Annonce
Annonce
Annonce
Mad

Her er den bedste køletaske til strandturen

Udvalget af køletasker er kvalitet og skrammel mellem hinanden. Se de bedste og de dårligste her.

Politiken synes
Politiken synes
Gem til liste
Vi tester

Her er den bedste køletaske til strandturen

      Sådan gjorde vi:

      Levnedsmiddeltekniker og mejerist ved Karolines Køkken hos Arla i Århus, Lone Lysdal, har testet køletasker for Lørsdagsliv.

      Hun har lagt otte liter mælk i hver køletaske, stillet dem i et 23 grader varmt lokale og tjekket temperaturen i hver taske en gang i timen i fem timer.

      Dette bruges som en indikation af tasken evne til at holde på kulden.

      Derudover har Lone Lysdal vurderet køletaskernes udformning, materiale og hvor lette de er at fylde.

      Til sidst har Lone Lysdal foretaget en helhedsvurdering, som er udgangspunktet for den samlede vurdering, hvor et tjek-tegn gives ved laveste vurdering, og seks tjek-tegn gives ved bedste vurdering

      Det skal bemærkes, at taskerne ikke har helt samme størrelse, hvilket vil give afvigelser i temperaturen. Køletasken fra Ikea er testet med 10 liter mælk end de andre, idet den er væsentligt større.

      Et tip:
      Køletasken holder bedre på kulden, jo mere den er fyldt op. Køb derfor en køletaske, der passer til dit behov.

      Skal hvidvinen, madpakken eller kildevandet holdes koldt, når turen går ud i sommervarmen, er en køletaske det oplagte valg.

      Udvalget er bredt både når det kommer til udseende og funktionalitet.

      »Formålet er jo at holde temperaturen. Det er det afgørende i denne test«, siger Lone Lysdal, der er mejerist og levnedmiddelteknikker hos Karolines køkken.

      LÆS GUIDENHer er de bedste kolde drikke

      Hun har afprøvet syv køletasker for Tjek.dk ved at lægge otte liter mælk i hver, stille dem i et 23 grader varmt lokale og tjekket temperaturen hver time.

      Bare fem grader på fem timer
      Køletasken fra Rice klarer udfordringen bedst. Mælken var til at begynde med 4,5 grader varm og selv efter fem timer, er temperaturen i kun steget 5,1 grad.

      Det spiller dog ind at tasken er temmelig lille, understreger Lone Lysdal – jo tættere pakket, jo bedre holder den på kulden.

      Derfor skal man tænke over at købe en køletaske, der passer til ens behov. Ligger varer og rasler i det ene hjørne, bliver de hurtigere varme, forklarer hun.

      Kan rumme en kasse øl
      Der har hun også puttet 10 liter mælk i kæmpekøletasken fra Ikea.

      »Lur mig, om den ikke kan indeholde en hel ølkasse«, siger Lone Lysdal.

      SE GUIDENGør dig klar til festival

      Også den stribede køletaske fra Outwell holder temperaturen under 10 grader efter fem timer. Og den er alt i alt testens bedste, vurderer Lone Lysdal.

      Kvaliteten er i top, sømmene er solide og den kan bæres på flere forskellige måder.

      Foret med PVC
      Den dufter dog ligesom flere af de andre sødt af børnebadebassin – forret er nemlig lavet af det omdiskuterede plastmateriale PVC.

      Det lægger køletaskerne fra Outwell og Jysk heller ikke skjul på. Flere andre køletasker har dog samme lugt, men oplyser ikke, hvad tasken er lavet af.

      »Når det lugter sådan, vil jeg altså gerne vide, hvad det er. Især når jeg skal bruge det til opbevaring af mad«, siger Lone Lysdal.

      En køleboks er bedre
      Endelig understreger hun, at køletasken er beregnet til kortere udflugter eller til ture, hvor bagagens størrelse er afgørende – for eksempel cykelturen.

      LÆS ARTIKLENEn picnic er den bedste date

      Ellers vil en decideret køleboks altid være et køligere valg. Ikke mindst hvis den er elektrisk eller fores med køleelementer.

      PolitikenPlus
      • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

        Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
      • Skærebræt Smukt håndværk - direkte fra skoven. Køb et håndlavet skærebræt fra møbelsnedkeren Morten Høeg-Larsen, der fremstiller sin køkkenkunst på eget værksted i sydsvenske Ystad.

        Pluspris 1.529 kr. Alm. pris 1.800 kr. Køb
      • Trykkoger Nem og enkel trykkoger fra tyske Silit som kan forkorte tilberedningstiden med op til 70 %. Den har tre indstillinger og kan bruges til alle komfurtyper inkl. induktion. Fås også i 6,5 l.

        Pluspris 1.445 kr. Alm. pris 1.699 kr. Køb
      • Gourmetkassen 6 flasker Seks flasker gourmetvin fra Rosforth & Rosforth, når du rigtig skal forkæles. Kassen indeholder 1 champagne, 1 hvidvin, 3 rødevine og 1 dessrtvin. God fornøjelse!

        Pluspris 1.125 kr. Alm. pris 1.326 kr. Køb
      • Påskekarameller Skal årets påskeæg være karameller fra Gudhjem?

        Pluspris 456 kr. Alm. pris 537 kr. Køb