Annonce
Annonce
Annonce
Mad

Havtorn er et fjendtligt bær

Det gul-orange bær, der lige nu er plukkemodent, er en af tidens hotteste fødevarer.

Gem til liste

Her finder du havtorn

Havtorn findes i alle landsdele og oftest ved kysterne. Du kan se, om der er havtorn i nærheden af din bopæl ved at besøge www.fugleognatur.dk og søge på ’havtorn’. Så kommer du frem til et kort over, hvor bærret er blevet observeret.

Udbredelsen er størst på den jyske vestkyst og sjovt nok i området omkring København, hvis man skal tro kortet. Københavnere kan finde havtorn ved bl.a. den sydvestlige del af Amager Fælled, ved området syd for Haveforeningen Frederikshøj i Københavns Sydvestkvarter og på arealet ud mod Kalvebodløbet (Valbysiden). Der er også mange forekomster ved stranden langs Køge Bugt.

Ifølge ekspert i vilde spiselige planter Søren Espersen fra Kulturlandskab.dk, er det ved at være sidste udkald:

»Det er på høje tid at plukke dem nu. Undgå dem, der er begyndt at blive lyse. De er ved at være overmodne«, siger han.

Av. Politikens udsendte trækker luft ind gennem tænderne, da endnu en gren fra krattet prikker igennem jeansene ind på lægmusklerne og samtidig ridser den del af håndleddet, der ikke er dækket af tyk havehandske.

Lidt længere nede ad stien må fotografen stoppe op, rulle buksebenet op og hive en torn ud af skinnebenet.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Så trasker vi videre på den smalle sti gennem grågrønne buskadser af havtorn plettet med brombærbuske (også stikkende) og hængende klaser af hyldebær, man til tider skal dukke sig for, som var det bærsorternes forhindringsløb.

Mystisk natur
Den smalle sti går gennem Hanne Brix Koldkjærs grund ved Rubjerg Knude ved Lønstrup, Vesterhavet.

Et mystisk stykke dansk natur præget af både de tætte krat af havtorn og af mere nøgne savannelignende områder med forvredne tjørnetræer, der efter årtiers stiv vestenvind bøjer sig baglæns i en ekstrem vinkel.

LÆS OGSÅFeteret michelinkok ramte bunden og blev genfødt ved Vesterhavet

Læg dertil, at vi fra stien kan kigge op mod en gigantisk tronende 90 meter høj og mange hundrede meter bred ørkenklit af den type, man normalt forventer befolket af dromedarer, og hele scenariet virker fremmedartet og surrealistisk og utrolig smukt.

»Jeg elsker at være herude og blive godt rusket igennem. Der er så smukt«, siger Hanne.

»Lidt unormal«
Hanne Brix Koldkjær er en 51-årig kvinde, der til daglig er landmand, vejrbidt med kort, fornuftigt hår, iklædt torneresistent oilskinsjakke og Fjällräven trekkingbukser.

Hendes hænder er dækket af små rifter, som hun grinende viser frem.

»Man skal være lidt unormal for at gøre det her«, siger hun.

FOTO:  Per Folkver

Vi er her i naturområdet øst for den store ørkenklit for at høste havtorn til Hannes firma Havtornekompagniet.

Det er et nystartet foretagende, der skal bringe de små gule og orange bær med den bløde, olieholdige kerne ud til danskerne.

Havtorn er nemlig en af tidens absolut hotteste bær.

Rynker og gourmetmad
Kosmetikbranchen bruger saften og den specielle omega-7-holdige olie fra kernen i antirynkecremer.

Smarte nordiske kokke med hang til lokale afgrøder elsker bærrets syrlige, passionsfrugtagtige smag.

Og forskere i hele verden tester, om havtorn med sine enorme mængder C-vitamin (15 gange mere per gram end i citron) og særegne plantefedtstoffer har større sundhedsfremmende virkning end andre bær.

