Det er langt dyrere at fylde indkøbskurven i Danmark end i andre EU-lande.

For selv om supermarkederne overalt i EU sætter priserne lovligt højt, viser en rapport fra EU-kommissionen, at de danske forbrugere bliver klemt særligt hårdt på pengepungen, skriver gratisavisen 24timer.

Ifølge rapporten, der er fra februar 2009, betaler danske forbrugere mindst 42 procent mere for supermarkedernes mad end EU’s gennemsnitlige forbruger – eller 230 procent mere end i Bulgarien, der er EU’s billigste land målt på fødevarepriser.

LÆS ARTIKELVi betaler for meget for smør og brød

Ud fra EU’s egne opgørelser over priser på fødevarer i forskellige medlemslande har 24timer sammensat en indkøbskurv med 10 almindelige dagligdags-fødevarer. Testen viser, at danske forbrugere betaler 57 procent mere for indkøbskurven end andre europæere.

Høje priser truer samfundets økonomi
Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut, mener, at fødevarepriserne i de danske supermarkeder er så høje, at de truer hele samfundsøkonomien.

»Vi bruger vores penge på at betale for meget for fødevarer, penge som så ikke kommer ind og gør gavn i andre dele af samfundet, og det kan klart udskyde eller modarbejde et muligt kommende økonomisk opsving,« erklærer Henning Otte Hansen, som mener, at supermarkederne har fået for stor magt over både forbrugere og fødevareproducenter.

PRISTJEKLidl er billigst - Fakta er dyrest

De høje fødevarepriser og risikoen for at disse spænder ben for et økonomisk opsving får nu EU-Kommissionen, med den danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel (V), i spidsen, til at varsle indgreb over for de alt for store forskelle mellem råvarepriser og de priser, som forbrugerne må lægge for varerne i supermarkedet.

»Nu ser vi, at priserne på brød stiger igen, selv om priserne på korn er de laveste i lang tid. Vi har fra Kommissionens side fulgt udviklingen, siden priserne steg dramatisk i eftersommeren 2007. I 2008 kunne vi se, at råvarepriserne styrtdykkede til et niveau, der var lavere end før krisen, mens det høje prisniveau i handelen stort set er uændret. Vi beder nu de enkelte landes konkurrencestyrelser om at sikre, at priserne følger et passende niveau,« siger hun.

Supermarkeder uenige med EUs pristjek
Danmark har de højeste fødevarepriser i hele EU. Betyder det så, at danske supermarkeder tjener ekstra mange penge på deres varer?

»På den ene side må vi erkende, at vi har den højeste moms, men når jeg handler ind i et supermarked i Bruxelles, må jeg konstatere, at priserne derhjemme er utroligt høje,« siger Mariann Fischer Boel.

LÆS ARTIKELOverpris på spaghetti, mel og ris

Hos Dansk Supermarked, der blandt andet står bag Bilka, Føtex og Netto, giver man ikke meget for EU’s prissammenligninger.

»Den metode, som Eurostat instruerer de enkelte landes statistikbanker i at anvende ved prisindsamlingen, er decideret vildledende, fordi man ikke må tage tilbudspriser med. Derfor tager metoden slet ikke hensyn til den måde, vi konkurrerer på i Danmark,« siger informationschef Erik Eisenberg.

Han siger endvidere til tjek.dk, at han ikke forstår, hvordan 24timer er nået frem til de pågældende priser.

Eksempelvis skriver avisen, at et kilo gulerødder hos Dansk Supermarked koster 10 kroner, men ifølge Erik Eisenberg er prisen kun 4,50 kroner, hvis man tager den billigste. Også juice er væsentligt billigere, end de 12,83 kroner for en liter, som 24timer skriver, påpeger Erik Eisenberg - nemlig 6,63 kroner for halvanden liter i Netto.

Få supermarkeder konkurrerer i Danmark
På det europæiske fødevaremarked er det seks store supermarkedskæder, som står for 80 procent af handelen. I Danmark står supermarkederne ifølge Fødevareøkonomisk Institut for omkring 95 procent af vores samlede indkøb af fødevarer.

»De dikterer priserne over for forbrugere og producenter, og det er jo tankevækkende og unormalt, at forbrugerpriserne er steget, mens råvarerne og producenternes priser er faldet. Det viser jo, at markedet ikke fungerer mere, og at man med god grund kan frygte, at der er ulovlige karteller og monopoler på spil,« siger Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut.

LÆS ARTIKELForbrugerrådet savner konkurrence

Erik Eisenberg mener, at udmeldingen er på kanten af injurier:

»Nu er det her undersøgt to gange på et år af Konkurrencestyrelsen, og der er ikke fundet skyggen af et kartel, så nu må de her påstande altså høre op,« siger informationschefen.

Forbrugerrådet: Risiko for monopol
Men også i Forbrugerrådet er man opmærksom på risikoen for kartel- og monopolagtige tilstande.

LÆS ARTIKELNetto scorer kassen på kondomer

»Det er rigtigt, at Konkurrencestyrelsen ikke har fastslået ulovlige karteldannelser, men derfor kan man jo sagtens have nogle de-facto karteller og kutymer for, hvor meget man taler og aftaler sammen supermarkederne imellem,« siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet.