Annonce
Annonce
Annonce
Mad 3. maj. 2012 KL. 14.23

Forskere: Kød fra øko-kalve er sundest

Økologiske kalve har kød med et højere indhold af E-vitamin og omega3.

Kød fra økologiske tyrekalve på græs indeholder flere vitaminer og har en sundere fedtyresammensætning end kød fra konventionelt opdrættede danske kalve.

Det viser en afprøvning med to hold kalve, som forskere på Aarhus Universitet og Københavns Universitet har udført i samarbejde med Økologisk Landsforening og to økologiske landmænd. Det skriver 24timer.

»De økologiske kalve, som blev slagtet efter fem måneder på græs, havde kød med et højere indhold af E-vitamin og beta-carotén, A-vitamin, end kød fra konventionelt opdrættede kalve,« siger projektleder Irene Fisker fra Økologisk Landsforening til 24timer.

Mere mørt
Det økologiske kalvekød er ikke bare bedre i forhold til vitaminer, men måske endnu vigtigere også rigere på omega-3-fedtstoffer, som undersøgelser viser, at danskerne får for få af i forhold til vores indtag af omega-6, siger seniorforsker Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅVi spiser mere økologisk - især æg

Ifølge Irene Fisker er der en klokkeklar sammenhæng mellem græs og kødkvaliteten.»Græs er kvægs naturlige føde, og det kommer også til udtryk i kødet, når køerne æder så naturligt som muligt,« siger hun til 24timer.

Mens Aarhus Universitet stod for analyserne af kødet, blev kødet samtidigt smagstestet på Københavns Universitet, og her fandt smagspanelet ifølge Irene Fisker blandt andet, at det økologiske kød var mere mørt og havde mere såkaldt græs- og vildtsmag end det konventionelle kød.

MADKLUB Bliv medlem af Politiken Madklub

nyheder@pol.dk