Annonce
Annonce
Annonce
Mad 23. nov. 2009 KL. 06.00

Jamie Oliver vil redde verden fra fast food

Jamie Oliver er verdens mest kendte kok og en magtfuld mand med en mission.

Jamie Oliver

Født 27. maj 1975 i Essex i England.

Hans karriere begyndte så småt, da han som barn begyndte at hjælpe til på forældrenes pub The Cricketers.

Siden har han arbejdet på Neal Street Restaurant og The River Café.

I slutningen af 1990’erne blev han opdaget af et tv-hold fra BBC, der ville lave et program om The River Side Café.

I 1999 debuterede han med madprogrammet ?Det er bar? mad?, som blev vist på DR 2 første gang i januar 2000. Siden har han lavet 16 madprogrammer og 12 kogebøger, der på verdensplan er blevet solgt i cirka 24 millioner eksemplarer.

I 2002 slog han dørene op til sin egen restaurant, Fifteen, og stiftede Fifteen Foundation, som hjælper unge fra svære kår til at uddanne sig som kokke. Og han har desuden åbnet restaurantkæden Jamie?s Italian.

I 2005 satte han fokus på skolemaden i England, hvor det lykkedes ham at få flere milliarder kroner til forbedringer.

I løbet af 2009 har han optaget tv-serien ?Jamie?s American Roadtrip?. Bogen ?Jamie?s America? kommer i handlen til foråret.

Skyer af damp står op fra gryderne i det åbne køkken, hvor kokke i hvide uniformer suser rundt om hinanden i ottetaller.

Af og til slår en af dem på en lille klokke og råber ‘tjek’: et signal til tjenerne om, at endnu en tallerken er klar til at blive båret ud til gæsterne.

Jeg befinder mig på en af Jamie Olivers mange restauranter i London. Fifteen hedder stedet, hvilket står med iøjnefaldende graffiti hen over den ene væg.

LÆS ARTIKELLav let og billig mad i studenterhyblen

Og selv om det første frokostryk er overstået, og klokken er over to denne tirsdag eftermiddag, er huset stadig fuldt af gæster.

Højlydt snak runger i lokalet. Her er forretningsmænd i jakkesæt, champagnedrikkende kvinder og et bøssepar, der kigger hinanden dybt i øjnene.

Indehaveren af restauranten, den verdenskendte kok Jamie Oliver, er ikke at se nogen steder.

Næsten at være på Jamie Oliver-museum
Og dog. Væggene i gangene er plastret til med portrætter af ham i alle tænkelige situationer. Det føles næsten som at være på museum.

Og på hylden over kasseapparatet står kogebøger og forskelligt Jamie Oliver-merchandise, der vidner om det imperium, den 34-årige kok efterhånden har fået bygget op omkring sig selv.

Tv-programmer vises i 130 lande
Jamie Oliver er uden tvivl klodens mest kendte madnørd. Få andre kokke har været i stand til at ramme så bredt et publikum.

Ifølge tal fra New York Times er hans madprogrammer blevet vist i 130 lande. Jamie Oliver-kogebøgerne har solgt 24 millioner eksemplarer på verdensplan, og de er blevet oversat til 29 forskellige sprog.

Kendt i Danmark siden 2000
I Danmark mødte danske tv-seere første gang den unge kok 9. januar 2000, hvor første afsnit af ’Det bar’ mad’ blev vist på DR 2.

I dag har salget af hans kogebøger herhjemme sneget sig op på cirka 500.000 eksemplarer, vurderer Lindhardt og Ringhof. Og der er stadig lige så meget efterspørgsel efter dem, som der altid har været, fortæller redaktionschef i forlagets faktaafdeling, Ane Børup.

»Det sjove er, at selv om den engelske kok Gordon Ramsay er mere eksponeret i tv for øjeblikket, så sælger han ikke bedre. Jamie har et brand, som virkelig holder, og som gør, at han bliver ved med at sælge. Jeg kan ikke forklare det på andre måder, end at han er grundkendt«.

Markant udvikling
Det er nu ti år siden, at Jamie Oliver debuterede med sit første tv-program og udgav kogebogen ’The naked chef’, eller ’Det er bar’ mad’, som den hedder på dansk.

Og sammenligner man forsiderne på den og hans seneste kogebog herhjemme, ’Alle kan lære at lave mad’, giver det et praj om den udvikling, han har været igennem.

LÆS ARTIKELKendis-kokke grilles: I laver for fed mad

I 1999 ligner han mest af alt en stor dreng. Det er hawaiiskjorte, pjusket hår og afslappet holdning.

Ti år senere er han fotograferet med rank ryg og et beslutsomt udtryk i ansigtet, som er han klar til at fægte sig vej ud i folks køkkener med det sæt kniv og gaffel, han holder i hænderne.

Jamie Oliver har selv fortalt, at han i sin tid valgte at kalde sig ’The naked chef’, fordi han ønskede at skrælle alt det overflødige af madlavningen. Det skulle være sjovt og nemt at lave mad, ingen fine fornemmelser.

Et manifest og en bevægelse
Den holdning har han sådan set stadig. I dag har han bare taget den skridtet videre.

’Alle kan lære at lave mad’ er nemlig ikke bare en samling opskrifter. Det er snarere et madmanifest, som han indleder med en bøn til læserne:

»Kære læser. Jeg vil bede dig om at gøre mig en tjeneste. Du skal være med til at udbrede en madbevægelse, som jeg har startet... i det store perspektiv handler det om en kolossalt vigtig bevægelse, som kan ændre vores alle sammens sundhed og fremtid«.

En  af Jamie Olivers kæpheste er bedre skolemad til britiske børn. I 2005 fik han den britiske regering til at donere en klækkelig sum til netop det projekt. Foto: Russell Boyce/APKrigen mod fastfood
Jamie Olivers mission er at bekæmpe overforbruget af fastfood og dårlige færdigretter.

Ofte skyldes usund livsstil, at folk ikke ved, hvad de skal gøre i et køkken, mener han. Jamie Oliver tror på, at hvis folk bare kan lære at tilberede en håndfuld retter, vil de fleste blive så glade for at spise sundt, at de ikke kan lade være.

Og hvis de så oven i købet formidler opskrifterne videre, når ’Lær og lær fra dig-bevægelsen’, som Jamie Oliver selv kalder det, måske hele vejen rundt om Jorden en dag.

Trin-for-trin-billeder
Det er uden tvivl den mest pædagogiske kogebog, Jamie Oliver nogensinde har lavet.

Siderne er udstyret med pædagogiske instruktionsbilleder, der trin for trin næsten som en tegneserie viser, hvordan man lærer at koge havregrød med bær eller ris med muskatnød.

Skal skrive under på side 15
På side 15 er der ligefrem en stiplet linje, hvor kogebogens ejer skal skrive under på, at vedkommende vil lære en opskrift fra hvert kapitel og formidle dem videre til to eller flere venner, kolleger eller familiemedlemmer.

Så er stegeosen steget Jamie Oliver helt til hovedet, får man lyst til at spørge?

Nej, mener han selv:

»I bund og grund er ’Lær og lær fra dig-bevægelsen’ bare en moderne udgave af den måde, hvorpå opskrifter og viden altid er blevet givet videre fra generation til generation, dengang ikke alle var ude på arbejdsmarkedet«, skriver han i kogebogen:

»Og selv om ’Lær og lær fra dig-bevægelsen’ måske lyder latterligt enkel, kan den måske blive det vigtigste, der er gjort for folkesundheden siden krigen. Jeg ville ikke bede om din hjælp, medmindre det var absolut nødvendigt. Det her er ikke et frelst velgørenhedsstunt«.

Kendt ved et tilfælde
Jamie Olivers succes begyndte ved lidt af et tilfælde. Han voksede op i Essex, hvor hans forældre ejede pubben The Cricketers. Jamie Oliver var fascineret af atmosfæren i køkkenet, og i en alder af en syv-otte år begyndte han så småt at hjælpe med at skrælle kartofler.

Siden uddannede han sig som kok og fik job på den kendte restaurant The River Café i London. Det var her, et tv-hold fra BBC opdagede den unge hurtigt hakkende, hurtigt snakkende – og til tider også hurtigt bandende – knægt.

Tv-holdet var ude for at lave et dokumentarprogram om stedet. Og dagen efter, at det blev vist på tv, blev Jamie Oliver ringet op af fem forskellige produktionsselskaber, som alle ville have ham til at lave et madprogram.

12 bøger og 16 madprogrammer

Siden den første programrække, ’The Naked chef’, hvor han lavede mad, så det stod om ørerne, og målte olivenolie op i ’glugs’ (direkte oversat er ’glug’ den klukkende lyd, der fremkommer, når man f.eks. hælder olie ud af en flaske, red.) i stedet for skefulde, har Jamie Oliver ifølge sin britiske hjemmeside udgivet 12 kogebøger og 16 madprogrammer.

Han har forvandlet belastede unge til stjernekokke på sine Fifteen-restauranter, der nu findes i både London, Cornwall, Amsterdam og Melbourne.

Han har åbnet restaurantkæden Jamie’s Italian og fået den britiske regering til donere flere milliarder kroner til hans kamp for at forbedre maden på de engelske skoler.

Dyrevelfærd og Obama
Han har kæmpet for dyrevelfærd og vendt vrangen ud på den engelske svineindustri i programserien ’Jamie Saves our Bacon’. Hans navn er at finde på alt fra kaffekrus og dækkeservietter til badesalt og Tefal-pander. Han har hilst på Oprah Winfrey og lavet mad til Barack Obama.

Jamie  Oliver var 24 år, da han i 1999 begyndte sin karriere som hele verdens yndlingskok. I sin lejlighed i London inviterede han vennerne og kæresten ’the lovely Jools’, som han ynder at kalde sin hustru, på hjemmelavet mad i køkkenet, og tv-seere kunne følge det hele i programserien ’Det er bar’ mad’. PR-fotoIndtager fast food-nation nummer 1
Og nu er han så i fuld gang med at indtage resten af USA – verdens mest fastfood-elskende nation.

Klikker man ind på Jamie Olivers hjemmeside, kan man se ham danse rundt med cowboyhat i traileren til sit seneste program ’Jamie’s American Road Trip’.

Her rejser han rundt i USA for at forsøge af finde gode originale amerikanske opskrifter, der bliver udgivet som kogebog i Danmark til foråret.

Vil begrænse amerikansk fedmeepidemi
Desuden er han i gang med optagelserne til det, han kalder »den vigtigste og mest udfordrende ting«, han nogen sinde kommer til at gøre i sit liv:

En ny serie, der skal forsøge at ændre amerikanernes madvaner og begrænse den fedmeepidemi, der tærer på amerikanernes helbred.

Jamie Oliver har tænkt sig at bruge omtrent samme skabelon, som han brugte, da han i programmet ’Ministry of Food’ forsøgte at få folk i den engelske by Rotherham til at spise sundere. Han vil med andre ord lære folk at lave mad.

Vil knække Huntingtonborgerne
Han har udvalgt Huntington, som han besøgte i oktober, og ifølge New York Times er det det usundeste område i hele USA. Halvdelen af indbyggerne er overvægtige, og flere døjer med hjerteproblemer og sukkersyge.

Planen er blandt andet at få ’Lær og lær fra dig-bevægelsen’ til at knække Huntingtonborgernes hang til fastfood. Og han vil blandt andet oprette en form for ‘fælleskøkken’, hvor folk kan blive undervist i, hvordan de laver sund og nem mad.

»Jeg tror på, at jeg i det mindste kan plante et frø til forandring i Amerika i forhold til at hjælpe et folk i et lokalsamfund til at lave bedre mad til sig selv og deres børn ... Jeg vil bruge alt, hvad jeg har lært gennem de seneste ti år, til at prøve at skabe meningsfulde og blivende forandringer«, skriver han på sin hjemmeside.

»Jeg har ingen ret til at være her«
Jamie Oliver har også tænkt sig at gå måltiderne efter i de amerikanske skoler, hvilket han håber vil skabe samme positive ændringer som i Storbritannien.

Let bliver det ikke at skabe forandringer, erkender han, men han er fast indstillet på at forsøge.

»Jeg er udlænding. Jeg har ingen ret til at være her. Men jeg har alle de rigtige grunde«, sagde han til New York Times i oktober.

Udsendelsen bliver sendt på den amerikanske kanal ABC i 2010.

Hård skoletid
Selv havde Jamie Oliver aldrig regnet med, at han skulle udgive så meget som en eneste bog. I skolen var det svært for ham at sidde stille.

Han havde ’special needs’, som det blev kaldt, og gik derfor i hjælpeklasse for at lære at læse og skrive, mens kammeraterne drillede ham ved at synge ’special needs’ på Beatles-melodien til ’Let it be’.

Overrasket over bogsalget
»Ingen er mere forbavset over det (at kogebøgerne har solgt så godt, red.) end jeg. Jeg tror, det skyldes god timing, at jeg var ung og meget begejstret for mad ... Og fordi jeg lignede the boy next door, reagerede folk på det«, siger han på sin amerikanske hjemmeside.

2000 blev Jamie Oliver gift med ungdomskæresten Juliette Norton. Sammen har de tre børn med navnene Petal Blossom Rainbow, Daisy Boo og Poppy Honey. Foto: Terry Bradford»Jeg synes, det fantastiske og smukke i livet er, at alle kan gøre, hvad de vil. De grinede ad mig, da jeg gik i hjælpeklasse, men vi behøver ikke alle sammen være akademiske. Hvad er uddannelse? En bunke ting, folk synes, vi skal vide. Hvis du kan bygge en væg, hvis du kan male, hvis du kan arbejde sammen med andre mennesker – og vigtigst af alt, hvis du finder ud af, hvad du er god til – det er nøglen«, sagde han til New York Times.