Noget tyder på det.

LÆS OGSÅ50 nordiske retter, du skal smage, før du dør

Hanne Brix Koldkjær og Havtornekompagniet er stadig i opstarts- og udviklingsfasen og sælger foreløbig kun bærrene i form af en marmelade til forskellige specialbutikker, heriblandt standen 360 Grader Nord i Torvehallerne.

Men hun samarbejder med en lille producent, Bondegårdshyben, om at udvikle andre produkter.

»Nogle djævle«
Jakob, Hannes mand, og døtrene Karen-Marie og Ingeborg er allerede i gang med at klippe grene af, da vi kommer frem til en lysning, hvor dagens høst skal hentes.

De tre har tykt, modstandsdygtigt tøj på og er i gang med at snippe grene med orange og gule bær af med store grensakse.

De smider dem i brune papirsække, som de derefter bærer ad stien til en biltrailer med to kasser, hvor de tømmes.

Der kan ikke være særlig mange bær i en sæk, når grene også skal med – måske hvad der svarer til 1 kilo bær – så selv om de to trækasser snart er fyldt op, er høsten stadig beskeden.

Det er ikke effektivt, men det kan ikke gøres anderledes.

LÆS OGSÅVestjyder laver whisky til Noma

Hanne tager os med rundt på stierne omkring lysningen for at se på de mange havtornbuske, der mange steder er blevet så gamle og tykke i stammen, at de snarere kan kaldes træer.

En fasan blafrer pludselig ud af sit gemmested, og sekunder efter rasler en hund ud af buskadset – Blacky, en sort labrador.

»Fasanerne bliver helt gullige i kødet af at spise havtorn«, bemærker hun.

»Der er også rigtig mange rådyr, og de har ikke nogen problemer med alle tornene«.

Men det har vi andre.

Havtornbuskene sætter rigtige mange forhindringer mod at blive plukket af menneskehænder. Ikke blot stikker de, det er også svært at plukke et bær af busken, uden at det går itu.


FOTO:Per  Folkver
»Det tager lang tid. De er bløde og kommer nemt til at smatte mellem fingrene. Samtidig hæfter de så godt til grenen, at du næsten skal have en negl ind om roden og hive dem af«, siger hun og hiver et enkelt bær af mellem to fingre.

Dilemmaet er altså, at du på en og samme tid ikke kan plukke dem uden handsker på og ikke kan plukke dem med handsker på.

ANMELDELSEKlassisk kogebog er gået fra fed til fornuftig

Risikoen for at ende med smattede ødelagte bær og forrevne hænder er overhængende.

»Det er jo ikke til at arbejde med«, siger Hanne.

Hendes mand, Jakob, istemmer med et lunt grin: »De er nogle djævle«.

Vil ikke spises
Derfor er Hanne og familien nødt til at klippe hele grene af med klaser af bær og køre grenene til marmeladeproducenten Bondegårdshyben (der også drives af et landmandspar) og fryse dem ned i et fryserum.

Når bær og grene er tilstrækkelig frosne – minus 23 grader, hvis det skal være helt optimalt – kan man få bærrene af ved at slå grenene hårdt mod en væg. Selv da vil de nødig af.

LÆS OGSÅDet nye nordiske køkken kræver hvidvin

Ifølge seniorforsker og bærekspert Martin Jensen fra Institut for Fødevarer, havebrugsproduktion, på Aarhus Universitet, mangler havtorn det ’løsningsvæv’, som de fleste andre frugter og bær har.

Det er det væv ved stilken, der bliver svagere og dør, når bærret modnes, så fuglene og dyrene kan få bærret af, eller det kan falde til jorden.

Syre holder dyrene væk
Grunden er, at havtorn ikke vil spises, i hvert fald ikke før det bliver vinter og trækfugle på vej sydpå får øje på de attraktive bær, gnaver dem af busken og spreder frøene langt væk.

