Annonce
Annonce
Nyt om mad

Michelinkok bliver ny køkkenchef på d'Angleterre

»Ambitionerne er kæmpestore«, siger mesterkokken Ronny Emborg.

Gem til liste

Det nyrenoverede Hotel d'Angleterre har fundet sin nye køkkenchef i skikkelse af den 30-årige michelinkok Ronny Emborg.

Emborg var souschef på Hotel d'Angleterre tilbage i 2005, blev kåret til Årets Kok 2007, og har de sidste fire år arbejdet på Restaurant AOC, som er en af hovedstadens michelinrestauranter.

LÆS OGSÅNy michelin-restaurant: »Vi er den eneste i København!«

»Vi har ønsket at skabe en ny og spændende restaurant i hjertet af København. Vi betragter Ronny Emborg som den bedste køkkenchef til at løfte denne opgave. Han kombinerer høj faglig kunnen, passion og ambition med en ukompliceret tilgang til det at frembringe nogle fantastiske retter på et højt, internationalt niveau til fornuftige priser«, siger Frank Henriksen, der er manager hos d'Angleterre, i en pressemeddelelse.

Hotellet åbner igen til maj
Hovedpersonen selv er også spændt på fremtiden.

»Det er utrolig spændende at være med til at sætte Danmarks mest kendte hotel på det gastronomiske verdenskort. Ambitionerne er kæmpestore, og vi vil forsøge at gøre Hotel d'Angleterre til et eminent spisested, som man kender det fra internationale luksushoteller«, siger Ronny Emborg.

Det kendte hotel fra 1755 har det seneste år gennemgået en omfattende renovering, hvor hotellets oprindelige 123 værelser er blevet ombygget til 60 suiter og 30 værelser.

LÆS OGSÅIkonisk københavner-hotel må holde lukket endnu et år

Restauranten, hvis navn stadig er en hemmelighed, får til huse i stueplan med vinduer ud mod Kongens Nytorv. Der bliver plads til 80-100 spisende gæster til både frokost og aften.

Hotel d'Angleterre genåbner i maj 2013, men allerede i april tænder Ronny Emborg det første blus for at teste de retter af, der senere skal på spisekortet. Der bliver ingen menuer, kun a la carte.

PolitikenPlus
  • Kød fra Dyssegaarden Dyssegaardens frilandsgrise ? køb en halv gris - finparteret. Køb pakken hos Plus, print kvitteringen og afhent pakken hos Dyssegaarden i Roskilde.

    Pluspris 2.199 kr. Alm. pris 2.585 kr. Køb
  • Økologisk grydebrød Økologisk grydebrød. Stenkværnet på Mejnerts Mølle på gammeldags manér og indeholder derved alle de naturlige næringstoffer, som naturen har tilføjet. Kasse med 6 x 850 gram.

    Pluspris 174 kr. Alm. pris 205 kr. Køb
  • Middelhavskassen, 12 fl. Saftig, krydret vin ? sjælden drue der nu giver kvalitetsvin ? en af verdens bedste vinmagere. Lyder det som opskriften på en god vinkasse?

    Pluspris 1.295 kr. Alm. pris 1.520 kr. Køb
  • Italiensk Vinfestival Er der noget, der kan få sindene i kog i Italien er det mad og vin, helst begge dele på samme tid.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 175 kr. Køb
  • Domaine Bressy Masson 12 fl. Domaine Bressy Masson er en af ATOMWINEs bestsellere, og det er ikke uden grund. Det er et meget velrenommeret hus i Rasteau, og vinene er essensen af alt det, man forbinder med det sydlige Rhône.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.483 kr. Køb