Hvis turen går til eksempelvis Indien eller Marokko, ved de fleste, at det er en god idé at medbringe tabletter med mælkesyrebakterier.

Så er risikoen for at få en maveinfektion mindre.

Men også andre gavnlige virkninger af bakterierne er ganske veldokumenterede, forklarer lektor Peter Westermann, DTU.

»Der er foretaget kliniske forsøg, der dokumenterer, at visse probiotiske bakterier har effekt. Medicinerne, som vi arbejder sammen med, fortæller også, at mennesker med forskellige tarmlidelser får det bedre, når de spiser disse produkter«, siger Peter Westermann.

Immunsystemet bliver trænet
Er man helt rask, kan man også have gavn af bakterierne, fordi de er vigtige for udviklingen af immunsystemet:

»De virker i tyktarmen. Bakterierne bliver ikke optaget, men fungerer i en vekselvirkning med immunsystemet. Forestil dig immunsystemet i tyktarmen som sådan nogle lange, tynde fangarme, der registrerer, om en bakterie er god eller farlig. Immunsystemet lærer af at omgås disse bakterier. Det bliver trænet«.

»Man mener også, bakterierne spiller en rolle for den bølge af allergi, vi opleverer. At det handler om, at vi ikke er indpodet med disse bakterier i tilstrækkeligt omfang. Bakterierne findes helt inde i mælkegangene i moderens bryster, så barnet bliver indpodet med dem, når det dier«.

Ældre har færre af de sunde bakterier
Forskerne ved endnu ikke, hvor mange af disse bakterier der skal til.

»Mange af bakterierne dør undervejs gennem fordøjelsen. Man har foretaget forsøg på dyr og ud fra dem beregnet, hvor meget der skal til«.

Umiddelbart er der dog ikke nogen risiko for at få for meget:

»Der er ikke foretaget store langtidsstudier, men jeg har i al fald aldrig hørt om nogen, der er blevet syge af at have spist for meget yoghurt«.

Mængden af disse bakterier er nedsat hos ældre mennesker, så de har formentlig særlig godt af at spise syrnede mælkeprodukter.

Læs et tjek af fem slags drikkeyoghurt i Lørdagsliv 3. maj.