Annonce
Mad 13. sep. 2009 KL. 15.00

De vilde blåbær er langt sundere

Mens danskerne lå på stranden, brugte forskere sommerferien på at finde vilde blåbær, som er langt sundere end købe-blåbær.

Mange ved godt, at blåbær er sunde.

»Men de vilde bær – også kaldet almindelig blåbær – indeholder op til tre gange så meget af de bioaktive stoffer som de storfrugtede amerikanske blåbær, du køber i supermarkedet«.

Det fortæller seniorforsker og leder af projektet Martin Jensen fra Institut for Havebrugsproduktion på en telefon fra en mark i Kolding, hvor han er ude og plukke et andet bær – sortrøn.

LÆS ARTIKEL Find frem til de sunde blåbær

Han og kollegerne har nu samlet bær og kviste fra 150 danske blåbærbuske. De skal plantes ud, så de bliver bevaret for eftertiden.

Men forskerne vil også identificere de bærbuske, der kan bruges til en egentlig kommerciel produktion af blåbær.

»Vi danskere er gode til at dyrke mange ting, så hvorfor ikke også danske blåbær?«, siger Martin Jensen.

LÆS ARTIKEL Blåbær er en superfødevare

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer