Annonce
Annonce
Annonce
Mad 11. jun. 2012 KL. 16.32

Her er app'en til seriøse madelskere

Amerikanerne har et testkøkken, der finder den bedste version af enhver opskrift.

Nettet og kogebogslitteraturen er fyldt med millioner af opskrifter på chocolate chip cookies, toscansk bønnesuppe, grydebrød, saltimbocca eller hvad du nu har lyst til.

Og alle opskrifterne påstår at være den bedste. Men hvor ved de det fra?

GUIDE5 tips, der får dit hjemmebagte rugbrød til at lykkes

Her kommer amerikanske America’s Test Kitchen ind i billedet, et testlaboratorium, der tester dusinvis af versioner af opskrifter – nogle gange op mod 50 versioner – for at finde frem til de på en gang perfekte og nemmeste opskrifter på de mest kendte opskrifter.

Kok.  Med app'en fra Cook's Illustrated får du gode, gennemtestede opskrifter.

America’s Test Kitchen er både et tv-program og en podcast, men det er også magasinet Cook’s Illustrated .

Køber du adgang til webstedet, får du også adgang til en iPhone- og iPad-app, der leverer gennemtestede og rigtig velfungerende opskrifter, både på skrift og i videoformat.

MADKLUB Få 10 procents rabat på frugt og grønt fra 'Din Baghave'

Du kan også finde gode test af udstyr, men meget af det er desværre amerikansk og findes ikke i Danmark (men du kan jo købe det på Amazon alligevel).

Og som amerikanerne har for vane, bruger webstedet ikke metriske mål som gram og liter, men fjollede mål som pounds og ounces.

Vi kan også anbefale radiopodcasten for de lytteglade.

Du kan prøve websitet og apperne gratis i 14 dage. Derefter koster et medlemskab godt 200 kroner om året.

Bliv medlem af Politiken Madklub og få en lækker velkomstgave