Den spænder blandt andet over danske klassikere som frikadeller og æbletrifli samt en hel del italienske opskrifter.

I et gammelt hus i centrum af København har fire generationer boet, lavet mad og spist i 64 år. Det er blevet til rigtig meget mad, og rigtig meget forskellig mad, gennem tiderne for familien, der tæller oldemor Inger, farmor Anne, far Caspar og Inga på 5 år.

Udviklingen kan man blandt andet følge i den bog, som Inger havde med sig da hun flyttede til København fra Fyn, hvor hun er født og opvokset, og som også flyttede med ind i byhuset, da Ingers mand købte det i 1945. I bogen har hendes mor skrevet alle familiens gode opskrifter ned, og der bliver stadig skrevet opskrifter på nye livretter ind.

Ingers bedste opskrifter og livretter er præget af hendes opvækst på Fyn og hendes forhold til fynsk madlavning og råvarer. Lige da hun flyttede ind i huset, var det svært at få den kvalitet kød og grønt, som hun var vant til hjemmefra, så hendes mor sendte en kødpakke en gang om ugen fra Odense adelsslagteri.

OPSKRIFTIngers æbletrifli

Dengang blev der altid serveret to retter mad, forret og hovedret, eller hovedret og dessert.

Italienske råvarer og rødvin
Senere blev hun inspireret af italiensk mad, da hun og hendes mand i 1955-56 boede et år i Rom. I forhold til mad og måden at lave det på blev det noget af en øjenåbner.

Nu hed det pludselig olivenolie, pasta, brød, salat, ost, skinke, pesto og ikke mindst god rødvin.

»Dette var ikke så almindeligt i den tids København, men heldigvis var der en italiener ved navn Venturi, som havde åbnet en butik med alle disse herligheder«, fortæller Inger.

OPSKRIFTIngas pizza

I dag kan Inger godt ærgre sig over, at sæsonerne er blevet udviskede:

»Man kan jo få alt hele året rundt, sådan var det ikke i min barndom, der havde vi de små gårdbutikker på Fyn med alle de dejlige råvarer om sommeren. Så syltede vi og gemte på glas til vinteren. Jeg savner de små gårdbutikker og synes også, at der er mange af de små unikke ting, som forsvinder. Prøv du at finde stikkelsbær i København i sæsonen, eller f.eks. surbrød. Ingen af de københavnske bagere laver surbrød mere, så hvad skal vi gøre, når vi skal have friskpillede rejer eller gravad laks på surbrød?«.

Skrællede altid æbler
Farmor Anne husker godt de toretters menuer i barndomshjemmet, hvilket var populært hos vennerne, som gerne ville med hjem og spise:

»Tit var desserten med henkogte frugter, som kom fra mormor på Fyn: pærer, blommer, kirsebær med letpisket fløde eller en æbletrifli. Vi havde altid æbler i huset. Jeg har et billede på nethinden af min mor, som ’altid’ sad og skrællede æbler«.

OPSKRIFTAnnes frikadeller

»Når jeg tænker på min barndom, var der altid god, sund og varieret mad, selv om vi fik en del fløde. Dengang snakkede man ikke om mad. Det var bare en del af hverdagen, hvor man i dag snakker om mad hele tiden, om økologi og dyrevelfærd blandt andet«.

På restaurant hos mormor
Som voksen var farmor Anne på ølejr og blev inspireret af øko-feministerne, så hjemme hos Anne blev der spist en del grøntsager, bønner, linser og kød efter princippet ’Hellere lidt kød af god kvalitet end meget af en ringe kvalitet’.

Sønnen Caspar mener nok, at der var lidt for mange grøntsager, bønner og linsepostej i hans barndomshjem, så han elskede, når han en gang om ugen kom ind til mormor (Inger) og fik mormormad: medister, koteletter, kartofler og ikke mindst sovs, som der ellers ikke var så meget af i barndomshjemmet.

OPSKRIFTCaspars culotte

Der blev også altid dækket op med hvid dug, lys og rødvin på karaffel: »Det var som at komme på restaurant«.

Caspar laver næsten altid selv varm mad til ham og Inga, og han bager også gerne en del, da han er vokset op med hjemmebag. Han kan især godt lide at lave mad til gæster, og så blander han sine egne ideer med opskrifterne på livretter fra mormors bog: »Der må gerne være sovs og mormordressing«.

LÆS ARTIKELBørn får sunde madvaner i køkkenet