Annonce
Annonce
Annonce
Mad 10. jul. 2012 KL. 06.00

Sejlerkogebogen

Sådan laver man lækker mad i en bulet gryde ombord på en båd.

Politiken synes
Politiken synes

Morten P.W. Madsens ’Sejler kogebogen’ er for den slags sejlere, der kalder deres båd et skiv og sejlene for klude.

Og der er sat alle sejl til, når den forhenværende trommeslager i Kim Larsens band Bellestar lægger til kaj og dukker ned i pantryet for at trylle måltider frem.

Ikke en masse grej
Alle retter, om det er fisk eller fugl, tilberedes i den samme bulede gryde, som Morten P.W. Madsen – i daglig tale Huba – har købt i tidernes morgen på et loppemarked.

Det er en af fornøjelserne ved den ’primitive’ fremgangsmåde, at der ikke skal så meget grej til og derfor ikke skal vaskes op i timevis bagefter.

Spændende smagsindtryk
Alle Hubas opskrifter er indrettet på grydetilberedningen.

I første omgang lyder det næsten for barbarisk. Men tag ikke fejl.

Der kan opstå spændende smagsindtryk selv fra bunden af en gryde.

Respekt for råvarerne
Prøv for eksempel en ret, Huba har hentet i min hjemhavn, Vedbæk: rabarber-fiskegryde. En ret med styrke, syrlighed og megen charme.

Det lyser gennem bogen, at Huba har dyb respekt for råvarerne.

Han kender sine fisk ind til benet og dyrker fiskeretter som det bedste i verden.

Opskrifterne i ’Sejler kogebogen’ fremstår måske ikke raffinerede i lyset af det moderne nordiske køkken. Men de har deres egen charme.

Sejler kogebogen,
Morten P.W. Madsen

Muusmanns Forlag, 216 sider, 249,95 kroner.

Har du Pluskort, får du 20 pct. rabat på bøger i Boghallen eller fri levering hos Saxo.com. Læs mere på politiken.dk/plus.