Man bliver ikke ’stor og stærk’ af at fylde sig med chips, slik og sodavand.

Det ved vi godt. Men hvor galt står det egentlig til?

Det afhænger tilsyneladende af øjnene, der ser – og er det helt store slagsmål mellem fødevareindustrien på den ene side og repræsentanter for forbrugerne, patientorganisationerne og landbruget på den anden side.

Helst død og begravet
Stridens kerne er fødevareindustriens lancering af den såkaldte GDA-mærkning, der står for Guideline Daily Amount. GDA-mærkningen bruges især på produkter med et højt indhold af energi, fedt, sukker og salt.

Mærkningen gør det overordentlig svært for forbrugerne at gennemskue varernes sundhed – eller mangel på samme, mener en række organisationer, som helst ser GDA’en død og begravet.

Beskeden portion
Til forskel fra den almindelige næringsdeklaration, der er opgjort per 100 gram eller 100 ml, er GDA-mærkningen opgjort i procentdel af en standardportion, som både er ganske beskeden og i størrelse svinger fra vare til vare.

Samtidig opererer industrien med nogle værdier, der ’tillader’ os at indtage omtrent dobbelt så meget sukker som de officielle sundhedsanbefalinger foreskriver.

Særlig sukkeranbefalingen er en torn i øjet på de kritiske organisationer, mens værdierne for fedt og salt ikke bliver nævnt som kritikpunkter.

Kritikere fra flere lejre
En af de kritiske organisationer er Landbrugsraadet:

»GDA-mærkningen kan efter vores opfattelse ikke bruges til at træffe det sunde valg, så samlet set har vores erhverv ikke noget ønske om at benytte GDA-mærkning som ernæringsoplysning«, siger Annette Toft, direktør i Landbrugsraadet. I et notat af 25. november har rådet sendt sin hårde kritik af GDA-ordningen til Folketingets Fødevareudvalg forud for et samråd med fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der fandt sted onsdag.

Samrådet var indkaldt af SF’s forbrugerordfører, Pia Olsen Dyhr, som mener, at fødevareindustrien med denne mærkning slører, hvor usunde varer som chips, slik og sodavand i virkeligheden er:

Dybt problematisk
»GDA’en findes især på de usunde produkter, som vi bør spise meget lidt af, og tallene får varerne til at virke sundere, end de er. Det giver os mulighed for at spise mere af dem, og det synes jeg er dybt problematisk«, siger Pia Olsen Dyhr.

Men ved vi forbrugere ikke godt, at chips er usunde?

»Vi har det forhold til chips, at de er usunde. Men vi ved ikke altid, hvor usunde de faktisk er. Jeg er ikke i tvivl om, at industrien bevidst har indført GDA for at sløre, hvor usunde varerne reelt er«, siger Pia Olsen Dyhr.

Tallene forvirrer
Tager man en pose chips, for eksempel fra Kims, viser GDA-tallene på forsiden af pakken, at man får dækket 7 procent af sit daglige energibehov ved at spise 25 gram chips.

Portionen svarer til en håndfuld. Spiser man mere end de 25 gram, skal man altså i gang med lommeregneren.

Regnestykket bliver endnu mere kompliceret, hvis man er et barn, en voksen mand eller en ikkegennemsnitlig kvinde.

Skjult dagsorden
For de 7 procent er sat i forhold til en gennemsnitlig voksen kvindes energibehov – erfarer man, hvis man vender pakken om og læser en notehenvisning til GDA-mærkningen nederst på pakken.

I Forbrugerrådet finder man, at mærkningen forvirrer forbrugeren langt mere, end den gavner:

»Vi mener, at GDA’en er meget vildledende, for den sætter ikke forbrugere i stand til at vurdere varens indhold. Vi er ikke i tvivl om, at fødevareindustriens dagsorden er at undgå at mærke, hvor usund varen i virkeligheden er«, siger Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Et bud på hjælp til forbrugerne
Anklagerne bliver fejet af bordet af fødevareindustrien:

»Jeg vil godt afvise, at vi forsøger at få varerne til at se sundere ud. Vi synes faktisk, at GDA-mærkningen er et ret godt bud på at gøre det tydeligt for forbrugeren, hvad varen indeholder per portion«, siger Astrid Bork Andersen, chefkonsulent i DI Fødevarer.

DI Fødevarer er et branchefællesskab under Dansk Industri og spænder over 250 fødevarevirksomheder i Danmark. Ifølge Astrid Bork Andersen skal man forstå portionsstørrelsen som en rettesnor for, hvor meget man bør spise eller drikke af den pågældende vare.

Drik kun en halv cola
»Jeg køber ikke påstanden om realistiske portioner. For os er det afgørende at opgøre GDA-tallene ud fra den mængde, det er passende at indtage. Så når GDA-tallene på en halv liter cola bygger på halvdelen af flaskens indhold, skyldes det, at vi finder det passende at fortælle, at man kun bør drikke halvdelen af flasken«, siger chefkonsulent Astrid Bork Andersen.