Spiser man mange proteiner, grøntsager, bær og nødder - og ingen stivelse, kornprodukter eller sukker - får man mere energi og bliver klarere i hovedet.

FÅ BOGENBliv medlem af Politiken Madklub og få stenalderkogebogen som velkomstgave

Det er påstanden fra Thomas Rode Andersen, kok og direktør på Kong Hans, og varm fortaler for stenalderkosten, som han selv har levet af i tre år - og netop udgivet en bog om.

Sundere end gennemsnittet
Principperne bag denne diæt er ikke dokumenteret som værende sundere en Fødevarestyrelsens 8 kostråd, påpeger professor Bente Klarlund, der er Politikens sundhedsekspert.

ANMELDELSE5 hjerter til stenalderkogebog: »Det er appetitvækkende og indbydende opskrifter«

Men den er omvendt sikkert sundere end gennemsnitsdanskerens kost, mener hun.

Thomas Rode svarer her ud fra sine egne erfaringer og holdninger på læsernes spørgsmål om stenalderkost - de første svar finder du her og afsnit 2 finder du her.

Hvordan er det med fedtet?
Natalia spørger:

Må man spise al slags kød fra alle dyr? Er der også en max procent på fedtindholdet i kødet? Og skal man helt holde sig fra olier, smør og fløde?

Thomas Rode svarer:
»Det er meget komplekst spørgsmål, som kræver et komplekst svar.

Oprindeligt bestod vores kost af ca. 40 procent fedt, 35 procent protein og resten fra kulhydrater. Stort set ingen af de dyr, vi spiser i vore dage, spiser det, de er designede til, hvilket også desværre betyder, at f.eks. fedtsyresammensætningen heller ikke er, som den skal være.

LÆSErnæringschef: Stenalderdiæt kan være problematisk

Hvis man fodrer en ko med majs, som den ikke er designet til at spise, vil dens kød nok få en meget flot fedtmarmorering - hvilket ville sikre et meget saftigt stykke kød - men koen ville på sigt dø af udelukkende at spise majs, da en ko jo er designet til at spise græs.

Derudover ville fedtsyresammensætningen ikke være hensigtsmæssigt balanceret i forhold til omega 3 og 6, da forholdet tipper for meget over mod omega 6 fedtsyrer.

Hvis koen derimod spiser græs, som den er designet til, vil fedtsyrerne indeholde den rette mængde omega 3, og forholdet derfor passe.

Selv om det helt sikkert er meget svært, skal man prøve i så høj grad som muligt at prioritere kød fra så sunde dyr som muligt, der har fået den kost, de er designet til.

LÆS Forsker: Stenalderkost belaster miljøet

Det vil sige, at køer skal spise græs og ikke majs eller andre køer. Grise og høns skal have lov til at gå frit og gennemrode jorden for planter, rødder , insekter og andet godt. Vi skal kræve at få ordentligt kød i dagligvarehandelen.

I Danmark udgør den økologiske svineproduktion under 1 procent af den samledeproduktion - det burde vi som forbrugere skamme os over.

Der er mange, der bekymrer sig over, at de dyr, vi spiser i vore dage, er meget federe end dem, vi oprindeligt levede af, hvilket nok også til en vis grad er sandt.

Hvis man kigger på vildt kød eller lammekød, vil man opdage, at kødet slet ikke er så fedtmarmoreret som hos dyr, der har fået kraftfoder.

Dyrene lader om sommeren og efteråret op til den strenge vinter ved at lagre fedtet forskellige steder på kroppen og underhuden som isolering. Dette fedt har vore forfædre ganske sikkert også sat pris på og brugt i deres daglige kost.

Du skal holde skal holde dig fra dårlige, forarbejdede olier og i stedet spise koldpressede, som f.eks olier af avocado, hørfrø, oliven (disse bør ikke varmes op).

Smør og fløde er ok, hvis du vil køre palæo 2.0 (stenalderkost tilpasset moderne mennesker, red.) - og til stegning kan jeg varmt anbefale kokosolie«.

Fra en gulerodselsker
Malene spørger:

»Åh nej, hvad er der nu galt med at spise rodfrugter?«

Thomas Rode svarer:
»Rodfrugter indeholder - udover en masse gode kostfibre, mineraler og vitaminer - desværre også en masse 'sukker'.

Det betyder, at man måske ikke nødvendigvis helt undlader dem, men i hvert fald overvejer den mængde, man bruger, især hvis man gerne vil tabe sig eller lige er startet med stenalderkosten og skal have kroppen vænnet til at forbrænde fedt i stedet for kulhydrater«.

Palæo for fattige studerende
Thomas spørger:

Hvis man som studerende gerne vil hoppe på stenalderkosten, men ikke har så mange penge, er der så nogle punkter hvor man kan spare - f.eks. mht. nødder, kødudskæringer osv?

Har du andre tips til studerende, der har en hulemand i maven?

Thomas Rode svarer:
»Jeg ville tage den hårde vej og planlægge indkøb og madlavning ned til mindste detalje.

F.eks. er de mere ydmyge udskæringer ofte mere tidskrævende, men passer så til gengæld også sig selv, når de først er sat over.

Indmad hører også til de billige råvarer og er noget af det bedste, man kan fylde i sin krop, hvis de vel at mærke kommer fra raske dyr!

Kål i alle afskygninger, som jo er en supervigtig spiller i kampen for den rigtige kost, er heldigvis - udover at være ufattelig velsmagende - både billig, alsidig og drøj«.