Annonce
Mad 23. aug. 2009 KL. 13.00

Råvareguide: Okra deler vandene

Okra, der netop nu er i sæson, deler vandene. Enten hader man den for dens slibrige væske, eller også elsker man den for præcis det samme.

Se også
  1. Råvareguide: Grim frugt smager fantastisk

    Den jamaicanske citrusfrugt ugli skal ikke bedømmes på sit rynkede, grønne ydre. Se flere detaljer

  2. Råvareguide: Nyd kørvel i massevis
  3. Råvareguide: Kaffirlimeblade
  4. Råvareguide. Vilde ris er sunde
  5. Råvareguide: Drum sticks
  6. Råvareguide: Brug hørfrø med måde
  7. Mød verdens bitreste frugt
  8. Råvareguide: Kayote er med på den værste
  9. Råvareguide: Grill en butternut squash
  10. Råvareguide: Prøv den milde majroe
  11. Råvareguide: Nigellafrø til det søde og bitre
  12. Råvareguide: Ramsløg er det nye hit
  13. Råvareguide: Grønkål dur til meget
  14. Prøv Skorzonerroden
  15. Citrongræs skal have tæsk
  16. Kapers er en blomst
  17. Lær at bruge de fem grundsmage
  18. Eksplosive granatæbler
  19. Prøv casavaroden til salt og sødt
  20. Råvareguide: Karry duer ikke uden bukkehornsfrø
Se alle guider

Sådan håndterer du okra

Vil man forsøge sig med okra, som findes netop nu hos indvandrergrønthandlerne, er det en god idé at alliere sig med et eller flere af de følgende slimdæmpende foranstaltninger.

? Vær hurtig. Når stænglen først er skåret af, og den cirka 10 cm lange okra er skåret i passende mundrette stykker, skal de straks kastes på panden eller i gryden. Jo længere de ligger på spækbrættet, jo mere kan de nå at slime.

? Mariner dem. Nogle marinerer okrastykkerne i syreholdige væsker som vineddike eller citronsaft i en halv time, hælder væsken fra, skyller og tørrer stykkerne, inden de tilsættes f.eks. en simreret.

? Giv dem et varmechok. Svits dem ved høj temperatur og lad dem kun simre kort med i retten. Okra er også populær vendt i en dej og friturestegt ved høj varme ? det giver en både sprød og blød og næsten slimfri snack. Kan også bruges som tilbehør.

? Rør ikke. Jo mere du rører, jo mere slim frigives.

Endelig er der kun at sige, at hvis man først har fået okra inden for døren, skal den bruges straks. Den holder sig ikke mere end to-tre dage i køleskabet.

Okra med tomater

Okra er slimet.

På den virkelig slimede måde. Få øjeblikke efter, at man har skåret stænglen af, pibler det ligesom ud med en slimet væske.

Og når man så smider bælgfrugten i retten og rører lidt rundt i gryden, er hele retten hurtigt jævnet, sådan mere klisteragtigt og mælkehvidt, end Maizena kan gøre det, og så man nærmest kan trække lange slimtråde op af gryden med en ske.

Man kan også tørre okraen, støde den og bruge den som jævner.

Der er med andre ord en grund til, at mange mennesker hader okra, mens andre netop elsker dens klæbrighed.

I familie med hisbiscus
Okra menes at stamme fra enten Etiopien eller Vestafrika, hvorfra den har bredt sig østover til Mellemøsten og Indien samt vestover til Caribien, Brasilien og den sydlige del af USA.

I Europa er den aldrig kommet nordligere end Grækenland, det sydlige Spanien og Frankrig, og det skyldes naturligvis dens hang til et varmt og fugtigt klima – den er i familie med hibiscus, den får smukke hibiscusagtige blomster, og langt ude også med bomuldsplanten. Trives den, giver den ufattelige mængder af frugter.

Den er især kendt for sin rolle i den klassiske kreolske ret gumbo, nogle kalder simpelthen okra for gumbo.

Det er en gryderet bestående af en kraftig bouillon med kød og/eller skaldyr, bladselleri, peberfrugter og selvfølgelig okra, gerne serveret med ris.

Trækker slim ud
I gumbo-retten gøres der så at sige en dyd ud af at trække så meget slim ud af okraen som muligt, så gumboen tykner.

Har man ikke okra ved hånden i Louisiana, Alabama, Georgia og resten af Syden, bruger man et andet jævningsmiddel udvundet af bladene på det lokale Sassafras-træ – nogle insisterer på at bruge dem begge samtidig, og så er den ret vist også jævnet.

I det sydlige USA er okra også populær at matche med aubergine og især tomater.

Dels modner tomaterne på samme tid som okra, dels er de røde tomater smukke i selskab med de mørkgrønne okra, dels passer den asparges-aubergineagtige smag godt med tomaterne. Og endelig mener man, at syren i tomaten dæmper slimudgydelserne.

Okra med tomater

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer