Annonce
Annonce
Annonce
Mad 10. aug. 2012 KL. 07.00

Spis krydderurter - både morgen, middag og aften

MADKLUB

Karse, kordiander og kørvel.

Du kan sagtens lade krydderurter indgå i samtlige af dagens måltider!

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Planter som disse kan både købes til en favorabel pris, smager intenst og lækkert, pryder både middagsbord og terrasse smukt og rummer fantastiske mængder vitaminer og mineraler.

Faktisk burde potter med friske krydderurter altid pynte dit køkken og inspirere til nye smagssammensætninger.

Lad denne række opskrifter fra Politkens KOGEBOGEN inspirere dig.

MORGEN


Ananasdrik med ingefær og mynte
Mynte er intet mindre end en fantastisk krydderurt at komme i en drik.

Den kickstarter dagen med en god smag i munden. Prøv eksempeltvis at blende en superfrisk drik med ananas, ingefær og mynte, og føl øjeblikkeligt morgensløvheden løfte sig.

Er det langt op ad formiddagen, og vil du byde gæster denne drik, så tilsæt et par centiliter rom i hvert glas, så har du en skøn cocktail.

LÆS OGSÅAgurk-ananas-mynte smoothie


Melon-og-jordbær salat med citronmelisse og mynte

Frugtsalat så det batter. Alene melonstykkerne er i sig selv nok til, at solen skinner i ens sind og mave, uanset om det samme sker udenfor eller ej.

Faktisk smager de citronmelisse- og myntemarinerede melonstykker sådan, som alle slikproducenter ville ønske, deres vingummier smagte. Det her er lige, hvad der skal til efter en varm sommerdag.

Du kan selvfølgelig også tilsætte andre frugter eller bær. Prøv f.eks. hindbær, pærer og æbler.

LÆS OGSÅMorgensmoothie med mineraler og mandler

MIDDAG


Agurk-melon-salat med dild
Nu er det ved at være frokosttid og sommerbordet skal dækkes.

Start med en skål frisk smuk sommersalat med agurk, melon og ikke mindst dild. Spis grønt i det grønne og mærk solen skinne selv bag grå skyer.



Æblesalat med jordskokker, purløg og sennepsmarinade
Lav en knasende salat med syrlige danske æbler, karakteristiske jordskokker og fintklippet purløg fra haven.

Server salaten som grønttilbehør. Den smager herligt sammen med et stykke dampet torsk.

Kød går bestemt også an at spise til salaten, eksempelvis kalve- eller oksebryst, der har stået på komfuret og simret med urter og krydderier, indtil det er blevet super mørt.



Old school rejecocktail med et Jamie-tvist (med brøndkarse og mynte)
Hvem kan ikke lide en klassisk rejecocktail til forret, hvis den er lavet med kærlighed og kvalitetsråvarer.

Gør som Jamie Oliver og lav denne version med store tigerrejer, brøndkarse og mynteblade, og anret den kreativt i et glas med låg.


Råkost af grøn papaja, jordnødder og thaimynte

Har du lyst til en super lækker asiatisk salat til frokost, så prøv denne smagsbombe.

Den er let at lave, vitamin- og mineralindholdet er i top, og så kan den spises som en ret i sig selv eller som tilbehør.


Kikærtesalat med squash og varme krydderier (persille og koriander)
Koriander er ikke for alle.

Enten elsker du smagen, eller også minder dens smag dig for meget om parfume.

Er du en tilhænger af denne kraftfulde krydderurt, så prøv denne mættende og ikke mindst velsmagende salat. Den skal serveres varm eller lun, og nydes med lækre fladbrød eller pitabrød samt drænet yoghurt.


Rå grønkålssalat med rødbeder, quinoa og krydderurter (purløg og persille)

Skal du på skovtur med dine venner, så medbring denne salat (og en håndfuld servietter, da rødbede har det med at sætte sig lidt uheldigt om munden).

Den er smuk og elegant og hurtig at bikse sammen. Anret grønkålssalaten i en flot farverig skål og server med brød og cremet gedeost. Bon appetit!

AFTEN


Persille-mynte-citronmelisse-suppe med fjæsing
Suppe er en fremragende middagsret til hverdagsgæsten.

Og skal krydderurter stå på ingredienslisten, så prøv denne suppe med både persille, mynte og citronmelisse.

Ønsker du ikke at anvende fjæsing, kan du snildt anvende torsk, havkat, søtunge, pighvar, rødtunge, sandart, rødspætte eller slethvar i stedet.

Server med et stykke hjemmebagt brød eller et par perfekt kogte nye kartofler som følgesvende.

TVKokkeskolen: Sådan laver du dejlige stampede urte-kartofler


Røget torskerogn med pasta, persille, rå pastinakker og citronskal
Kog pasta og hold den varm.

Fjern den yderste hinde på rognen, og hak den groft. Rens og skræl grøntsagerne, og snit dem fint på langs på mandolin.

Pluk persillen groft, og riv skallen af citronen med et rivejern. Bland alle ingredienserne sammen, undtagen pasta, og smag til med olie, citronsaft, salt og peber.

Anret pastaen i fire tallerkener, og fordel torskerognssalaten derover. Voila, så har du en udsøgt middag.

LÆS OGSÅØlpocheret jomfruhummer med hvide asparges og brøndkarse


Ristet laks med krydderurtesalat (dild og kørvel)
Er der ikke sol udenfor, så spis ristet laks med dild og kørvel på et udbredt tæppe på stuegulvet.

Det er ikke ofte, at både dild og kørvel indgår i selvsamme ret, men i denne er de et perfekt match.

LÆS OGSÅ Mango med tigerrejer og dild

MELLEMMÅLTID


Fiskefrikadeller med laks og dild
Det er ikke mange der tænker over det, men en delle er måske det perfekte mellemmåltid.

Den kan spises kold og er lige til at tage med i hånden. Det findes utallige opskrifter som du kan upgrade med yderligere krydderurter for at give den ekstra smag og næring.

Lav en traditionel fiskefrikadelle med dild og gør din mave glad, når den er lidt sulten.


Thailandske fiskefrikadeller med citrongræs
En lidt mere krydret variant med chili og ikke mindst citrongæs er måske at foretrække henad eftermiddagen når kroppen trænger til ny energi og humøret et lille løft.

Laver du en stor portion aftenen før, så frys alle de mange resterende deller, og tø op og tag med på job.

LÆS OGSÅGrøn suppe med citrongræs og -melisse samt chilimarinerede meloner

DESSSERT


Persilleis med kandiseret citron
Is med persille, det lyder helt uforeneligt.

Men i denne helt sublime opskrift går det i den grad an.

Har du en ismaskine og ikke mindst tid til at kræse om en dessert, der skal sætte punktum på en udsøgt middagsmenu, så giv dig i kast med denne ret. Du vil ikke fortryde det.

LÆS OGSÅGiv maden et cirkelspark med persille


Konfekt-dadler med kanelcouscous med dild, mynte og purløg

Dette er en super lækker og lidt speciel dessert-snack.

Tilbered couscous, smag den til med kanel, olie, citronsaft , salt og peber, og vend nødder og urter deri. Fjern sten fra dadlerne og fyld dem med kanelcouscous.

Anret dadlerne på et fad og server. Nam!

LÆS OGSÅLav forårets sauce til det hele - salsa verde