Spiser man mange proteiner, grøntsager, bær og nødder - og ingen stivelse og sukker - får man mere energi og bliver klarere i hovedet.

FÅ BOGENBliv medlem af Politiken Madklub og få stenalderkogebogen som velkomstgave

Det er påstanden fra Thomas Rode Andersen, kok og direktør på Kong Hans, og varm fortaler for stenalderkosten, som han selv har levet af i tre år - og netop udgivet en bog om.

Sundere end gennemsnittet
Principperne bag denne diæt er ikke dokumenteret som værende sundere en Fødevarestyrelsens 8 kostråd, påpeger professor Bente Klarlund, der er Politikens sundhedsekspert.

ANMELDELSE5 hjerter til stenalderkogebog: »Det er appetitvækkende og indbydende opskrifter«

Men den er omvendt sikkert sundere end gennemsnitsdanskerens kost, mener hun.

Thomas Rode har svaret på et udvalg af læsernes spørgsmål om stenalderkost - læs flere her og her

Er stenalderdiæten dyr at følge?
Kim spørger:
Det lyder, som om det er rimeligt dyrt at leve efter denne kost. Har jeg ret i dette?

Thomas Rode:
»Ja, det siges der, og måske er der også noget om snakken, da 'rigtige' råvarer, herunder bio og økovarer. jo er en kende dyrere end konventionelle.

Jeg vil dog skyde på, at hvis man planlægger sine indkøb ordentligt, samt dropper alle mellemmåltiderne (som bliver unødvendige), slikket, colaerne og alle de andre ting, som langt de fleste mennesker går og bruger deres penge på, ja så går det måske næsten op.

Spørgsmålet er, om det ikke er ekstremt vigtigt at prioritere sin daglige kost i langt højere grad, end det generelt er tilfældet for tiden. Det er jo basis for at få det optimale ud af sit liv!«

Kan maratonløbere undvære stivelse?
Magnus spørger:
Nu har jeg gennem det meste af min opvækst, og igennem min 10 år lange svømmekarriere (og nu fem år som maratonløber) fået banket ind i hovedet, at når man f.eks. er langdistancesvømmer eller maratonløber, så bruger kroppen for meget energi/kulhydrater til, at det er muligt at undvære stivelse i form af kartofler, ris og pasta.

Jeg er klar over at man skal spise kulhydraterne på strategiske tidspunkter i forhold til træningen (umiddelbart efter hård eller tærende træning) og så ellers begrænse det til dét.

Men at sige, at man helt skal holde sig fra kartofter, ris og pasta, kan jeg ikke helt forholde mig til i forbindelse med langdistancesvømning og eller løb i form af maraton og ultraløb. Er det noget, du kan uddybe lidt?

Thomas Rode:
»Hvis man holder fokus på at spise rigtig, har et almindeligt menneske i ok form energi til cirka 90 minutters arbejde i tanken.

Det er rigtigt, som du selv skriver, at endurancesport kræver lidt andre og specielle hensyn, da udøvelsen af endurancesport, som det foregår i tri, maraton og ultraløb jo er ekstremt i forhold, hvad vi er designet til at yde.

Jeg har i bogen 'Paleo diet for athletes' læst, at Loren Cordain og hans medforfatter anbefaler stenalderkost til hverdag, men at man bulker de rigtige kulhydrater op til og under afviklingen af ekstremsport som dem, du nævner.

Jeg ved ikke så meget om det, da min træning har et lidt anden fokus. Jeg kan dog varmt anbefale førnævnte bog, som går i dybden med netop palæokost til endurancesportsudøvere«.

Spiller evolutionen ikke en rolle?
Anders spørger:
I forhold til alle principperne i palæodiæten, så er det vel common sense, at vores krop tilpasser sig, det vi spiser.

Er det ikke lidt naivt at tro, at evolutionen ikke har nogen betydning for, hvad kan spise?

Thomas Rode:
»Jeg har aldrig hørt, at vore kroppe skulle tilpasse sig det, vi spiser.

Hvis det var tilfældet, ville der jo ikke være så uhyggeligt mange livsstilssygdomme, der først er påvist efter agerbrugsrevolutionen for ca. 10 – 12.000 år siden, og som decideret er afledt af den forkerte kost, vi i alt for udstrakt grad har levet af siden.

Jeg nævner i flæng: acne, hårtab, blodpropper, alle følgesygdommene som følger med overvægt, vise former for cancer, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, diverse autonome sygdomme som f.eks sclerose, hvis man lige skulle nævne toppen af isbjerget.

Og interessant nok findes disse sygdomme ikke blandt stammer, som lever, som vi gjorde i stenalderen. Der er forskellige meninger om, at en af de uhyggeligt få genetiske ændringer vi som race - men hovedsageligt i denne del af verden - har udviklet, er en eller anden form for tolerance over for mælkeprodukter.

Men også den sås der meget tvivl om«.