Annonce
Mad 22. jul. 2008 KL. 13.42

Danskerne får hjælp ved køledisken

Fra 2009 kan danskerne få hjælp til at vælge det sundeste alternativ, når de vælger morgenmad og andre fødevarer i butikkerne.

De otte kostråd

- Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen.

- Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen.

- Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød - hver dag.

- Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager.

- Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød.

- Spis varieret - og bevar normalvægten.

- Sluk tørsten i vand.

- Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen.

En tegning af et nøglehul på mælken eller rugbrødet skal være med til at vejlede danskerne til at putte sunde madvarer i indkøbskurven, når vi køber ind.

I længere tid har Fødevarestyrelsen i samarbejde med kollegerne i Sverige og Norge fundet fælles retningslinjer for, hvor meget sukker, fedt eller kostfibre man vil anbefale i de enkelte varegrupper.

»Produkterne vil være de bedste valg inden for deres varegruppe. Fordelen ved mærket er, at man hurtigt kan blive guidet til sunde alternativer, selv om man ikke normalt læser næringsdeklarationer«, siger Else Molander, chef for Ernæringskontoret i Fødevarestyrelsen.

Skal også påvirke producenterne
Hvis danske politikere efter høringsfristen i september nikker ja til styrelsens arbejde, vil danskere fra 2009 kunne følge mærket og på den måde spise efter de otte kostråd.

Men ikke kun forbrugerne skal lade sig påvirke af den lille tegning. Også producenterne skulle gerne blive inspireret til at ændre produkterne i en sundere retning.

ritzau

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer