Chokoladekage.

Prøv at tygge på det ord et øjeblik. Og vurder herefter, hvilket et af de to følgende ord, det passer bedst sammen med: skyld eller fest?

Den franske mad-sociolog Claude Fischler lavede engang det eksperiment med en gruppe kvinder i USA og Frankrig. Og hvor de amerikanske kvinder ikke var i tvivl om, at kage og skyld er uløseligt forbundet, fik kagen de franske kvinder til at tænke på fest og farver.

Franskmændene er verdenskendte for deres madglæde. Alligevel er de langt mindre overvægtige end folk i USA. Det til trods for, at amerikanerne går meget op i at tælle kalorier og læse varedeklarationer, fortæller Claude Fischler, der denne uge gæstede Danmarkfor at holde en række foredrag.

Nydelsen i fokus
»Når man spørger amerikanerne, hvad et godt måltid er, begynder de typisk at tale om ernæring – forholdet mellem fedt, kulhydrater, vitaminer, salt og sukker. Amerikanerne har en næsten overtroisk tro på ernæringsvidenskaben«, siger han.

I Frankrig er det i langt højere grad nydelsen, der er i fokus. I Fischlers undersøgelser plejer franskmændene at svare, at god mad er noget, der smager godt. Den er varieret og frisk, og et måltid er noget, man hygger sig med og indtager i selskab med andre.

Claude Fischler er ph.d. i sociologi og forskningschef på Frankrigs nationale forskningsinstitut, CNRS. I 2008 offentliggjorde han resultatet af en undersøgelse om mad og spisning i seks lande, Frankrig, Italien, Storbritannien, Tyskland, Schweiz og USA.

Hans forskning tyder på, at nydelsen muligvis er mindre skadelig, end man kunne forvente. Når amerikanerne er federe end franskmændene, skyldes det blandt andet, at der i det amerikanske samfund har udviklet sig en kultur, hvor man ikke sætter tid og rum af til at smage rigtigt på maden.

Drop tankeløs spisning
Franskmændene spiser typisk tre måltider i løbet af dagen, hvor de sætter sig ned ved et bord, ofte i selskab med andre. I USA er det langt mere almindeligt at spise alene. Og tit foregår det i bilen på vej til arbejde, foran computeren eller i sofaen med fjernbetjeningen i hånden.

»Derfor forekommer der meget af det, psykologer kalder 'unconscious eating' (ubevidst eller tankeløs spisning, red.). I modsætning til franskmænd og danskere fandt vi i nogle af vores undersøgelser eksempler på amerikanere, der ikke kunne huske, hvornår de sidst havde spist. Når amerikanerne samtidig er federe, er den eneste forklaring, at der forekommer en masse 'snacking' i løbet af dagen, som de ikke husker, fordi de måske ikke engang er bevidste om det, når det sker«, siger Claude Fischler.

Buffeten frister
Og hvorfor er det så skidt at spise uden at tænke over det? Fordi mennesket fra naturens side er udstyret med et instinkt til at rage til sig, når der er føde inden for rækkevidde. Det er en naturlig mekanisme, der ruster os mod sværere tider, hvor maden er knap. Det instinkt sætter ind, når vi guffer wienerbrød foran tv'et uden at tænke nærmere over det, hævder Claude Fischler.

»Når vi spiser ubevidst eller uden at tænke over det, er der ingen kontrol. Den biologiske organisme går bare i gang med at sørge for at lagre maksimal energi«.

Det er også en af grundene til, at de gode manerer ofte bliver kastet over bord, når vi står foran en buffet. Hvis der er mange valgmuligheder, spiser vi mere. Vi vil smage det hele, forklarer han.

Fristelsernes magt
Mennesket er med andre ord ikke bygget til at modstå fristelser. Og amerikanerne er derfor oppe imod særdeles hårde odds i et samfund, hvor der er mad over alt, hvor det at spise har udviklet sig til noget, man ofte gør alene, og hvor der ofte er flere forskellige typer af mad at vælge imellem. For selvdisciplin er sjældent nok i sig selv. Og så kan man vide nok så meget om ernæring.

»Amerikanerne mener, at man i kraft af individuel vilje, viden og ved at se på, hvad maden indeholder, kan styre sit indtag i forhold til sin krops personlige behov. Men det kan man ikke«, siger han.

I stedet ender det ofte med dårlig samvittighed.

Dæmoniseret mad
»Der er bestemte fødevarer, der er blevet så dæmoniserede, at folk mener, at de ikke må spise dem. Det gør de fødevarer mere eftertragtede – og også mere syndige. Så når folk har spist dem, får de det dårligt over deres svaghed«, siger han.

Så når franskmændene er slankere, er det ikke, fordi de nødvendigvis er bedre til at modstå fristelser. Men fordi der stadig er en kultur, hvor et måltid er noget, man i høj grad indtager i fællesskab, og ofte er menuen bestemt på forhånd. Rundt om bordet bliver urmennesket tøjlet af manererne.

»Du spiser jo ikke bare løs og begynder at tage fra de andres tallerkener, hvis du er mere sulten«, siger Claude Fischler.