Annonce
Annonce
Nyt om mad

transformation Karriere rykker udendørs med containerkøkken og snobrød

Kunstbaren i Kødbyen bruger de mange lyse timer til at grille, servere is og kølige drinks og bage snobrød.

Gem til liste

'Bystrand', kalder indehaver Lærke Hein Karrieres sommersatsning.

Det urbane præg har den kombinerede bar, restaurant og galleri allerede med sin beliggenhed i Kødbyen, mens det maritime præg er kunstigt tilsat.

Containere med pandekager og øl
Karriere har nemlig shoppet skibscontainere. En, der er 14 meter lang og en, der er seks meter lang. I løbet af den sidste måned har de begge fået indlagt strøm, vand og el og blevet isoleret, så dem, der skal arbejde i containeren sommeren over ikke bliver stegt.

Den største container er bygget om til køkken og øl- og vinbar, den mindre til kombineret creperie og isbar.

Det betyder, at Karrieres indendørs køkken i vil være lukket i dagtimerne sommeren over.

Grillmad og bornholmsk is
Udenfor kan man til gengæld mæske sig i en række lutter økologiske godbidder som burgere med kalvefilet (115 kroner), grillede kalvepølser og kylling, dagens salat eller brunch i weekenden. Til dessert kan man bestille pandekager eller økologisk is, som Karriere har importeret fra Boisen Is fra Snogebæk på Bornholm.

»Der vil være både flødeis, yogurtis, sorbetis og mælkeis. Det vil variere. Jeg ved, at de lige nu er ivrige efter at smide de første danske jordbær i«, siger Lærke Hein.

Snobrød og havmåger
Børn og barnlige sjæle vil også glæde sig over den nye bålplads, hvor man kan lave snobrød på særlige lanser, fremstillet af kunstneren Alexander Tovborg.

Også kunstneren Ulrik Weck er involveret i sommer-satsningen og har installeret en terasse til malede træmåger på taget af køkkencontaineren. 'Terrace for Seagulls' hedder værket.

DJs udendørs
Solen står op over Kødbyen klokken otte om morgenen, og går ned igen ved ti-tiden om aftenen. »Ren luksus«, som Lærke Hein siger. Og ren luksus er det også, at man i Kødbyen kan larme uden at forstyrre nogen. Derfor er der sommer-fest hver torsdag-fredag udendørs med DJ's og fyraftensstemning fra 17-22.

Hvis sommeren bliver en ekstremt våd omgang som sidste år, rykker sommerkøkkenet indendørs med grill og det hele. Og for en ordens skyld: fans af Karrieres vanlige aftenserveringer kan uanset vejret få stillet sulten med en opdateret version af den tre retters menu indendørs.

PolitikenPlus
  • Kød fra Dyssegaarden Dyssegaardens frilandsgrise ? køb en halv gris - finparteret. Køb pakken hos Plus, print kvitteringen og afhent pakken hos Dyssegaarden i Roskilde.

    Pluspris 2.199 kr. Alm. pris 2.585 kr. Køb
  • Økologisk grydebrød Økologisk grydebrød. Stenkværnet på Mejnerts Mølle på gammeldags manér og indeholder derved alle de naturlige næringstoffer, som naturen har tilføjet. Kasse med 6 x 850 gram.

    Pluspris 174 kr. Alm. pris 205 kr. Køb
  • Middelhavskassen, 12 fl. Saftig, krydret vin ? sjælden drue der nu giver kvalitetsvin ? en af verdens bedste vinmagere. Lyder det som opskriften på en god vinkasse?

    Pluspris 1.295 kr. Alm. pris 1.520 kr. Køb
  • Italiensk Vinfestival Er der noget, der kan få sindene i kog i Italien er det mad og vin, helst begge dele på samme tid.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 175 kr. Køb
  • Domaine Bressy Masson 12 fl. Domaine Bressy Masson er en af ATOMWINEs bestsellere, og det er ikke uden grund. Det er et meget velrenommeret hus i Rasteau, og vinene er essensen af alt det, man forbinder med det sydlige Rhône.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.483 kr. Køb