Det er også grunden til, at havtorn er temmelig sure og astringente – altså udtørrende i munden som sur vin – før de får frost.

Surheden skal også holde de fleste dyr væk, indtil de rette fugle kommer forbi.

LÆS OGSÅSpis et stykke af Norden

Det er vitterlig et fjendtligt bær, men det kan tæmmes med teknologi.

Industriproduktion er nødvendig
I andre lande har man lavet industrielle produktioner af forædlede typer af havtorn, og her dyrker man høje havtornplanter i snorlige rækker, som var det vinranker.

Når det er høsttid, kører man en traktor med et enormt høstaggregat mellem rækkerne – store snurrende metalblade ikke ulig en græsslåmaskines, der kapper det halve af havtornplanten og transporterer grenene på et transportbånd ned i konvojer af små ladvogne.

FOTO:  Per Folkver

Grenene fryses i frysehuse og køres derefter ind i store fabriksafrystere, der med voldsom kraft og hastighed ryster grenene i stykker og bærrene af.

Det er den slags metoder, der er nødvendige for at få en større produktion op at stå i Danmark, forklarer seniorforsker Martin Jensen.

En national ressource
»Her har vi noget, der er sundt. Så hvorfor importere alle mulige fremmede acaibær, når vi har sådan en national ressource? Men vi kan ikke få det bredt ud til forbrugerne, medmindre vi kan få det flyttet fra det vilde til noget, vi kan dyrke. Kan vi ikke høste det med maskiner, kan det blive svært at dyrke det rentabelt i Danmark«, siger han.

LÆS OGSÅHer er manden, der suger Nomas berømte myrer op af jorden

Han og hans institut samarbejder lige nu med avleren Flemming Jørgensen om at få en industriel produktion op at stå, og Flemming har set sig varm på en russisk sort af havtorn, der skulle være velegnet til formålet.

Men han er allerede blevet overhalet af parret Camilla og Mads Meisner, der for to år siden plantede havtorn på en lille mark mellem Svaneke og Nexø på Bornholm.

Bærrene blev for tre uger siden høstet for første gang, om end det skete med håndarbejde. Til næste år kommer produkterne på markedet.

Fredede havtorn
Den luksus at kunne plante i rækker og høste med maskiner har Hanne Brix Koldkjær ikke på sine 50 hektar vildnis.

»Det her er jo fredede arealer. Så vi kan ikke bare køre grønthøsteren igennem«, siger hun.

Der er mange forskellige nuancer af havtorn på de 50 hektar land – så mange, at hortonomerne har meddelt Hanne, at de har opgivet at finde ud af, præcis hvilken eller hvilke sorter hun har med at gøre.

Nogle er mørkorange hen mod det røde, andre karrygule, andre lidt blegfesne, og det skyldes formentlig, at der er tale om forskellige arter eller kloner.

LÆS OGSÅNu kan du købe havtorn og strandkrabber på torvet

»De sorter, der er herude, stammer fra istiden. Det er nogle helt andre sorter end de forædlede sorter. Vi har lige afleveret prøver fra buskene på Landbohøjskolen, der vil måle, hvad de indeholder af stoffer i forhold til forædlede bær«, siger hun.

»Det er tåbeligt at gå og døje med de vilde bær, hvis de forædlede er bedre. Men jeg har en formodning om, at det er omvendt, at de vilde er de bedste, og at mine er sundere«, siger hun.

Måske appetit-kontrollerende
Københavns Universitet har et andet formål med Hanne Brix’ havtorn, nemlig at teste, om havtornene kan hjælpe overvægtige med at kontrollere appetitten.

I forvejen er der forskning, der antyder, at havtorn kan være med til at sænke risikoen for en lang række sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft – om end det ikke vides, om bærret i praksis virker på mennesker.

LÆS OGSÅUndersøgelse: Nordisk mad beskytter mod kræft

Men der er også studier, der viser, at havtorn i et måltid kan sænke nedbrydningen af kulhydrater og dermed have en gavnlig effekt på blodsukkeret.

Derfor søger forskerne lige nu overvægtige mænd til et forsøg med start i oktober, hvor personer skal have serveret en puré med havtorn og en anden med jordbær for at se, hvordan det påvirker deres system og sultfornemmelse.

Dyrt at lave
Hanne og Jakob har en gård med 600 grise i den østlige del af Nordjylland, så indsamlingen af bær på grunden ved Rubjerg Knude er i den grad con amore.

Hanne Brix’ morfar købte området i 1968, og Hanne købte det af sin mor og morbrødre uden at vide, at havtornen på grunden rigtig kunne bruges til noget.

En dag for 4-5 år siden viste datteren Karen-Marie hende et nummer af fitnessbladet Iform, hvori der var en kæmpe artikel om havtornen og dens sundhedsfremmende lyksaligheder.

LÆS OGSÅMød manden, der gav danskerne spelt

»Jeg tænkte, at det kan da ikke passe, at det skulle være så sundt. Men så gik vi i gang i det små til eget forbrug, og jeg begyndte at lokke familien til at indtage det«, siger hun.

Men samtidig følte Hanne, at de »var nødt til at få det videre ud«, fordi hun er overbevist om, at de vil gøre danskerne sundere og få dem gennem vintrene uden at skrante.

Og fordi det er en stor nydelse for Hanne og familien at gå derude, i krattet, blandt fasanerne, med ørkenklitten og det tilsandede Rubjerg Fyr i baggrunden.

FOTO:  Per Folkver
Så må man tage med, at bærrene er »nogle djævle«, som man »må døje med at plukke«, især når det regner, eller når luften er fyldt med sand fra den store ørkenklit, der sidder i øjnene i flere dage efter.

Og man må tage med, at det er besværligt og dyrt, så dyrt, at 1 kilo havtorn koster 200 kroner i fremstillingspris – betydelig mere, end hvis man importerede dem fra Kina eller Rumænien.

Om der er økonomi i det, er et åbent spørgsmål, erkender hun.

»Men, Hanne, man skal da være lidt skævt sat sammen for at gøre det her«, konstaterer fotografen.

Hanne griner forlegent.

»Ja, det er helt åndssvagt. Men jeg kan ikke tillade mig at lade være. Vi kan jo ikke bare være ligeglade. Vi står her, og vi har så mange havtorn, og det er oppe og vende i tiden. Så er det så tåbeligt ikke at udnytte dem«, siger hun.

PolitikenPlus
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Vuelta Vino - bog og 10 fl. Rundtur i Spanien ? få den helt nye vinbog ?Spansk vin? og 10 udvalgte vine fra områder og producenter, der omtales i bogen. Læs og smag samtidig!

    Pluspris 1.560 kr. Alm. pris 1.840 kr. Køb
  • Cavakassen, 12 flasker Cava produceres på samme måde som Champagne ? og det smages! Fylde, smag og velduft i store mængder fylder glasset ? og boblerne giver liv og glæde. Smag tre af Spaniens bedste cavaer i denne kasse.

    Pluspris 1.395 kr. Alm. pris 1.660 kr. Køb
  • Cluver-kassen 12 flasker Denne kasse består af 12 kvalitetsvine fra en af Sydafrikas absolutte top-producenter, der bl.a har lavet årets hvidvin i Sydafrika.

    Pluspris 1.495 kr. Alm. pris 1.760 kr. Køb
  • Madrid-kassen, 12 flasker I Madrid laver de også vin med toppoint. Vi tilbyder nu en smagekasse med hele 5 forskellige røde og hvide vine fra et af de hotteste spanske distrikter netop. Alle vinene får 91-95 point hos Penin.

    Pluspris 1.875 kr. Alm. pris 2.210 kr. Køb