Annonce
Annonce
Nyt om mad

Emirens konditor åbner fint kagehus

Allan Andersen er rykket fra Bahrain og St. Lucia til Pistolstræde.

Gem til liste

Allan Andersens CV

Chefkonditor hos

  • Eriks Bageri
  • Sheraton Copenhagen
  • Sheraton Bahrain
  • Sheraton Dubai

Execturive Patry Chef på Hilton St. Lucia

Vandt sølv og bronze i kagekonkurrence på Rådhuspladsen 20. oktober 2009.

George Bush Senior, Nelson Mandela og Prins Charles er blot nogle af de notabiliteter, der har sat tænderne i Allan Andersens flødeskumskager.

Han har nemlig arbejdet i Bahrain, hvor emiren ofte holdt store banketter med prominente gæster, der skulle forkæles.

»Det var nogle noget anderledes forhold, end jeg var vant til herhjemmefra«, siger Allan Andersen.

»Der var - jeg ved ikke hvor mange - forskellige paladser, som havde hver deres slags tallerkner. Og til et bryllup med 4000 mennesker var buffetterne opdelt efter gæsternes rang i forhold til brudeparret«.

Kager med volumen
Efter flere år som chefkonditor på hoteller i Dubai, Bahrain og St. Lucia ud for Venezuelas kyst er Allan Andersen nu tilbage i København og har åbnet sit eget konditori, Antoinette.

Selv om han nok ikke skal lave en pompøs bryllupskage i form som en moske lige med det samme, vil han gerne fortsat plædere for store armbevægelser og kager af den fornemme slags.

Og kager er der rigeligt af på hans helt nye konditori i Pistolstræde - og af den fine slags med marcipanblomster, chokoladenet og anden pynt, der kræver tålmodigt håndværk.

Allan Andersen håber da også på, at han med kagerne i konditoriet kan vække kundernes lyst til mere, så han igen kan få lov til at kreere store temakager til bryllupper.

Opkaldt efter rokoko-trendsætter
Under krystallysekronens skær i konditoriet, kan man smage scones, croissanter, tørkager, linser og æstetiske flødeskumskreationer. Dertil hjemmelavede chokolader, kaffe på Estate-bønner og Kusmi-te med mere.

På væggene er der spejle, og det store lokale er møbleret med hvidlakerede stole med guldbetræk og hjerteformede rygge, som var man i Wien anno dazumal. Konditoriet har da også fået navn efter en østrigsk ærkehertuginde, der siden blev fransk dronning.

»Jeg har opkaldt konditoriet efter Marie-Antoinette, for hun var berømt for sine store armbevægelser og sine høje frisurer og var en trendsætter i sin tid. Og så opfordrede hun også folk til at spise kage«, forklarer Allan Andersen.

Det er i øvrigt meget bevidst, at han kun bruger den franske dronnings efternavn til konditoriet, da han ikke har kunnet opklare, om det er underlagt en form for copyright, selvom Marie-Antoinette fik hovedet hugget af i guillotinen for mere end 300 år siden.

PolitikenPlus
  • Kød fra Dyssegaarden Dyssegaardens frilandsgrise ? køb en halv gris - finparteret. Køb pakken hos Plus, print kvitteringen og afhent pakken hos Dyssegaarden i Roskilde.

    Pluspris 2.199 kr. Alm. pris 2.585 kr. Køb
  • Økologisk grydebrød Økologisk grydebrød. Stenkværnet på Mejnerts Mølle på gammeldags manér og indeholder derved alle de naturlige næringstoffer, som naturen har tilføjet. Kasse med 6 x 850 gram.

    Pluspris 174 kr. Alm. pris 205 kr. Køb
  • Middelhavskassen, 12 fl. Saftig, krydret vin ? sjælden drue der nu giver kvalitetsvin ? en af verdens bedste vinmagere. Lyder det som opskriften på en god vinkasse?

    Pluspris 1.295 kr. Alm. pris 1.520 kr. Køb
  • Italiensk Vinfestival Er der noget, der kan få sindene i kog i Italien er det mad og vin, helst begge dele på samme tid.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 175 kr. Køb
  • Domaine Bressy Masson 12 fl. Domaine Bressy Masson er en af ATOMWINEs bestsellere, og det er ikke uden grund. Det er et meget velrenommeret hus i Rasteau, og vinene er essensen af alt det, man forbinder med det sydlige Rhône.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.483 kr. Køb