Annonce
Annonce
Annonce
Mad 8. apr. 2009 KL. 09.20

Philips Ice-Cream maker

POLITIKEN SYNES
LÆSERNE SYNES
5 bruger tjek (10)
TESTVINDER
  • Produkt: Philips Ice-Cream maker
  • Pris: 599,75 kr.
  • Forhandler: Imerco
Vi tjekker

Den dyreste ismaskine laver dårlig is

Sorteret efter

Sådan gjorde vi:

Levnedsmiddeltekniker og mejerist ved Karoline's Køkken hos Arla i Århus, Lone Lysdal, har testet ismaskiner for Lørsdagsliv.

Hun har taget højde for funktionalitet, indfrysningstid og det færdige resultat.

Lone Lysdal har undersøgt, om ismaskinernes kapacitet lever op til det, der er angivet i instruktionsbogen. I undersøgelsen af fryseevnen er der dog brugt samme mængde – 7 dl. – i alle maskiner.

Til sidst har Lone Lysdal foretaget en helhedsvurdering, som er udgangspunktet for den samlede vurdering, hvor et tjek-tegn gives ved laveste vurdering, og seks tjek-tegn gives ved bedste vurdering.

Ismaskinen fra Philips er Lone Lysdals favorit.

Det er især systemet, hvor fryseelementet kan tages ud og puttets alene i fryseren, der tiltaler hende.

Alle de andre modeller kræver, at der gøres plads til hele maskinens skål mellem ærter og rejer i fryseboksen.

”Du kan nøjes med legemet og skal ikke længere tænke på at få plads til skålen. Desuden kan man jo købe ekstra elementer, så du kan have flere klar, hvis du skal lave meget is”, siger Lone Lysdal og vejer fryseelementet i hånden. Det er omkring 15 cm. i diameter, fem cm. højt og gør ismaskinen fra Philips til testvinder foran Kenwood-modellen.

Philips-maskinen har desuden et stort doserings-hul, der gør det let at tilsætte ingredienserne og kan rumme den mængde, der er angivet i instruktionen.