendt proces, hvor jeg i stedet for at tænke på, hvad jeg har lyst til, og købe ind til det, tænker over, hvilke grøntsager jeg har i haven, og derefter bestemmer mig for en ret«, siger hun og fortsætter:

»Min have har også givet mig et mere personligt forhold til råvarer. Jeg værdsætter dem mere, fordi jeg selv har dyrket dem, og jeg fokuserer mere på at lave mad med sæsonens grøntsager«.

Oaser i et hektisk liv
Danskernes fascination af selvforsyning skyldes, at mange mener, at de lever et stadig mere hektisk liv ude af kontrol, ræsonnerer fremtidsforsker Martin Kruse.

Han arbejder med innovation og udviklingen for landbrug og fødevarer ved Instituttet for Fremtidsforskning.

»Selvforsyningen hører under samme trend som gør det selv-tankegangen. Vi ønsker ikke at købe vores varer, men derimod lave dem selv. Det moderne menneske bruger i dag mere tid på at have børn med i køkkenet – ikke længere af ren nødvendighed, som det var i gamle dage, men fordi vi vil opdrage børnene. Vores generation er blevet fremmedgjort i forhold til vores råvarer, og derfor ønsker vi, at vores børn kommer i kontakt med råvarerne og forstår dem«.

Foto:  PETER HOVE OLESEN

En af de urbane bønder på Amager, den 33-årige familiefar Simon Frederik Shude, håber netop på, at familiens nyerhvervede havelod vil give hans to børn et personligt forhold til råvarerne og en forståelse af madens vej fra jord til spisebord i lejligheden på Østerbro.

Derfor stamper hans datter, Inga på 3 år, en sti i midten af haven med sine små gummistøvler, mens han fjerner rødder og småsten fra jorden.

»Vi prøver os frem med lidt kartofler, græskar, gulerødder og ærter, for vi har ikke den store haveerfaring. Grøntsagerne skal helst appellere til børnene, så de synes, at det er sjovt herude. Samtidigt med, at vi ønsker at dyrke vores egne økologiske grøntsager, vil vi også vise vores børn, at mad ikke bare er noget, man henter nede i supermarkedet«, fortæller han og svinger sin datter op på armen.

LÆS ARTIKEL Ælteteknikker og oldtidskornsorter er blevet top-moderne

»Om ikke så længe har vi græskar, Inga. Er det ikke sjovt at være i haven?«, spørger han og får et overbevisende nik til svar.

Godt for folkesundheden
Judith Kyst fra Madkulturen håber, at endnu flere danskere vil tænke som Simon Frederik Shude, Ida Katrine Jørgensen, Kirstine Thomasen og de mange danskere, der dyrker, sylter og brygger, for danskerne kan blive sundere af selvforsyning.

»En del af vores maddannelse kommer med forståelsen af 'fra jord til bord'-tankegangen. Folkesundheden skal komme sammen med vellyst og glæde ved maden, og den får man ved at have kendskab og nærhed til råvarerne«, siger Judith Kyst og trækker en linje mellem selvforsyningstendensen og den globale finanskrise.

»Vi kigger i højere grad indad og går tilbage til det helt nære - som f.eks. de basale værdier, der ligger i maden og de råvarer, som vi selv kan producere. Desuden har den store fokus på det nye nordiske køkken gjort det spændende og eksotisk at bruge skvalderkål, havtorn og rodfrugter igen«.

Ude på Amager anses skvalderkål dog mest af alt for ukrudt, mens jordskokker, løg og kartofler er de kulinariske stjerner. Nå ja, og bybønderne kæmper også sammen imod følfodens små gule blomster, der lyser op over hele området.
Hyben  fra egen have. Foto: RUNE PEDERSEN
Men det er kun en hyggelig kamp, forsikrer Kirstine Thomasen og fortæller, at på lune sommeraftener - til lyden af frøernes kvækkende korsang, og mens solen går ned over byen i det fjerne - forsvinder træthed og beskidte negle og giver plads til ren glæde over haven.

Ida Katrine Jørgensen griber tanken og kaster den leende videre med et »ja, faktisk er haven den bedste kur mod tømmermænd, fordi man får frisk luft og motion - og kan undgå et varmt og indelukket fitnesscenter«.

Ørestad Urbane Haver har ca. 60 jordlodder med en leje på 200 kroner. Grundejerforeningen Ørestad City og By & Havn har stillet grunden til rådighed for foreningen. Du kan søge om et lod via hjemmesiden www.urbanehaver.dk. Find flere urbane haver på www.urbanagriculture.dk.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub