Annonce
Mad 23. jul. 2008 KL. 09.52

Firma vil skabe sund rødvinspille

Et lille biotekfirma har fået 100 millioner til at hive det bedste ud af rødvinen og gøre det til et kosttilskud

Læs også

Rødvin i små mængder menes at have sundhedsfremmende effekt, og det vil det lille biotekfirma Fluxome Sciences fra Lyngby nord for København nu forsøge at udnytte.

Det skal ske ved at man udnytter ingrediensen resveratrol til kostilskud.

Forskning peger på, at resveratrol, som findes i de røde druer, er en af de ingredienser i rødvin med den mest fordelagtige påvirkning af sundheden, skriver dagbladet Børsen.

Tilskud klar om et halvt år
Fluxome Sciences har netop fået 100 millioner kroner i ny kapital fra eksisterende og nye investorer, og pengene skal bruges til at sende det første produkt på markedet inden for seks måneder.

Fluxomes primære fokus er såkaldte nutraceutical ingredients, som er stoffer med sundhedsfremmende effekt. De kan anvendes i kosttilskud og fødevarer og udgør et samlet marked på 8 milliarder dollar.

Det vides endnu ikke, hvor meget firmaet kan tjene på rødvinsingrediensen, skriver Børsen.

ritzau

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer