Sure, bakteriebefængte karklude, køleskabe, der sejler i saft fra fersk kyllingekød, og dårlig håndhygiejne.

Sådan er det i mange af køkkenerne hos unge, der lige er flyttet hjemmefra. Men det har en pris, når man sjusker med fødevarehygiejnen.

LÆS ARTIKELGør køkkenet bakteriesikkert

Antallet af unge mellem 15 og 24 år, der bliver syge af madbakterien campylobacter, er tre gange så højt som antallet af mindre børn, der stadig bor og spiser hjemme hos deres mor og far, og som bliver smittet. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.

10.000 unge syge årligt
Myndighederne skønner, at cirka 10.000 udeboende unge hvert år bliver syge af campylobacter, der især kommer fra fjerkræ. Bakterien er lige så farlig som salmonella, og der skal ganske små doser til for at gøre en syg.

LÆS ARTIKELSalmonellasæsonen er i gang

Derfor starter Fødevarestyrelsen i dag kampagnen 'Clean eller klam'?, der bl.a. består af en film, der viser, at man ikke scorer på en middag, hvor man sender daten på toilettet med dårlig mave.

Én dråbe er nok
»Kampagnen er vigtig, for det de seneste år kun er blevet værre med antallet af unge, der bliver syge på grund af dårlig køkkenhygiejne«, siger Morten Lisby.

Han forklarer, at blot én dråbe fersk kyllingesaft i salaten er nok til at lægge et selskab på 10 personer ned.

LÆS ARTIKELFærre bakteriebomber blandt kyllinger

Det betyder typisk fem-seks dage med stærke mavesmerter, opkast og diaré.

Diaré i et halvt år
13 procent af dem, der bliver smittet med bakterien, bliver indlagt på hospitalet, fortæller Kåre Mølbak, der er overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut.

»Og så er der også en del, der får problemer med afføringen i op til et halvt år, men det er ikke noget, der truer helbredet varigt. I sjældne tilfælde kan både unge og gamle mennesker risikere lammelser, der dog går over igen efter nogle måneder«, siger han.

LÆS ARTIKELDobbelt så mange campylobactersyge i varmen

10 ud af 1.000 smittede dør af campylobacter, men det sker kun for svækkede ældre mennesker.

Sure karklude i kollegiekøkkener
Som led i kampagnen har Morten Lisby været ude at besøge fem kollegier for at tage et hygiejnetjek.

»Vi så, at de unge brugte karkluden i flere dage, så den blev rigtig sur. Og når de havde håndteret fersk kylling, og der var dryppet saft ud på bordet, tørrede de det op med karkluden, som de efterfølgende brugte andre steder i køkkenet. Og så fungerer karkluden som en smittevej«, fortæller han.

Flere gange har hygiejneeksperten set deciderede udbrud, hvor 40-50 personer er blevet ofre for manglende viden. Én gang var det unge, der skulle holde stor fest lørdag og lavede pastasalaten dagen før.

Mad skal på køl
»Men der var ikke plads til de mange skåle i køleskabet, så i stedet lod de dem stå på køkkenbordet natten over. De var slet ikke klar over, at pastaen med krydderier og andre ting i skulle hurtigt på køl. Krydderier, der kommer i fødevarer, der varmebehandles og står lunt, udvikler bakterien Bacillus cereus«, siger Morten Lisby.

Ifølge Fødevarestyrelsen bliver cirka 50.000 hvert år ramt af den hårdtslående bakterie campylobacter.

LINK: Test dig selv på kampagnens hjemmeside