Tre børn og the lovely Jools
Til daglig bor Jamie Oliver sammen med hustruen Juliette Norton, som han har kendt, siden han var 18 år, og som han i sine programmer ofte omtaler som ’the lovely Jools’.

Parret blev gift i år 2000 og har tre børn med navne som Petal Blossom Rainbow, der blev født i år, Daisy Boo på seks og Poppy Honey på syv år.

»Nogle gange niver jeg mig selv og tænker: »Fuck mand, jeg har lige lavet mad til 20 verdensledere« eller: »Jeg har lige fået barn nummer tre – er det virkelig mig?«. Men jeg har altid følt mig parat – lige fra begyndelsen. Da jeg lavede ’Det er bar’ mad’, troede jeg på ingen måde, at jeg var verdens bedste kok, men der var nogle ting, jeg var rigtig god til, og som jeg følte mig helt tryg ved at lære fra mig«, sagde Jamie Oliver til MetroXpress i april.

Hjemme i Essex
Jamie Oliver og hans kone bor til daglig i London, men tilbringer ofte weekenderne på gården i Essex nær det sted, Jamie Oliver voksede op.

»Jools er ikke inde i noget af det, jeg beskæftiger mig med arbejdsmæssigt. Det betyder, at hjemme er hjemme, og når jeg er der, taler jeg ikke om arbejdet. Ligesom så mange andre arbejdende mødre og fædre ser jeg pigerne lidt om morgenen, og så ser jeg dem ikke, før det bliver weekend. Sådan har det altid været, så jeg har det ikke dårligt over det. Mor gør et godt job med at være mor«, fortalte han til The New York Times i oktober.

Får vi aldrig nok?
Jamie Oliver har nok at se til. Men hvad er det, der har gjort, at Jamie Oliver er blevet så stor?

Hans evne til at finde på nye projekter, mener redaktionschef hos Lindhardt og Ringhof, Ane Børup.

Jamie  Oliver har sit navn på alt fra fra kaffekrus til badesalt, og samarbejdet med Tefal er en af hans helt store kommercielle bedrifter. Foto: Bernd Kammerer/AP »Han har en særlig evne til at forny sig. Lidt ligesom Madonna. Jeg tror, det er noget af det, der er med til at holde ham i live. Det med at være så alsidig: Først var han kendt for italiensk mad, så hoppede han over til at lave mad af friske grøntsager fra haven, og nu har han taget et nyt sving over i, at han vil lære alle at lave mad«, siger hun.

Dygtig forretningsmand
Men når nu Jamie Oliver er så bredt eksponeret, hvorfor er vi så ikke for længst blevet trætte af at se på ham?

Det skyldes blandt andet det sociale perspektiv i hans udsendelser, mener kokken Claus Meyer. Desuden er han en dygtig forretningsmand, kok og formidler:

»Jeg er imponeret over, at han med tv i ryggen og med en vis tyngde kan angribe et reelt problem og rent faktisk få den engelske regering til at give et trecifret millionbeløb pund til at forbedre skolemaden. Det gør det også lettere for os at acceptere ham på trods af overeksponeringen og de stærkt profitfokuserede kommercielle engagementer med Tefal og supermarkedskæden Sainsbury’s (som Jamie Oliver er talsmand for, red.)«, mener Claus Meyer.

En mand med integritet
Reklamemanden Niels Thomsen, der er partner i WinWin Agency, mener, at Jamie Oliver kan slippe af sted med sit kommercielle ridt, fordi han er ægte.

»Hvis en stjerne anbefaler noget, uden at det er troværdigt, så taber han. Hvis han reklamerer for smør den ene dag og whisky den anden, så ved man, at han kan købes for penge. Men hvis der er en vis integritet omkring det, han siger og mener, så virker det. Og Jamie Oliver er en mand med integritet«.

Vil ikke læne sig tilbage
Spørger man Jamie Oliver selv, er der gode grunde til, at han ikke blot læner sig tilbage.

»Jeg kunne jo godt lade mig pensionere nu, men hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg er jo ung, og jeg har stadig en masse drømme. Jeg tror ikke, de går i opfyldelse, hvis jeg sætter mig ned og glor«, sagde han til MetroXpress i april.

Kommer ikke så ofte
Det er så småt begyndt at tynde ud ved bordene i Jamie Olivers restaurant Fifteen. Kokkene er gået i gang med at rydde op i køkkenet, hvorfra man kan høre skramlen med pander og tallerkener.

Jamie Oliver er stadig ikke at se nogen steder. Så da tjeneren kommer ned til bordet, spørger jeg hende, hvor han er?

»Ja, det er jo ikke så meget, vi ser til ham«, svarer hun.

»Han er en meget travl mand, så han kommer her ikke så ofte for tiden«.