Annonce
Annonce
Nyt om mad

Forskere: Fed ost er langt bedre end sit ry

Forskningsresultater viser, at selv fuldfed ost ikke har forventede negative effekter.

Juni i år kom en gruppe anerkendte australske forskere fra Baker Heart and Diabetes Institute i Melbourne ud med et lille studie af, hvordan mælk, yoghurt og ost påvirker vores risiko for hjerte-kar-sygdomme.

LÆS ARTIKEL Drastisk fald: Danskerne gider ikke mager ost

Forskerne havde givet en lille gruppe forsøgspersoner både en kost med almindelige mælkeprodukter, en med magre fermenterede produkter – yoghurt og ost – og en med fuldfed yoghurt og ost.

Så havde de målt, hvordan diæterne indvirkede på testpersonernes blod og immunforsvar – forskellige såkaldte biomarkører, som man mener har betydning for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.

Resultatet var overraskende. De magre mælkeprodukter var godt nok som forventet mere gavnlige, når man sammenlignede med testpersoner, der fik smør, is og fløde i kosten. Men de fuldfede, syrnede produkter som ost og yoghurt var endnu bedre. Tilsyneladende var de sunde.

Det lyder sært, men er egentlig fuldstændig i tråd med det seneste årtis forskning i ost og mælkeprodukter.

LÆS OGSÅ Fedtfattig og fyldt med protein: Vikingernes yoghurt er ikke til at slå ned

»Der er efterhånden voksende beviser for, at disse fermenterede produkter giver mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme end almindelige mælkeprodukter. Effekten er nok størst for yoghurt, men også for ost«, siger professor Paul Nestel, der har forestået det australske studie, til Politiken. Der er også voksende tegn på, at ost har en god indvirkning på risikoen for at udvikle diabetes, siger forskeren

Ukendte egenskaber
Det er ikke det samme, som at det er sundt at spise ost. Men de store befolkningsundersøgelser har ikke kunnet finde negative effekter af indtaget af ost, og forskere i mælkeprodukter er i stigende grad klar over, at de ikke alle har samme effekt.

I en stor svensk undersøgelse, ’Malmö Diet and Cancer study’, fra 2011 fandt forskerne en betydelig beskyttende virkning af at indtage yoghurt- og surmælksprodukter, men også en beskyttende virkning af ost hos kvinder.

I et lignende hollandsk studie fandt forskerne en beskyttende virkning af især fuldfed yoghurt og andre fuldfede syrnede mælkeprodukter, mens mager ost tilsyneladende havde en negativ effekt på mænd i forhold til hjerteanfald.

LÆS OGSÅ Crackers med fennikelfrø og ost

I oktober kom et nyt spansk studie fra Universidad del País Vasco, der undersøgte en repræsentativ gruppe raske mænd og kvinder fra baskerlandet og fandt ud af, at deres indtag af ost var omvendt proportionalt med deres livvidde: Jo federe indbyggerne var, jo mindre ost spiste de.

Mange af undersøgelserne har grundlæggende metodiske problemer – for er det produkterne, der gør folk sunde, eller vælger sundere mennesker visse produkter?

Men to danske forsøg, hvor man sætter folk på specifikke diæter som i det australske forsøg, bekræfter, at ost har nogle ukendte, gode egenskaber. I 2011 satte forskere fra Københavns Universitet 49 mænd og kvinder på kost med pænt store doser af enten smør eller ost.

Smørgruppen fik i løbet af studiets seks uger højere kolesteroltal (det såkaldte ’lede’ LDL-kolesterol). Men gruppen, der havde fået ost – mere præcist en fuldfed 45+ Samsø – fik ikke højere kolesteroltal, skønt de fik langt mere af det ellers så udskældte mættede fedt i kosten.

LÆS OGSÅ Ged er både ost, pølse og yoghurt

»Det var et stort forsøg, der vakte enorm opmærksomhed internationalt, men af en eller anden grund fik det ikke opmærksomhed herhjemme. Det er ærgerligt, at den viden ikke er kommet ud«, siger en af forskerne bag forsøgene, lektor Tine Tholstrup fra Københavns Universitet.

»Det er efterhånden vist nogle gange, både i Australien, Norge og altså to gange herhjemme, at ost ikke hæver kolesteroltallet, og at ost på den måde er anderledes end f.eks. mælk og smør. Vi ved ikke hvorfor. Men det er spændende for en masse mennesker, der er blevet bedt om at reducere deres indtag af ost af helbredsårsager«, siger hun.

Tholstrup og Københavns Universitets forsøg er sponsoreret af mejeriindustrien, ligesom de fleste andre forsøg med mælkeprodukter i Danmark er. Men Tholstrup siger, at hendes forskergruppe også kommer med resultater, som ikke gavner mejerierne. Samtidig slår hun fast, at almindelige fede mælkeprodukter, og især smør, ikke er gavnlige for kolesteroltallet.

Mere forskning

Danske forskere forsøger nu at finde ud af mekanismerne: om det er ostens kalcium, der har en særlig evne til at transportere fedt ud af kroppen med afføringen, om det er proteinstrukturerne, om det er ostens særlige bakteriekulturer eller noget helt fjerde.

LÆS OGSÅ Ostens mange talenter

Det vides nemlig ikke, hvorfor ost har disse paradoksale effekter på sundheden – og ikke bare på hjerte-kar-sygdomme. Et belgisk forsøg viste, at modnede oste – men kun modnede oste – havde en positiv effekt på glukosetolerancen og dermed risikoen for at få diabetes 2. Et italiensk forsøg viste, at den berømte pecorino romano-gedeost havde positiv effekt på inflammation i kroppen – det samme havde almindelig ost ikke.

Indtil videre vil fødevaremyndighederne ikke lave om på anbefalingerne: nemlig, at vi sparer på osten og vælger den magre ost, fordi vi danskere indtager alt for meget såkaldt mættet fedt. En stor del af det stammer fra ost.

»De nye resultater er rigtig spændende, og lad os bare få flere resultater af den slags, for måske vil der på et tidspunkt være tilstrækkelig evidens for at lave om på kostrådene«, siger professor Inge Tetens fra DTU, der sammen med en gruppe af forskere har udarbejdet det videnskabelige grundlag for de danske kostråd.

LÆS OGSÅDanmark har fået en ny råmælksost

»Men der skal mange flere studier til, nok til at vi kan lave en samlet vurdering. Et studie kan ikke stå alene«, siger hun.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce