Kalkbelægninger i vandrør, varmtvandsbeholdere, vaskemaskiner og elkedler koster millioner af kroner og et betragteligt energispild hvert år.

I Danmark tillader myndighederne et kalkniveau i postevandet, som man ikke accepterer i vore nabolande. Regningen sendes i stedet videre til klimaet, miljøet og forbrugerne.

En faglig tommelfingerregel siger, at en millimeter kalk på et varmelegeme koster ti procent ekstra i strømforbrug. Det er en af grundene til, at Københavns Energi nu har indkaldt landets andre store vandforsyningsselskaber for i fællesskab at lægge en strategi for at afkalke vandet på samme måde, som man gør det i Sverige, Tyskland og Holland.

»Det er et problem, at vi har så hårdt (kalkholdigt, red.) vand i Storkøbenhavn og på store dele af Sjælland. Tidligere har myndighederne sat sig imod, at vi blødgører vandet, men fokus på klimaforandringer og energieffektivisering gør, at tiden nu er inde til at rejse spørgsmålet igen«, siger Jens Andersen, produktchef i Københavns Energi, der leverer vand til over en million danskere.

Miljøminister skifter kurs
Danmarks tre folkerigeste byer får alle hårdt vand ud ad hanerne. Kalkindholdet i Danmarks jordlag er meget forskelligt, så mens vestjyder stort set ikke oplever tilkalkede haner og rør, kæmper Københavns vestegn med et kalkniveau, der ligger langt over myndighedernes anbefaling.

Det har hidtil været et fast princip i Danmark, at der ikke skal manipuleres med drikkevandet. Men miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lægger nu op til et markant kursskifte.

»Fra min stol som miljøminister synes jeg, det er en god idé at blødgøre vandet i de områder, hvor det er særlig hårdt. Blødt vand betyder jo, at vi kan bruge mindre sæbe og færre rengøringsmidler. Hjemmets maskinpark af vaske- og opvaskemaskiner vil have en længere levetid på grund af mindre kalk, og vi kan bruge mindre energi på at pumpe vandet rundt i systemerne, hvis det er blødere«, siger han i en skriftlig kommentar.

Brugere vil gerne have blødt vand
Odense Vandselskab har tidligere mødt kommunens og myndighedernes mur i bestræbelsen på at blødgøre vandet.

»Når vi spørger forbrugerne, er de ikke i tvivl om, at de vil have blødere vand. Kalken generer mere, end den gavner, for den sætter sig på alle flader og kræver mere vask og rengøring«, siger Arne Svendsen, driftschef i Odense Vandselskab.

I 2001 fik selskabet foretaget en undersøgelse, der viste, at alene vaskemiddelforbruget i Odense vil blive nedsat med 25 procent med blødere vand. Martin Rygaard, der på DTU forsker i de tekniske og økonomiske følger af drikkevandets sammensætning, har beregnet, at Københavns Kommune vil spare 60 millioner årlige kroner ved bare at halvere vandets hårdhed.

»Og det er endda et forsigtigt bud, for vi har ikke inddraget hele energispørgsmålet og husholdningernes kemikalieforbrug ved kalkfjernelse«, siger han.

Kommunerne er skeptiske
Kommunerne skal give tilladelsen, hvis vandværkerne ønsker at blødgøre vandet.

Konsulent i Kommunernes Landsforenings kontor for teknik og miljø Gyrite Brandt er skeptisk over ideen om at røre ved drikkevandet.

»Hvis den høje hårdhed ikke har helbredsmæssige konsekvenser for vandforbrugerne, skal der være andre tungtvejende grunde til at gå ind og ændre på vandets naturlige kemiske sammensætning. Der kan selvfølgelig være miljømæssige fordele ved at minimere kemikalieforbruget, men der er sikkert andre ulemper«, siger Gyrite Brandt.