Annonce
Mad 1. dec. 2008 KL. 13.23

Nu er der pant på kildevandet

Fra i dag skal du hen i butikken og aflevere plastflasken fra kildevand og iste. Ellers går du glip af panten på mellem 1 og 3 kroner.

Pant

Så meget pant skal du betale:

1,00 kr. for emballager under 1,0 liter (dog ikke plastflasker på 0,5 liter )

1,50 kr. for plastflasker på 0,5 liter

3,00 kr. for emballager på 1,0 liter eller mere

Er du storforbruger af vand på flaske, skal du nu vænne dig til ikke længere at smide flasken i skraldespanden.

300 nye emballager er fra i dag udstyret med pant-mærke, og det gælder især kildevand, iste og limonade. I alt tømmer vi årligt 200 millioner flasker af den slags.

En god idé
»At der indføres pant på kildevand, limonade og iste i engangsemballager er både en naturlig udvikling af det danske pant- og retursystem og en rigtig god ide, når det handler om at passe på naturen og dens ressourcer«, siger fuldmægtig Fine Holten fra Miljøstyrelsen.

De nye pantregler udvider retursystemet for flasker med 15 procent.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer