Annonce
Annonce
Annonce
Mad 9. okt. 2012 KL. 07.00

Gem dine yndlingsopskrifter på telefonen

Med app'en 'Recipics' kan du tage billeder af dine håndskrevne opskrifter eller gemme opskrifter fra nettet.

I kender det sikkert:

Man støder på en fed opskrift i en vens kogebog og vælger at tage den med hjem ved at tage et billede af den med sin telefon.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Det er nemt og praktisk, men så ligger den der, blandt billeder af ens hønsehund og turen til Skallerup Klit Feriecenter.

LÆS OGSÅHer er app'en, der hjælper med at hitte på aftensmad

Her er det, at smartphone-appen ’Recipics’ kommer ind i billedet.

Gem opskrifter fra hjemmeside
Denne elegante og veldesignede app gemmer dine billeder af opskrifter og links til opskrifter et centralt sted, som du kan tilgå fra de fleste smartphones og fra internettet.

Smart.  Ny app gør dine fedtede ringbind og udklip overflødige.

Du kan importere billeder til appen, tage billeder direkte i appen og sågar gemme opskrifter, du har fundet på en hjemmeside, som et billede i appen sammen med det originale link til hjemmesiden.

Grønlangkål fra mormors tid
’Recipics’ er også oplagt til at gemme alle dine håndskrevne opskrifter fra din perfekte marmelade til mormors hemmelige og helt særlige version af grønlangkål, som hun snuppede fra augustnummeret af Femina i 1953.

LÆS OGSÅHer er apperne, der kan gøre dig til vinkender på to minutter

En ulempe er, at det kan være lidt gnidret at skulle læse et billede af en opskrift på en lille telefons skærm, så det er en fordel i stedet at bruge en iPad eller en anden tabletcomputer, når du skal læse opskriften.

Del opskriften med andre
Du kan med få tryk dele opskriften på Facebook, Twitter eller via e-mail. Modtagerne kan så se opskriften i deres ’Recipics’-app eller på nettet.

Recipics.
The Appstillery.
iPhone, Android,

web. 6 kroner.